Kvindemuseet hjælper med seksualundervisningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Kvindemuseet i Aarhus zoomer udstillingen »Seksualundervisning gennem tiden« ind på seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. I udstillingen debatteres emner som krop, prævention, pubertet, seksuel debut, seksuelle overgreb og grænser, onani, abort og porno i et kulturhistorisk og nutidigt perspektiv.
Udstillingen kan benyttes til seksualundervisning rettet mod 7.-10. klasse. Undervisere kan se udstillingen med elever på egen hånd eller booke et undervisningsforløb, hvor museets formidlere går i dialog med unge om normer, grænser og rettigheder i forhold til krop, køn og seksualitet.
Læs mere: kvindemuseet.dk/udstilling /seksualundervisning-gennem-tiden