Regeringens offentliggørelse af skolernes karakterer fremelsker overbærende skuldertræk i utilstrækkeligheden som måleenhed for en skoles kvalitet og implicit lærerenes kompentencer.

Karakterfastsættelse har et snævert fagligt afsæt, der intet fortæller om:

- hvordan lærerens opmærksomhed er på det enkelte barns trivsel

- hvordan eventuelle mobningsproblemer løses

- hvordan der arbejdes med at bryde en negativ social arv

- hvordan skole-hjem-samarbejdet fungerer.

Hvad der skaber den gode skole for alle implicerede parter, er altså komplekst og ikke udtrykt i et karaktergennemsnit.

Selvom man accepterer, at karaktergennemsnit ikke udtrykker evnen til at skabe helstøbte og livsduelige individer, men alene måler faglige færdigheder, er offentliggørelsen stadigvæk en mangelfuld kvalitetsmåler:

- Et højt gennemsnit kan bæres af enkelte superdygtige lærere og fortæller ikke, hvordan kvaliteten i lærerstaben generelt er.

- Tilsvarende kan gennemsnittet bæres af enkelte elevers præstationer. At en anden gruppe elever fejlstimuleres, så de ikke laver præstationer efter potentiale, kan altså skjules på grund af de førstnævnte elever.

- Der er forskel på at undervise børn fra akademiker- og arbejderhjem. Miljøerne er præget af forskellige traditioner og forventninger. Som lærer har man et 'forspring', hvor børnene er vant til læsning, skrivning og diskussion, der kan munde ud i højere gennemsnit. Et gennemsnit, der ikke fortæller noget om lærerens evner, men børnenes forudsætninger.

- Selvom lærere skal give en elev karakterer efter objektive kriterier, er det næsten umuligt at sætte sig ud over subjektive og relativt betingede vurderinger. Således kan samme præstation udløse forskellige vurderinger afhængigt af læreren (en risiko, der ikke nødvendigvis formindskes ved at have censorer!). I realiteten lige dygtige elever kan altså fremstå som værende på forskelligt niveau, hvilket i sidste ende vil påvirke indtrykket af skolen.

Hvis lærere og skoler vurderes efter elevernes karakterer, er jeg ikke i tvivl om, at det, i al fald ubevidst, vil påvirke karaktererne i opadgående retning. Hvor man som lærer tidligere kunne være i tvivl om, hvorvidt en elev skulle have karakteren 7 eller 8, vil man nu rask væk give 8-tallet, for de færreste vil vel have prædikatet 'dårlige elever, dårlige lærere, dårlig skole' siddende på sig.

Med karakteroffentliggørelsen vil skolerne fremover blive ofre for overfladiske og ensidige lægmandsvurderinger uden indsigt i, hvor kompleks en størrelse 'kvalitetsskolen' er. Karakterliderligheden styrer. Og mon ikke også lille Rasmus fra 1.b med problemer på hjemmefronten vil få dette at føle?

Heidi Honig Sprin

Glostrup