Fredag i sidste uge lykkedes det arbejdsgivernes og lønmodtagernes forhandlere at blive enige om at sætte én procent af den samlede lønsum af til de såkaldte specielle forhandlinger for de enkelte personalegrupper.

Ved den seneste overenskomst opstod der uoverenstemmelse, da pengene i forhandlingsfællesskabet FTF-K skulle fordeles. Men denne gang er der fælles fodslag på lønmodtagersiden. Sygeplejersker, pædagoger og lærere har besluttet, at ingen skal have mere end andre.

I Lærernes Centralorganisation (LC), der forhandler lærernes specielle krav, betyder en procent af lønsummen, at der er 210 millioner kroner at forhandle om. 45 procent af dem skal bruges til at forhandle lærernes specielle krav. Resten er bundet til tværgående projekter, der blandt andet skal bruges til udbygning af arbejdsmarkedspension for de lavestlønnede, en særlig pulje til chef- og ledergrupper samt flere pensionsprojekter.

Umiddelbart er to forhandlingsdage lang tid at bruge alene på at afklare, hvor store puljerne til hovedorganisationernes forhandlinger skal være, men arbejdsgivernes forhandlingsleder, Gladsaxes socialdemokratiske borgmester Ole Andersen, mente, at tiden ikke var spildt.

'Det er meget komplicerede spørgsmål. Det er ikke så ligetil at klare nogle enkelte ting uden at komme ind på en helt masse andre. Det lyder måske mystisk, men det gør faktisk forhandlingerne noget besværlige. Men vi er kommet godt igennem det i dag, og der er lagt skinner ud for det videre forhandlingsforløb', sagde Ole Andersen.

Spørgsmålet er, om der er lagt skinner nok ud til at nå frem til et forhandlingsresultat, som begge parter kan acceptere. Kommunerne kræver flere penge til ny løn. Over for det krav står de kommunalt ansattes organisationer med ønske om, at så meget som muligt forhandles ved det centrale bord. På lønmodtagernes ønskeliste står en forbedring af lønnen øverst.

Ved overenskomsten i 1999 blev 14 procent af lønudviklingen lagt ud til lokale lønforhandlinger. Ole Andersen understregede, at det fortsat er vigtigt for arbejdsgiverne at få lagt mere ud i denne omgang.

'Der har været nogle store hurdler, som har gjort, at vi først i dag kommer i gang med puljeafsættelsen. Som Ole Andersen har givet udtryk for, har det vist været skidt, men det har været godt for noget', sagde lønmodtagernes forhandler, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og leder af forhandlingsfællesskabet for de knap 650.000 (amts)kommunalt ansatte, Poul Winckler.

Forhindringer forude

Forhandlerne har lagt flere forhindringer på skinnerne, som de sammen senere skal forsøge at fjerne.

Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Finansministeriet samt Københavns og Frederiksbergs Kommuner har allerede bundet sig til en økonomisk aftale, der indebærer, at de samlede lønstigninger ikke kommer over 2,5 procent i 2002. Den grænse kan godt blive svær at overholde, hvis begge parter skal få deres ønsker igennem.

Poul Winckler mener, at rammen på 2,5 procent er meget lille, hvis både økonomisk råderum for kommunerne og en reallønsfremgang skal blive en realitet.

'Det er lige nøjagtig i den samlede ramme, at der skal være plads til de to elementer. Og hvis den samlede ramme bliver så lav, så kan det ene ikke opfyldes', sagde Poul Winckler.

Arbejdsgiverne har på forhånd givet udtryk for, at de er parate til at imødekomme lønmodtagernes krav om to ekstra feriedage. Alene det krav koster næsten en procent. Derudover er der så nu afsat en procent til hovedorganisationernes specielle forhandlinger.

Lærernes specielle forhandlinger gik i gang i mandags.

De generelle forhandlinger fortsætter på Københavns Rådhus den 25. januar.-

FS0302-37Overenskomst

Pædagogernes formand Bente Sorgenfrey, sygeplejerskernes formand Connie Kruckow og lærernes formand Anni Herfort muntrede sig med KTO's forhandlingsleder Poul Winckler på vej til forhandlinger. Sidste gang var der splid mellem de tre organisationer, da puljerne skulle fordeles. Denne gang deles lige over