Revner i gulvbelægningen, huller i asbestloftet og manglende udsugning i fysiklokalet er bare nogle af de emner, der skal omtales i den arbejdspladsvurdering (APV), som Ullerslev Centralskole på Fyn er ved at udarbejde.

Sikkerhedsgruppen - skolelederen og sikkerhedsrepræsentanten - gennemgår hele skolen. Det sker på baggrund af skemaer sendt ud til de enkelte ansatte, der skal beskrive deres klasseværelse. Faglokalerne skal beskrives af de lærere, der fører tilsynet.

Skemaerne indeholder en lang række spørgsmål, der kan svares ja eller nej til. Det er spørgsmål, om for eksempel de elektriske installationer er tilsluttet HFI-relæ, om der er en ajourført førstehjælpskasse i faglokalet, om der er intakte brandopslag i lokalet, og om der er god plads mellem laboratoriebordene. Skemaerne har desuden plads til bemærkninger.

Skemaerne er lånt fra en mappe, som Roskilde skoleforvaltning har udarbejdet netop til brug ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger.

Pladsmangel

Skolen har ifølge sikkerhedsrepræsentant Irma Trebbien ingen meldinger om indeklimaproblemer. Den er bygget i 1965 og er én af Fynsplan-skolerne - en såkaldt kam-skole. Det er elementbyggeri oprindeligt med flade tage, men for nogle år siden fik tagene en lille hældning for at undgå problemer med indtrængende vand.

Opbygningen betyder, at størrelsen på klasselokaler ligger fast, så der ikke er de store udvidelsesmuligheder. Hver 'kam' har en gang med lokaler liggende som perler på en snor. Skolens leder, Jørgen Fridmann, der også er ledende skoleinspektør i Ullerslev Kommune, taler om eventuelt at inddrage gangarealerne. Det kunne give flere hundrede kvadratmeter.

Ellers er skolens største problemer nogle utidssvarende elev-toiletter i gården, et gammelt og slidt fysiklokale, dårlig belysning generelt og revner i de gamle linoleumsgulve.

Antikt fysiklokale

En beskrivelse af problemerne på de forskellige kommunale arbejdspladser lå klar 8. januar til sikkerhedsudvalget, hvor både Irma Trebbien og Jørgen Fridmann er medlemmer. Derefter kommer prioriteringen - hvad er vigtigst at få lavet først?

Skolen fik skolekøkkenet renoveret for to år siden for godt 600.000 kroner. Nu er der udsugning, lys og venlig indretning, terrassogulvet er skiftet ud med linoleum, indretningen er ændret totalt, og alle afløb er ændret - tidligere var det ikke alle afløb, der sendte vandet derhen, hvor det skulle. Samtidig er alle stoffer og materialer blevet gennemgået og skiftet ud med nogle mindre farlige og mere miljøvenlige. Det gælder især alle rengøringsmidler.

I 1996 er det fysiklokalets tur til en stor og tiltrængt renovering. Her skal der frem for alt installeres udsugning. I dag er der mange forsøg, lærerne ikke udfører på grund af den manglende udsugning, og lodning finder slet ikke sted. Samtidig skal lokalet bygges op på en anden måde, og de gamle slidte borde og installationer udskiftes.

- Fysiklokalet er antikt, måske burde det buldozes frem for at blive renoveret, men det må vi se på. Borgmesteren har lovet os en renovering her i år, siger Jørgen Fridmann.

Om der bliver råd til at buldoze fysiklokalet er nok tvivlsomt, for udgifterne til renovering skal ifølge borgmester Tage Jensen tages af den ene million kroner, der er afsat til miljøforbedringer på skolerne.

Dårligt lys og revnet gulv

De fleste lærere på skolen har på deres tilbagemelding til sikkerhedsgruppen skrevet, at belysningen er for dårlig, og at der er revner i gulvbelægningen.

- Vi har altid været glade for ikke at have tæpper på gulvene, og linoleumsgulvene har sådan set holdt flot, men 30 år gammelt linoleum dør. Det har mistet sin elasticitet og er krakeleret. Især de steder ved indgangspartiet, hvor der har ligget vand i kanterne, siger Jørgen Fridmann.

Belysningen skal der også gøres noget ved snart. Sikkerhedsgruppen skal rundt på skolen med et luxmeter for at måle antallet af lux, men det er helt sikkert, at det er for lavt de fleste steder både i selve lokalerne og ved tavlerne.

Viceskoleinspektøren har undersøgt prisen på ny belysning. Det kommer til at koste omkring 50.000 kroner per lokale. Planen er at installere en føler i alle lokaler, så lyset automatisk slukker efter et vist antal minutter uden aktivitet i rummet.

Men igen er det en opgave og en udgift, som skal prioriteres sammenholdt med de øvrige opgaver og udgifter.

Hvad der skal ske med alle asbestlofterne på gangene, ved man ikke på skolen. Lofterne har mange huller. De gamle huller er forseglet med tape, men der dukker jævnligt nye op. Samtidig ligger alle installationerne oppe over loftspladerne, og går et vandrør, bliver der store problemer.

- Der er ingen plan for udskiftning af loftspladerne lige nu. Hvis vi er heldige, sker det til årtusindskiftet, siger Irma Trebbien.

- Efter den store asbestdebat fik vi at vide, at det var bedre at forsegle huller i stedet for at fjerne asbestpladerne, men når der jævnligt opstår nye, er det vel tvivlsomt, om det er nok med tape i det lange løb. Vi ville også meget gerne have installationerne flyttet ned under loftspladerne.

Risici skal bekæmpes

Foruden skemaerne fra Roskilde-mappen har branchevejledningen 'Risikomomenter i undervisningen' været benyttet meget i forbindelse med arbejdspladsvurderingen.

Ellers er sikkerhedsgruppen gået ud fra de ni forebyggelsesprincipper i Arbejdstilsynets anvisning om arbejdspladsvurdering. Det er dem, der handler om at forhindre risici, bekæmpe risici ved kilden, tilpasse arbejdet til mennesket, tage hensyn til den tekniske udvikling, udskifte det farlige med noget mindre farligt, planlægge forebyggelse og instruere arbejdstagerne hensigtsmæssigt.

- Arbejdet skal tilpasses mennesket. Det er ikke alle, der er lige høje og har lige mange kræfter. Det er nogle af de ting, man skal tænke på, når man gennemgår de forskellige arbejdsgange, siger Irma Trebbien.

Sikkerhedsgruppen har udarbejdet en vejledning til hvert af faglokalerne ud fra branchevejledningen om risikomomenter. Vejledningen er sat i glas og ramme og hænger i faglokalet.

Gennemgangen af skolen i forbindelse med en arbejdspladsvurdering kan også give overraskelser. Således opdagede man, at spændingsfaldsudløseren i sløjdlokalet ikke fungerede. Det er dén, der skal sørge for at strømmen slår fra, når spændingen falder, sådan at en maskine ikke pludselig starter, når den elektriske spænding stiger igen. Men spændingsfaldsudløseren er ikke noget, der skal skrives ned på fine skemaer og afvente nærmere. Den er prioriteret så højt, at den bare skal repareres med det samme. Andet er alt for farligt.

En langsigtet plan

Når gennemgangen af skolen er færdig, skal der udarbejdes handlingsplaner og prioriteres. Når sikkerhedsudvalget har lavet handlingsplaner for samtlige institutioner i kommunen, kommer Arbejdstilsynet ind i billedet for at undersøge, om prioriteringen af arbejdsopgaverne er rigtig set med tilsynets øjne.

- Efter det kommunale budgetlægningssystem vil der nok blive rykket rundt og udskudt nogle ting en del gange, siger Jørgen Fridmann.

Irma Trebbien fortæller, at én af hendes kolleger i forbindelse med arbejdspladsvurderingen sagde, at det vel går som sædvanligt, at tingene ikke kan blive lavet, fordi kommunen ikke har råd til noget.

- Det bliver nok også en langsigtet plan. Det er ikke en hastesag, men der skal ske noget hele tiden, siger Jørgen Fridmann, der heller ikke ved, hvor kommunen vil skaffe pengene fra nu, hvor der netop er sat en sparerunde i gang.

- Det er jo et landsdækkende problem. Forholdene forringes hvert år, fordi der ikke bliver vedligeholdt. Og alt vedrørende arbejdsmiljø koster penge.

Trods de dystre udsigter mener Irma Trebbien, at arbejdspladsvurderingen er redskab et til at få systematik i sikkerhedsarbejdet. Det har manglet tidligere, men nu er det her, og det kan vi bruge.

Jørgen Fridmann siger, at arbejdet også har givet ham skolens virkelighed tættere ind på livet.

- Jeg kommer ikke rundt på hele skolen hver uge, og selv om jeg kommer rundt, ser jeg ikke alle problemerne. Men de bliver tydelige ved gennemgangen af skolen.

Også fysiklærer Kristen Mikkelsen siger, at arbejdspladsvurderingen skærper opmærksomheden.

- Når man skal udfylde et skema om et lokale, bliver man nok mere opmærksom på nogle ting, man måske ikke selv har tænkt på, siger han.