Ved I, hvad en industritekniker er?'Tavshed.

'Før hed det maskinarbejder. Ved I, hvad det er?'

Christina Poulsen får heller ikke i anden omgang noget svar. Hun begynder derfor at fortælle om den uddannelse, hun er i gang med, og om hvorfor hun valgte et for piger så utraditionelt fag.

'Min far og hans bror er begge maskinarbejdere, så jeg har hele min opvækst været vant til at høre om, hvad de foretog sig. Derfor var det meget oplagt at gå den vej, da jeg var færdig med skolen. Havde jeg ikke været så tæt på faget, ville jeg havde vidst lige så lidt som jer, og hvis jeg i dag spørger mine veninder om, hvad de tror, jeg laver, så aner de det ikke', siger hun.

I 10. klasse på Nibe Skole bliver der lyttet opmærksomt til det, der bliver sagt oppe ved tavlen, og transparenterne med billeder af maskiner bliver studeret nøje.

Ingen reagerer på udtryk som 'spåntagende bearbejdning, alu-fræser, CNC-fræser og drejebænk', men øjnene følger det, der foregår.

'Er der nogle spørgsmål?'

Tavshed.

'Slet ikke?'

'Hvorfor vælger man sådan en uddannelse?', spørger Annitta Thuesen tøvende.

'Det er der mange grunde til', siger Christina. 'Man kan for eksempel tænke på, at der er mangel på metallærlinge, og at man får en god løn og et godt arbejde bagefter'.

Jesper Jensen vil vide, om ikke det er ensformigt.

'Det kan man selv bestemme', siger Christina. 'Er man ansat i et lille firma, sådan som jeg er, er det meget varieret, men man kan også tage et job i et stort firma, hvor man bare skal sørge for, at maskinen kører, som den skal'.

Fordomme om de sorte fag

Karina Jepsen vil vide, hvorfor der ikke er flere piger, der vælger smedefaget.

'Det hænger sammen med, at mange piger drømmer om at blive pædagog og frisør, og at de har fordomme om de sorte fag. De tror måske, at man skal være stærk, men det er slet ikke nødvendigt. Der er sikkert også en del, der tror, at teknisk skole er et sted, hvor man ikke behøver lave noget. Det er typisk drenge, der har den indstilling, men når de kommer på skolen, får de sig en overraskelse', siger Christina.

Bagefter er det Henrik Bagers tur til at fortælle. Han er i lære som plade- og konstruktionssmed efter at have prøvet kræfter med automekanikerfaget. Det er lige ham at arbejde med konstruktioner i rustfrit stål, og han fortæller engageret om, hvad det kræver af kreativitet, overblik, teoretisk kunnen og praktisk sans.

Bagefter er der flere spørgsmål, der får en stribe optimistiske svar.

'Er der slet ingen minusser?', spørger Heidi Hald.

'Der er i alt fald flere plusser end minusser', svarer Henrik hurtigt og går videre.

Til sidst spørger han, om eleverne har fået noget ud af hans og Christinas oplæg.

Efter nogen tøven siger Heidi, at i betragtning af at ingen vidste noget om smedefagene i forvejen, har alle da vist fået meget ud af det.

Bagefter er de to foredragsholdere enige om, at det gik godt. De har meldt sig frivilligt til at tage rundt og fortælle om deres fag, og det er anden gang, de er ude på en folkeskole. Første gang var der praktisk talt ingen spørgsmål. Denne gang synes de, tilhørerne har virket ret interesserede.

'Det er smaddergodt at komme ud at fortælle unge om de sorte fag', siger Henrik. 'Skolevejlederne gør det ikke. I alt fald ikke ham, jeg havde. De vil have folk til at gå videre med en gymnasieuddannelse. Firmaerne er heller ikke gode til at invitere unge indenfor, og de tekniske skoler informerer ikke særlig godt, så der er brug for, at sådan nogen som os kommer ud på skolerne'.

Fint at høre om andre fag

Det sidste er Lotte Larsen enig i. Hun skal ganske vist ikke være smed, men revisor eller bankassistent, men alligevel er det fint at høre om andre fag.

'Jeg troede, at en smed var en, der gik og satte hestesko på heste. Nu ved jeg, at det er noget helt andet, men jeg har ikke fysik til at vælge sådan et arbejde, så det vigtigste har været at blive bedre orienteret', siger hun.

'Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg vil vælge. Tidligere ville jeg være gartner, men efter at jeg har været i praktik som bager, bliver det måske det fag, jeg vælger. Men jeg er lidt betænkelig ved arbejdstiderne. De kan gå ud over familien', siger Karina Jepsen.

Hun vidste heller ikke noget om smedefaget på forhånd.

'Nu vil det helt sikkert være med i mine overvejelser, når vi skal vælge uddannelse til marts', siger hun.

Mette Jeppesen har altid godt kunnet lide at sætte folks hår, så hun vil være frisør.

'Det er nok derfor, jeg ikke fik noget ud af oplæggene', siger hun. 'Selvfølgelig er det godt at høre om folks arbejde, men jeg kunne ikke tænke mig at arbejde med noget, hvor man får snavsede hænder'.

Jesper Jensen er nok den elev i klassen, der efter timen er tættest på at vælge en smedeuddannelse.

'Var de to kommet på besøg for et år siden, kunne det have påvirket mig mere. Dengang var jeg ret usikker, og det var først, da jeg for kort tid siden var i praktik som elektronikmekaniker, at jeg fandt ud af, at det er det, jeg vil', siger han.

Skolevejlederne er okay

Jesper er uenig med Henrik i, at skolevejlederne vil have de unge til at vælge en boglig uddannelse.

'Det tror jeg ikke. Min skolevejleder vidste ikke noget om uddannelsen til elektronikmekaniker, da jeg kom for at spørge, men så satte han sig ind i den, så han kunne svare på alle spørgsmål. Skolevejlederne er generelt parate til at hjælpe os med det, vi er interesserede i at høre mere om', siger han

Ud af de 19 elever i klassen satser seks på at komme på teknisk skole, når de er færdige med 10. klasse, og selvom ingen af dem ser ud til at være på vej til en smedeuddannelse, er Henrik Jørgensen fra Metalindustriens Lærlingeudvalg tilfreds.

'Vi vil ikke have de unge til at vælge en uddannelse, som de ikke er interesserede i, men de skal vide, hvad de fravælger, og det er kun ved at komme i dialog med de unge, at vi kan ændre det lidt dårlige image, som de sorte fag har', siger han.

'Hvor kommer det imaget fra?'

'Det er svært at sige, men jeg tror, at mange unge mener, at arbejdet er snavset og lidt gammeldags. De ved ikke, at de traditionelle håndværksfag har taget IT i brug, og at de har udviklet sig meget gennem de senere år. Det er det, vi gerne vil ud og fortælle', siger Henrik Jørgensen.

Jan Kaare er freelancejournalist

Læs om smedeuddannelserne på www.ml.dk og www.iuguide.dk

To kampagner

Tilstrømningen af lærlinge til smedefagene er halveret i løbet af de sidste ti år. Derfor har Metalindustriens Lærlingeudvalg iværksat to kampagner. Den ene handler om en særlig tilrettelagt erhvervspraktik, hvor eleverne besøger både en teknisk skole og udvalgte smede- og maskinvirksomheder. Den anden hedder Ung-til-ung-projektet og drejer sig om at sende unge lærlinge på besøg i folkeskolens afgangsklasser, så de kan fortælle om deres uddannelse og hverdag.

De sorte fag

Udtrykket 'De sorte fag' stammer fra smedefagets barndom, hvor det var snavset at arbejde ved essen. Siden er det blevet brugt som betegnelse for hele smedeområdet, selvom det kun er enkelte af fagene, 'hvor man i dag behøver at vaske hænder, før man går til frokost', som Jens Holmsgaard, redaktør på bladet 'Metal', udtrykker det.

'For nogle år siden overvejede vi i Dansk Metal at lancere udtrykket 'Den hvide smed', men det lød forkert i de flestes ører, så selvom 'De sorte fag' er en anakronisme, er det stadig den betegnelse, alle bruger', siger han.