”Jeg bruger følgende hjælpemidler
(afkrydsning):
- AppWriter/Introwords til oplæsning
- AppWriter/Introwords til ordforslag
- Tale-til-tekst hjemme”
Med i alt seks punkter kan
ordblinde elever i 9. og 10. klasse i Aarhus forberede deres kommende
ungdomsuddannelse på, hvilke læse-skriveteknologier de bruger, hvad de bruger
dem til, og hvornår de bruger dem.
De tre sidste punkter er:
- Tale-til-tekst i skolen
- Mobiltelefon som hjælpemiddel i
undervisningen
- Medlem af Nota
Skemaet er blevet til på initiativ
af Kompetencecenter for Læsning, som er ansvarlig for den specialiserede læse-
og ordblindeindsats i Aarhus Kommune.
”På Optagelse.dk kan man kun sætte
kryds ved, at der skal tages særlige hensyn, og så kan man vedhæfte sin
ordblindetest. Men vi hører fra mange af vores tidligere elever, at de skal
begynde forfra med at forklare, hvilke hjælpemidler de bruger, og hvordan de
bruger dem. De synes, det er træls, at de igen skal fortælle om deres handicap,
og at de for eksempel ikke bryder sig om at læse højt”, fortæller læsekonsulent
Lone Lyngkilde om baggrunden for dokumentet.
Skemaet er let at gå til
Kompetencecentret har ladet sig
inspirere af Randers og Horsens Kommuner, som blandt andet laver arrangementer,
hvor eleverne kan møde læsevejledere fra de lokale ungdomsuddannelser og høre
om specialpædagogisk støtte (SPS).
”Aalborg Kommune laver også et
arrangement for alle 9. klasser, men da vores kommune er større, kan vi ikke
umiddelbart overføre deres arrangementer til os. I stedet fik vi dannet en
arbejdsgruppe med læsevejledere, uddannelsesvejledere, konsulenter, lærere og
ledere fra både grundskolen og ungdomsuddannelser. Vi mødtes nogle gange og fik
talt os frem til, hvad vi kunne gå med”, fortæller Lone Lyngkilde.
Resultatet blev det skema, som nu bliver
afprøvet af seks folkeskoler.
”Ideen er, at skemaet skal være så
simpelt som muligt, så det er nemt at gå til for ungdomsuddannelser, efterskoler
og også skoler med 10. klasse, hvis det er der, eleven
skal fortsætte. Skolerne
har brug for korte oplysninger om, hvad eleven har brug for af hjælp”, siger
Ditte Wolf Krogh, som også er læsekonsulent i kompetencecentret.
Samtidig er skemaet lavet som
afkrydsning, så det ikke er for krævende for eleven at udfylde det.
”Tanken er, at læsevejlederen eller
en lærer kan sidde sammen med eleven i ti minutter og udfylde skemaet”, forklarer Ditte Wolf Krogh.
Eleverne er vant til en ven i nøden
Forældre skal give samtykke til, at
skemaet må sendes til elevens ungdomsuddannelse, men det vil kun være en
fordel, at de gør det, anbefaler Ditte Wolf Krogh.
”En ungdomsuddannelse får måske 400
nye elever efter sommerferien, og derfor skal det være hurtigt at se, at måske
30 af dem er ordblinde, og også hvordan lærerne kan lykkes med at hjælpe dem”.
Eleverne har forskellige strategier
til at læse og skrive, betoner Lone Lyngkilde.
”De kommer fra et miljø i
folkeskolen, hvor de ved, hvor de skal gå hen, hvis de har it-problemer eller
udfordringer med en opgave. Når de begynder på en ungdomsuddannelse, ved de
ikke, hvem der er deres ven i nøden. Derfor er det vigtigt, at de bliver taget
godt imod”.
Eleven siger måske til en lærer, at
hun er ordblind og regner så med, at læreren fortæller det til sine kolleger,
men det sker ikke altid.
”Eleven kan også let tænke: Hvad
siger mine nye klassekammerater til, at jeg er ordblind? Der er mange følelser i
spil”, siger Lone Lyngkilde.
Eleverne oplever, at de skal
retfærdiggøre, at de er ordblinde, når de skal genfortælle deres historie,
tilføjer Ditte Wolf Krogh.
”De synes, at der bliver rejst
tvivl om deres ordblindhed”, siger læsekonsulenten.
Skemaet bliver evalueret til
efteråret
Det nye skema skal stå sin prøve fra
nu af og henover efteråret. Til den tid vil de to læsekonsulenter kontakte de
ungdomsuddannelser, som har modtaget elever fra de seks pilotskoler, for at
høre, hvad de siger til skemaet. De vil også spørge elever og forældre, om
dokumentet er brugbart.
”Har skemaet betydet noget for
proceduren for at søge specialpædagogisk støtte til den enkelte elev og for, at
lærerne bliver orienteret om elevernes særlige behov? Vi håber, at skemaet vil
være til glæde for eleverne, men også for deres nye lærere og læsevejledere,
som gerne vil gøre det godt for deres elever”, siger Ditte Wolf Krogh.
Hvis erfaringerne er gode, vil de
to læsekonsulenter gå videre med at få skemaet udbredt til alle folkeskoler i
Aarhus Kommune.
”I pilotafprøvningen bruger vi kun skemaet
til elever i 9 og 10. klasse i seks folkeskoler, men vi vil også kunne tilbyde det
til elever, som er på efterskole i 9. klasse. Vi må gribe ind, når overgangen til
ungdomsuddannelserne ikke fungerer optimalt. Uanset årsagen må vi gøre det
bedre som kommune”, sammenfatter Ditte Wolf Krogh.
Eleverne har også selv et ansvar
Et skema gør det ikke alene.
Eleverne har også selv et ansvar for at komme godt i gang på deres
ungdomsuddannelse.
”Her begynder man at betragte de
unge som voksne og dermed mere selvstændige. Derfor skal andre ikke gætte,
hvordan den enkelte elev har det med sin ordblindhed. Eleverne skal selv
fortælle om det”, siger Lone Lyngkilde.
Før vinterferien holdt Aarhus
Bibliotekerne et webinar om overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse
i samarbejde med de to læsekonsulenter fra Kompetencecenter for Læsning.
Her
fortalte to unge med ordblindhed om deres erfaringer med at skifte til
henholdsvis stx og hhx. De har begge været åbne om deres ordblindhed og var
nøje udvalgt til webinaret.
”Vi vælger bevidst unge til
webinaret, som ikke er gået den lige vej, men har slået sig lidt, inden de er
landet på deres ungdomsuddannelse. De skal turde fortælle, at det er hårdt, og
at de er nødt til at arbejde dobbelt så meget som andre for at kunne følge med”,
siger Lone Lyngkilde.
”De skal give det råd, at man ikke
skal vente på, at nogen finder ud af, at man er ordblind, men at man skal sige
det mange gange. Det ansvar skal den unge tage på sig”, tilføjer Ditte Wolf
Krogh.
