Som bekendt fik folkeskolen - og vi lærere - i starten af december endnu én over næsen i en international færdigheds- og kundskabssammenligning. OECD's Pisa-undersøgelse gav blandt andet kun middelkarakterer til de 15-16-åriges læsefærdigheder.

Det trættende ved disse tilbagevendende mediebegivenheder er, at der kun yderst sjældent følges op med kvalificerede og nuancerede analyser. For spejling af nuancerede fomålsparagraffer i 'resultaterne' af undervisningen og påpegning af komplekse årsagssammenhænge og differentierede forslag til forbedringer egner sig som bekendt ikke særligt godt til nyhedssjov.

Så der er mange gode grunde til at holde hovedet koldt - hver gang.

Men rent faktisk er der som regel også hver gang grund til at stoppe op og tænke efter en ekstra gang. Som når det bliver påpeget, at vi danskere faktisk er dårligere til at bryde den sociale arv i skolen end for eksempel finner og svenskere. Lige stik imod erklærede danske mål med den offentlige skole.

Skulle (endnu) en international undersøgelse imidlertid ikke være nok til at forstyrre vores nattesøvn, så bør de seneste nationale læseundersøgelser faktisk gøre det. Således blev det i forbindelse med F2000 konstateret, at danske elever på 8. klassetrin ikke læser så godt som deres forgængere gjorde ti år tidligere. En anden undersøgelse har for nylig vist, at alt for mange danske elever nærmest holder op med at læse igen efter 3.-4. klasse. Og læsning er jo ikke noget betydningsløst fag her på tærsklen af videnssamfundet, for nu at sige det mildt.

Det vigtigste er bare at holde fast i, at nok så nøje studier af danske elevers placering på nationale og internationale ranglister ikke siger noget som helst om årsagerne til den placering. Derfor må vi også holde hovedet koldt, når politiske plattenslagere tilbyder deres patentmedicin, og holde øjnene åbne, når nogle af dem, der ved noget, ordentligt byder sig til. Vi lærere har faktisk brug for en kvalificering af læsedebatten.

Nogle af dem, der herhjemme arbejder yderst seriøst med læsning, er fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Det ved vi, der var så heldige at møde dem på DLF's konference 'Læsningens Dag' i august 2001, hvor Jørgen Christian Nielsen og Torben Weinreich løftede nogle af de danske slør. Desværre var vi alt for få, der hørte dem.

Derfor vil jeg, selvom det er lidt utraditionelt, og tiden er knap, slutte med at gøre reklame for Danmarks Pædagogiske Universitets læsekonference i København den 17. og 18. januar, der har titlen 'Læse- og litteraturpædagogik - de større børn og unge'.

Som der står i programmet, vil læsedebatten næppe forstumme i dette årti. Men hvor vil vi hen? Skal vi? Vil vi?

De spørgsmål synes jeg mange DLF-medlemmer skal være med til at besvare.

Jørgen Stampe

formand for¡DLF's pædagogiske råd