Vejen frem til et overenskomstresultat byder på mange kompromiser, og det kan betyde, at de enkelte læreres krav kan ændre sig eller helt forsvinde undervejs.

Lærere, sygeplejersker og pædagoger og alle andre offentligt ansatte skal have fornyet deres overenskomster 1. april næste år. I hvert fald den del af overenskomsten, der handler om lønnen. For lærerne er arbejdstiden først til forhandling i 2004.

Den 18. december sidste år mødtes kommunernes og amternes forhandlere med Gladsaxes borgmester Ole Andersen i spidsen og lønmodtagerne med Poul Winckler fra Foreningen af Offentligt Ansatte, FOA, i spidsen. Med ved bordet på Københavns Rådhus sad DLF's formand, Anni Herfort.

Men parterne havde kigget hinanden an, længe inden overenskomstforhandlingerne officielt blev sat i gang. Gennem flere måneder har embedsmænd mødtes for at kridte banen op. Og Anni Herfort og Ole Andersen har givet hinanden hånd, før de sammen med resten af de kommende forhandlingers deltagere har indtaget en uformel middag.

Lærerne er også taget med på råd, før kravene officielt kom på bordet før jul.

Hver lærer har krav

Med 62.000 aktive lærere kan der være 62.000 forskellige krav. Folkeskolenbesøgte Skolen ved Noret i Kalundborg, inden kongressen havde besluttet, hvilke overenskomstkrav lærerne skulle lade køre videre i systemet.

En mente, at det vigtigste var at sikre, at overenskomstansatte får mere i pension. En anden ville for alt i verden have mere i løn for at tiltrække flere mænd til faget. En tredje ønskede flere feriefridage, som man kunne tage som hele dage midt i skoleåret.

Slagelsesegnens Lærerkreds stod bag en lokal undersøgelse, der viste, at flest lærere ønskede at sikre sig ret og pligt til videre- og efteruddannelse.

Selv om det krav ikke kom med ved DLF's kongres, så er ret til frihed til efter- og videreuddannelse en del af KTO's (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) samlede krav.

På kongressen kom både flere feriefridage, højere pension og højere løn med.

Efter kongressen blev kravene sendt til Lærernes Centralorganisation (LC). Her blev de behandlet, før de røg videre til forhandlingsfællesskabet FTF-K (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). I FTF-K's generelle krav er alle DLF's krav fortsat med. Derefter er kravene behandlet i organisationen for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Den 14. december offentliggjorde KTO sine krav, og her er langt de fleste af DLF's krav stadig med. Undervejs er flere kravs ordlyd dog ændret en del. DLF's krav om bedre vilkår ved flerbørnsfødsler og ret til barselsorlov ved registreret partnerskab er slet ikke at finde på KTO's liste. Og DLF's krav om at afskaffe forlodsfinansiering er heller ikke med. Alligevel vil KTO kæmpe for at holde forhandlingerne om ny løn ved det centrale bord.

'Det indgår ikke i vores forestilling, at der ved Overenskomst 02 skal aftales forlodsfinansiering af ny løn', lød budskabet fra Poul Winckler den 14. december.

Generelt og specielt

En væsentlig opgave ved kravbehandlingen er at dele dem op i to grupper: De generelle krav, der vedrører alle ansatte i forhandlingssamarbejdet, og de specielle krav, der kun betyder noget for den enkelte organisation.

Generelle krav kan være lønforbedringer, løn under barsel og forbedrede forhold for tillidsrepræsentanter. Mens specielle krav kan være højere løn til en speciel gruppe eller tillæg for specielle faglige kvalifikationer.

Man deler kravene op, fordi de specielle forhandles direkte mellem den enkelte organisation og arbejdsgiveren. Ved de generelle forhandlinger sætter man penge af til de specielle forhandlinger. Det var meningen, at det skulle gøres den 18. december, men forhandlingerne var så svære, at fordelingen af overenskomstmidlerne foreløbig er udskudt til den 11. januar. Forhandlingerne om de specielle krav føres samtidig med de forhandlinger, som forhandlingssamarbejderne fører. LC forhandler de specielle krav for DLF - men DLF's forhandlere er med ved forhandlingerne.

Den overenskomst, der bestemmer lærernes arbejdsforhold lige nu, udløber den 1. april. Hvis forhandlingerne om den nye overenskomst ikke er afsluttet den dag, gælder de gamle overenskomster stadigvæk.

Der kan strejkes

Hvis medlemmerne ved urafstemningen vælger at sige nej, varsles der strejke og lockout, og forhandlingerne overgår til Forligsinstitutionen. Her skal forligsmanden forsøge at få parterne til at indgå et kompromis. Forligsmanden kan udsætte en varslet strejke to gange 14 dage. Ved forhandlingerne i 1999 var det tæt på, at lærerne skulle strejke. Mange mente, at en strejke ville være det samme som striptease i mørket. Forhandlingerne var trukket så meget ud, at lærernes strejke højst ville ramme et par afgangseksaminer - og ellers ligge i sommerferien. Derfor har især lærerne været meget opsatte på at få sat gang i forhandlingerne så hurtigt som muligt i denne omgang.

I 1999 blev parterne dog enige, før en strejke blev nødvendig. Hvis en strejke bliver nødvendig, er det kun overenskomstansatte medlemmer, der kan strejke. De overenskomstansatte, som DLF sender i konflikt, eller som arbejdsgiverne lockouter, får gennem konflikten udbetalt konfliktstøtte, der svarer til gennemsnittet af de seneste tre måneders løn.

Hvis parterne ikke kan blive enige, vil Folketinget normalt vedtage en lov, der sætter en stopper for konflikten. Folketinget fastlægger så indholdet af de nye aftaler.

Lykkes det parterne at blive enige, skal DLF's medlemmer godkende resultatet. Hvis de siger ja, og arbejdsgiverne også gør det, er en ny overenskomst en realitet.-Yderligere information og synspunkter findes på: www.kto.dk, www.dlf.org, www.0K02.dk.

Du kan løbende følge overenskomstforhandlingerne på: www.folkeskolen.dk

FS0202-12Kto