Goddag, jeg skulle have en ulækker fisk'.

'Nåh, det var dig. Ja, grossisten havde desværre ikke flere. Men jeg har hømhømmere, slim og prutteting'.

'Nej, det dur ikke. Det skulle være en fisk, men har du så en medalje, der kan bruges som førstepræmie?'

Det er ganske vist en umiddelbart absurd dialog, der her finder sted, men den slags samtaler er helt almindelige i legetøjsbutikken 'Toppen og Bolden' i Gentofte, hvor tidligere lærer Elisabeth Kej Åradsson arbejder 12 timer om ugen i fleksjob.

Overalt er der legetøj. Plysdyr i flere etager, kæpheste, der kan vrinske, en gyngehest og et gyngefår med rigtige fåreklæder. Fingerdyr og handskedukker. Pistoler og dinoer. Og bag disken ovre i et hjørne står der - naturligvis - en top og en lidt slidt bold.

Butikken er ejet af lærer Lis Christiansen, der aldrig havde tænkt, at hun selv ville stå bag disken. Det handler mere om at sælge noget legetøj, hun kan stå inde for pædagogisk, og at skabe en butik, der kan være et alternativ til butikskæderne.

Ulykken

Elisabeth Kej Åradsson trives godt i butikken. Hun fandt selv fleksjobbet, da hun havde erkendt, at hendes tid som lærer var slut, fordi hun ikke længere havde helbred til lærerjobbet efter en arbejdsulykke. En erkendelse, der har taget mange år, fordi hun jo egentlig var glad for at være lærer.

Ulykken fandt sted for elleve år siden. Da havde hun været lærer i 19 år. Elisabeth Kej Åradsson underviste dengang på Bakkegårdsskolen i Gentofte. En dag i april 1990 er der en dreng i hendes 5. klasse, der trækker stolen væk under hende, idet hun er ved at sætte sig. Hun falder bagover og får i faldet et stød op igennem ryggen. Desuden slår hun hovedet ind i et metalbordben.

Fortumlet og med smerter prøver hun at fortsætte undervisningen, men må gå hjem i seng. Det bliver optakten til et halvt års sygemelding. Hun prøver at komme på arbejde, hun fører sit franskhold op til afgangsprøve en måneds tid senere, men hun må hver gang indse, at hun ikke kan klare arbejdet.

Hjernerystelsen kommer hun sig over, men hun har symptomer som efter en piskesmældslæsion. Altid tung i hovedet, træt og med koncentrationsbesvær. I en lang periode har hun brug for at ligge meget ned.

Efter sommerferien prøver hun at komme på arbejde. Det går slet ikke. Hun begynder på arbejde igen efter efterårsferien. Blandt andet underviser hun 5. klassen med den pågældende dreng skoleåret ud.

Hun går stadig til behandlinger og har et par gange været til samtale hos en psykolog.

'Men på det tidspunkt var det ikke en psykolog, jeg havde brug for. Det fik jeg først senere. Lige da ulykken var sket, havde jeg meget mere behov for at mødes med skolelederen, drengen og hans forældre til en samtale', fortæller Elisabeth Kej Åradsson.

Denne samtale har aldrig fundet sted. Ganske vist har hun talt med forældrene flere gange, men kun om drengens kundskaber. Og flere år efter ulykken mødtes de også i en retssal, fordi hun lagde sag an mod forældrene for at få placeret et ansvar og få en erstatning. Retssagen endte dog med, at hun ikke fik erstatning.

'Her bagefter kan jeg se, at dét, jeg skulle have gjort, var at tage fat i skolelederen, og så skulle vi sammen være gået hen for at tale med forældrene og drengen. Men det havde jeg ikke overskud til. Da jeg flere år efter vælger at køre retssag, er det, fordi jeg ikke er færdig med konflikten. Fordi jeg mener, at man skal stå til regnskab for sine handlinger. Fordi jeg stadig ønsker at vide, hvorfor drengen gjorde det. Jeg gør det for selv at komme videre'.

Umuligt at slippe skolen

Da Elisabeth Kej Åradsson kommer tilbage på skolen efter et halvt års sygemelding, lider hun af træthed, stikkende smerter, prikken i hovedet og koncentrationsbesvær. Hun går til forskellige behandlinger, og senere tager hun også imod tilbuddet om samtaler med en psykolog.

'Jeg kæmper for at klare arbejdet. Det går, hvis jeg kan hvile mig en times tid, inden jeg skal til møde om eftermiddagen eller aftenen. Men jeg er hele tiden træt, og efterhånden kan jeg mærke, at jeg har problemer med at tackle alle slags konflikter. Jeg får også problemer med pubertetsbørn. Jeg trives ikke'.

Senere søger hun nedsat undervisningstid, hun dropper fransk, som hun ellers holder så meget af. I stedet får hun timer med de små elever, men hun ønsker ikke at slippe klasselærerfunktionen. Den er hendes identitet som lærer.

Den nedsatte tid bruges til en ugentlig fridag.

'Men jeg bruger fridagen på at rette opgaver og forberede mig. Jeg føler, at jeg aldrig bliver færdig med noget, jeg kan ikke slippe skolen, heller ikke når jeg har fri. Jeg magter mindre og mindre'.

Over en lang periode må hun gå i seng, når hun kommer hjem fra arbejde. Hun står først op, når hendes mand kommer hjem. Hun bruger også meget tid på forskellige behandlinger for sine symptomer.

I 1999 sker der et dødsfald i Elisabeth Kej Åradssons familie. Det slår hende helt ud, og hun må sygemelde sig i november 1999. Derefter kommer hun ikke mere på arbejde på skolen.

'Problemet for mig var at slippe skolen. Det var nærmest umuligt. Jeg skulle nok have sluppet den før, men jeg kunne ikke se en anden fremtid end at være lærer. Sorgen sidder i kroppen og gør de fysiske smerter værre. Jeg har ondt alle vegne og er ufattelig træt'.

Afsked med manér

Først i foråret 2000 ved hun, at hun ikke skal tilbage på skolen. Hun magter det simpelt hen ikke.

'Det er en svær beslutning at tage. Men jeg ved, at nu skal jeg gøre noget, der er godt for mig. Nu skal jeg ikke tænke på andre', siger Elisabeth Kej Åradsson.

'Men jeg tænker på, hvordan jeg får hilst af på skolen. Det betyder meget for mig at komme ordentligt ud efter alle disse år. Jeg har jo altid holdt så meget af mit arbejde'.

Der bliver taget afsked med manér på skolen. Hun bliver først afskediget af kommunen i marts 2001. Forinden har der været fest på skolen med sang og taler, og hendes klasse har med vikaren lavet indianermusical efter et tema, de har arbejdet med. De viser den frem for forældrene og Elisabeth Kej Åradsson. Det bliver en god afskedsfest.

'Forældrene var overraskede. De vidste ikke, at jeg var så syg. Jeg kæmpede jo for ikke at vise, hvor dårligt jeg havde det'.

Efter afskedigelsen taler Elisabeth Kej Åradsson med en socialrådgiver om alternativerne til førtidspension. Hun er 53 år og har stadig lyst til at lave noget. En mulighed er fleksjob og tilskadekomstpension. Det kræver en arbejdsprøvning for at se, hvad hun kan klare.

'Jeg har beskæftiget mig med frivilligt arbejde i SOS Børnebyerne og Amnesty International, så jeg tænkte, at måske kunne jeg prøve at lave noget dér, eller jeg kunne arbejde i et galleri. Men så kom jeg i tanke om 'Toppen og Bolden' og Lis Christiansen, der har legetøjsbutikken. Hun har også arbejdet på Bakkegårdsskolen'.

Elisabeth Kej Åradsson tager selv kontakt, og en arbejdsprøvning bliver arrangeret. Efter nogle måneder bliver hun ansat i fleksjob tolv timer om ugen. Jobbet er skabt efter, hvad hun kan klare.

'Det betyder meget for mig at være et sted med glade og positive mennesker. Jeg skal være et sted, hvor problemstillingerne ikke er for store, sådan at jeg kan undgå at blive stresset'.

Og positive mennesker er der en del af i butikken. Børn kommer for at købe gaver til kammeraternes fødselsdage, voksne skal have hjælp med gaver til børn i alle aldre og en snak om, hvad legetøjet kan.

'Åh, det var godt, at I har fået tøj til Hoppy og Muffy', siger en kvinde i butikken.

En anden spørger til et startsæt med pensler og maling til at male på vinduer og andet glas. Og henne fra disken lyder tonerne fra en spillemaskine: 'Happy Birthday to you'.

En kvinde aer et tøjdyr i en kurv, og den lille pelsede sag udstøder frydefulde lyde og strækker sig. Det får en ældre kvinde til at sige, at sådan én vil være god til enlige. Hun har selv haft hund, men den skal jo luftes, og det er svært, når man bliver ældre.

'Er der nogen, der skal have hjælp?', spørger Elisabeth Kej Åradsson ud i butikken.

En anden arbejdsrytme

Hendes job er at ekspedere, sætte varer på hylderne, prismærke og passe telefon tre timer om dagen i fire dage ugentlig.

'Det går fint, men det skal ikke være flere timer, for så bliver jeg for træt. Juletravlheden var ved at blive for meget for mig. Når jeg bliver træt, får jeg problemer med at huske. Én dag havde jeg lagt telefonrøret for at undersøge noget, og en halv time efter lå røret bare dér, uden at jeg havde fået svaret kunden. Jeg havde glemt det i travlheden'.

Elisabeth Kej Åradsson har med fleksjobbet fået en helt anden arbejdsrytme end tidligere.

'Der er vendt helt om på min dag. Nu arbejder jeg fra klokken 14, og det er vigtigt for mig. Jeg har brug for at have en rolig morgen. Ellers kunne det slet ikke lade sig gøre'.

Hun går til gymnastik nogle timer om ugen. Det betyder alt for hendes velbefindende.

Efter at hun har droppet lærerjobbet, er de stikkende og prikkende smerter i hovedet forsvundet.

'Jeg har lært, at ting tager tid. For mig har det taget lang tid at nå hertil. At skippe lærerjobbet, som jeg holdt så meget af. Men nu er jeg glad for mit arbejde her i butikken'.

Fleksjob

Et fleksjob er en stilling på særlige vilkår for eksempel for en person, der har fået en tilskadekomstpension. Fleksjob kan oprettes hos både private og offentlige arbejdsgivere. Der gives løn for fleksjobbet. De tjenestemænd, der afskediges med tjenestemandspension og derefter går i fleksjob inden for et andet område, får udbetalt deres tjenestemandspension, mens lønnen for fleksjobbet i visse tilfælde kan blive nedreguleret.

Det er som regel den lokale lærerkreds, der forhandler ansættelse og løn i fleksjob.

Betingelserne for at opnå et fleksjob er:

- at arbejdsevnen er varigt begrænset.

- at beskæftigelse i anden stilling på ordinære vilkår er udelukket.

- at alle muligheder for at aftale andre vilkår med arbejdsgiveren er prøvet.

- at revalideringsmulighederne er udtømt.

Der er i dag cirka 230 lærere/børnehaveklasseledere i fleksjob.

Et fleksjob oprettes, så det passer til den enkelte medarbejder og det arbejde, personen er i stand til at udføre. Derfor er et fleksjob at betragte som et fuldtidsjob.

Hvis en arbejdsprøvning viser, at en person kan klare nogle timers arbejde ugentligt, kan fleksjob være en mulighed. Først hvis man overhovedet ikke kan klare at arbejde på grund af sygdom, kan man få social førtidspension.

Problemet for mig var at slippe skolen. Det var nærmest umuligt. Jeg skulle nok have sluppet den før, men jeg kunne ikke se en anden fremtid end at være lærer