Et skridt frem

Arbejdspladsvurderingen betyder, at arbejdsmiljøet gennemgås løbende og systematisk

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdspladsvurderingerne er et betydeligt skridt fremad for arbejdsmiljøet, siger kontorchef i Direktoratet for Arbejdstilsynet, Jens Jensen.

Som en tilføjelse kunne man sige, at de også hurtigt kan blive dyre for kommunerne, når man fremover helt systematisk vil kunne se, hvilke problemer der er tale om, hvor omfattende de er, hvad de koster, og i hvilken rækkefølge problemerne skal ordnes. Disse ting er nemlig alle indeholdt i arbejdspladsvurderingerne.

- Tidligere har der ikke været specielle krav om, hvad sikkerhedsorganisationen skulle beskæftige sig med, men det har vi fået med arbejdspladsvurderingerne. Nu siger man faktisk, at sikkerhedsorganisationen skal vurdere den helhed af arbejdsmiljøproblemer, der kan være på en arbejdsplads. Og at det skal ske løbende og systematisk, siger Jens Jensen.

- Der er nu nogle bestemte forebyggelsesprincipper, man skal tage udgangspunkt i. Så man har konkretiseret, hvad sikkerhedsorganisationen skal lave. Hovedopgaven for sikkerhedsudvalget er at lave arbejdspladsvurderinger.

Arbejdstilsynet vil i år satse på at vejlede og informere om arbejdspladsvurderingerne, men man regner ikke med at bruge ressourcer på at kontrollere, om alle har udarbejdet en arbejdspladsvurdering.

- Men vi ønsker at give et klart trut - nemlig at arbejdspladsvurderingerne skal udarbejdes, siger Jens Jensen.

Store fordele

Hvis Arbejdstilsynet finder problemer af arbejdsmiljømæssig karakter på en skole, vil tilsynet gå frem som hidtil. Er der tale om overskridelser af arbejdsmiljøloven, vil man komme med et påbud om at få løst problemerne. Men det nye er, at Arbejdstilsynet kan kræve, at skolen udarbejder en arbejdspladsvurdering, hvis den ikke foreligger eller hvis den skønnes at være mangelfuld.

Konsulent i Danmarks Lærerforening, Peter Blichfeldt, siger, at han ser to store fordele ved arbejdspladsvurderingerne.

- Den ene fordel er, at man nu får en fuldstændig vurdering af skolens tilstand, og den tilstandsvurdering giver anledning til en handlingsplan, der stiller problemerne op i prioriteret rækkefølge. Den anden fordel er, at arbejdspladsvurderingen hjælper med at placere sikkerhedsudvalget på dén koordinerende plads i kommunen, som udvalget bør have.

- Selvfølgelig bliver det et stort arbejde at lave arbejdspladsvurderingen første gang, men derefter forestiller jeg mig et årligt eftersyn. Sikkerhedsudvalget kan for eksempel sige, at hvert år 15. januar indkalder udvalget arbejdspladsvurderingerne. Derefter kan udvalget gøre tilstanden op på kommunens institutioner og sige, at nu er der et efterslæb på måske 54 millioner kroner på arbejdsmiljøet i kommunen, siger Peter Blichfeldt.

- Sikkerhedsudvalget kan derefter spørge politikerne, hvad de vil gøre ved det. Politikerne bliver på den måde stillet over for de konkrete problemer. Arbejdspladsvurderingerne påviser systematisk behovet og rækkefølgen af, hvordan problemerne skal løses.

- Samtidig vil politikerne se, at beløbet nok er langt større, end de troede. De vil opdage, hvad besparelserne på skolernes vedligeholdelse har betydet. Problemerne hober sig jo op, fordi kommunerne kun kalkulerer med omkring 20 procent af dét, der reelt er brug for til vedligeholdelse, siger han.

Skriftlig eller ej

Et af de store diskussionspunkter angående arbejdspladsvurderingerne har været, om de skal være skriftlige eller ej. Loven kræver ikke skriftlige arbejdspladsvurderinger, når det gælder skoler. Kun hvis der er arbejdsmiljøproblemer på en skole, og Arbejdstilsynet er tilkaldt i den anledning, kan tilsynet i forbindelse med et eventuelt påbud kræve en skriftlig arbejdspladsvurdering.

Spørgsmålet har været drøftet længe. Danmark er nemlig det eneste E U-land, hvor der ikke kræves skriftlighed ved alle arbejdspladsvurderinger.

- Spørgsmålet om skriftlighed har også forsinket branchevejledningen, fortæller Jan Kahr Frederiksen, konsulent i Branchesikkerhedsrådet for undervisning.

- Vi kan kun beklage, at branchevejledningen først er klar til foråret, men det skyldes, at vi har været uenige med arbejdsgiverne netop om skriftligheden. Nu er vi blevet enige.

I branchevejledningen kommer der til at stå, at 'minimum må være en grundig drøftelse i sikkerhedsorganisationen på grundlag af Arbejdstilsynets tjek-liste med efterfølgende formulering af konklusionerne i et mødereferat'.

Peter Blichfeldt mener, at arbejdspladsvurderingen selvfølgelig skal skrives ned. Andet vil være grotesk.

- Ellers skulle man jævnligt eksaminere arbejdsgiveren, da han ifølge loven altid skal have en vurdering af arbejdspladsen til sin rådighed. Eller man skulle lære sig hele arbejdspladsvurderingen som salmevers. Det er en syg tanke. Det er i det hele taget ærgerligt, at denne diskussion har fyldt så meget, siger Peter Blichfeldt. hela