Folkeskoleloven skal ikke virkeliggøres fra den ene dag til den anden, plejer undervisningsminister Ole Vig Jensen at sige.

- Den erklæring kan vi ikke bruge til noget i hverdagen, replicerer Lars Vincents, der er lærer på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland vest for Roskilde.

På Peder Syv, der er en to-sporet skole med 350 elever og 40 lærere, tager man nemlig loven alvorligt. Lærerne har været på kurser i de nye fag og den nye pædagogik en masse - og har erfaret, at der er stor forskel på teori og praksis. Det gælder i særlig grad den interne evaluering, som Peder Syv Skolen særligt har koncentreret sig om.

Om evaluering hedder det i lovens paragraf 13, stykke 2:

'Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.'

Sådan gjorde vi

Ansporet af denne paragraf nedsatte skolen i august '94 et udvalg af bestyrelsesmedlemmer og lærere, 'hvis opgave skulle være at belyse aspekter i forbindelse med evaluering i det omfang, som 93-loven lægger op til.'

Udvalget udstak i en rapport nogle retningslinier for, hvor og hvordan evalueringen kunne foregå, nemlig 'klassesamtalen', 'spørgeskemaer til drøftelser i smågrupper', 'individuelle spørgeskemaer' samt 'den individuelle samtale'. Det hele skulle foregå i den løbende undervisning, fastslog rapporten. Så var det bare med at komme i gang for lærerne.

Folkeskolen har talt med tre af dem om de foreløbigt indhøstede erfaringer - Kirsten Rasmussen, klasselærer i 10. klasse, Lars Vincents, klasselærer i 8. samt Else Riis, klasselærer i 4. og tillidsrepræsentant. De udtrykker alle klar sympati for det nye læringsbegreb i loven, og de forstår den interne evaluering som et bærende element i lovens pædagogiske tænkning. Men de er usikre på, hvordan de skal få evalueringen til at fungere i praksis. Ikke alt, hvad de har prøvet, har været lige vellykket, indrømmer de.

Måske skyldes det manglende tid i en discountkommune som Ramsø med minimumstimetal og en Ø-tidsprocent på 53,4, funderer de tre lærere

Eller måske er de, lærerne, blevet forblændet af den fornemme forskerlitteratur om emnet og de forkromede forsøgsprojekter, der har nydt bevillinger af en hel anderledes kaliber end dem, der er gældende for Peder Syv Skolen?

Eller måske har de været for ambitiøse og pligtopfyldende og taget loven for bogstaveligt?

De tre lærere indrømmer, at deres foreløbige erfaringer rejser flere spørgsmål, end de giver svar.

De mener dog, at man nok ikke bare kan evaluere løs på alt. Men være mere selektiv. For eksempel er et undervisningsforløb i procesorienteret skrivning egnet til evaluering, mener de.

Det virker uoverkommeligt

Sådan faldt snakken en grå januardag i det midtsjællandske:

- Loven fortæller, at vi skal evaluere løbende i alle fag og med alle elever. Det lyder flot, men det er fuldkommen uoverkommeligt at forestille sig, hvordan det skal foregå i praksis, siger Lars Vincents.

I begyndelsen af sidste skoleår prøvede han at give eleverne i sin 7. klasse et skema, hvor han havde listet op, hvad de skulle kunne i dansk, efter 'Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder'. Den gik ikke.

- Det var 20 punkter, hvor jeg bad dem krydse af, hvad de mente, de var gode til, og hvad de mente, de skulle blive bedre til. Jeg kommenterede derpå deres afkrydsning, og det var så meningen, at vi i løbet af året løbende skulle tage det op, fortæller Lars Vincents.

- Men de kunne slet ikke selv vurdere, hvad de var gode til - for i forhold til hvad? De er jo vant til, at lærerne giver dem en karakter og siger, hvad de skal blive bedre til, tilføjer han.

Else Riis uddyber:

- Vi havde et ønske om at gøre, sådan som faglitteraturen foreslog, nemlig at bruge meget tid til grundige samtaler med hver enkelt elev om hans eller hendes faglige og sociale situation.

- Men tiden går jo så fra den almindelige undervisning af klassens øvrige elever, og dét kan vi ikke bære. Vi er nu nødt til at dæmpe ambitionerne om evaluering af den enkelte elev ned til et realistisk niveau, mener Else Riis.

- Eleverne skal jo også lige vænne sig til, hvad evaluering er for noget, indskyder Kirsten Rasmussen.

- Eller også kaster de op over det, replicerer Lars Vincents.

Glade for voksenkontakt

Else Riis fortæller, at hendes 1. og 3. klasse i dansk var glade for evalueringen, der foregik enkeltvis ude på gangen.

- Men det var mere selve kontakten med den voksne, de var glade for, end den egentlig fagligt målrettede evaluering, siger hun, der i anledningen havde 'lånt' en lærer fra specialundervisningen til at undervise de øvrige børn, mens hun selv var ude på gangen med en elev.

- Men det går jo ikke, at specialundervisningen skal betale for evalueringen, siger Else Riis.

En seriøs individuel evaluering tager mindst 20 minutter per elev. Om de andre kan klare sig uden lærer imens, afhænger af deres alder og klassens arbejdsmoral, mener hun.

- I 1.-3. klasse kan de ikke arbejde selvstændigt endnu, og i 8. klasse er moralen måske ikke til det, tilføjer Else Riis.

I Kirsten Rasmussens 10. klasse i dansk, hvor der kun er 13 elever, har hun haft rimelig held med løbende evaluering af den enkelte elev. Imens sidder de andre elever med noget skriftligt arbejde.

- Men det er dog ikke altid, det lykkes, det kan man tydeligt høre. Selv i 10. er der nogen, der tænker, nu er hun her ikke, så kan vi godt hygge os.

Lars Vincents supplerer:

- Man sidder tit på gangen og evaluerer med det ene øre inde i klassen. Det er forfærdeligt frustrerende. Man er kun halvt til stede med den elev, man samtaler med.

Else Riis:

- Spørgsmålet er, hvilket niveau evalueringen skal være på. Det hedder løbende evaluering. Man skal huske hver enkelt elev hele tiden, både med undervisningsdifferentiering og evaluering og mål. Har vi kapacitet til det på skolerne?

Else Riis peger på, at en løsning på det tidsmæssige problem kunne være at skille tingene ad og lokalisere de undervisningsforløb, hvor evaluering forekommer hensigtsmæssig.

- Procesorienteret skrivning på computer er som skabt til evaluering. Her kan læreren gå rundt til hver enkelt elev og sige, nej, det her kan du godt gøre bedre, siger hun.

Lars Vincents nævner den gammeldags lærerrolle som en hæmsko for en frugtbar evaluering.

- Vi tror, at vi skal være styrende i undervisningen hele tiden, siger han. Men han er alligevel ikke sikker på, at den nye, mere konsulentagtige lærerrolle er vejen frem.

- Den betyder, at børnene overlades for meget til sig selv rent fagligt. Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, slet ikke i de små klasser. Det er store krav at stille, at de skal være med til at stille mål for deres egen undervisning, siger Lars Vincents og fortsætter:

- Hvis alt skal evalueres og måles hele tiden, hvor er nysgerrigheden, spontaniteten og legen så henne? Hver gang de slår den mindste prut, så er det næsten: Var det nu godt nok, det jeg gjorde dér? Det kan da ikke være meningen. Hvad er målet egentlig med det? Og hvad bliver konsekvensen?

Else Riis:

- Det er utrolig hårdt for barnet hele tiden at opleve, at de voksne hele tiden siger: Sådan og sådan synes vi om dig, hvad har du at sige til det?

Kirsten Rasmussen supplerer:

- Hvis de altid skal måle og vurdere og veje sig selv, bliver de til sidst trætte af det, og så står de af. Det må ikke blive overfladisk, så gør de det bare for lærernes skyld.

En gang tom snak

Snakken bevæger sig hen i en konkluderende fase. De tre lærere mener, at den individuelle samtale om undervisningen kan bruges i de små klasser, alene fordi børnene sætter pris på den eksklusive voksenkontakt i situationen. Men værdien af den mere målrettede evaluering er mere tvivlsom, også i de store klasser.

Lars Vincents:

- Vi vurderer de store elevers udbytte af undervisningen med henblik på, hvad de skal blive til engang. Men det ved de ikke en dyt om i 8. klasse. For dem er skolen bare noget, der skal overstås. Det bliver en gang tom snak.

- Man er tilbøjelig til at fremskynde børnenes modningsproces. De skal kunne så meget, alt for hurtigt. De kan ikke klare det, rent intellektuelt, tilføjer Lars Vincents.

- Nogle slynger bare noget tilfældigt ud om, hvad de stiler efter, for at blive færdige med at snakke om det, siger Kirsten Rasmussen.

De tre lærere hilser bredt de pædagogiske ideer i den nye lov velkommen, især fremhæver de projektarbejdet som en fremragende undervisningsform.

Men de erkender, at deres hidtidige erfaringer med intern evaluering ikke har været gode.

- Når man kommer hjem fra kurser med viden om det ypperste, der er lavet om evaluering i landet, og tror, at nu er det så det, vi skal lave på vores skole, der kører på minimumstimetallet, så går det galt, siger Else Riis.

De tre lærere mener, at tiden nu er inde til bringe evalueringen i et mere realistisk forhold til ressourcerne. De ser frem til den handleplan, som de skal udarbejde på skolen. Den skal prioritere de forskellige indsatsområder for virkeliggørelsen af folkeskoleloven.