Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) blev mor til sin tredje datter mandag den 7. januar. Pigen, som blev taget ved kejsersnit, vejede ved fødslen 3.000 gram og var 50 centimeter lang. I forvejen har Ulla Tørnæs døtrene Ida Marie og Eva Kirstine med manden Jørgen L. Tørnæs. Den lille ny skal ifølge Vejle Amts Folkeblad hedde Anna Sofie.
Det vides ikke, hvornår ministeren vender tilbage til arbejdet, men mens hun er på barsel, vikarierer partikollega Helge Sander, der også er minister for videnskab, teknologi og udvikling.