Tak til Rikke Strangholdt (Folkeskolen nummer 50-52), der bare vil videre, men altså tilbage til betegnelsen religion. Det ligner falskneri eller en stræben efter åndelig biksemad.

Søgen efter forklaring og forståelse af sin verden er religionens basale grund ifølge Rikke Strangholdt. Det hører nok også med, men er næppe selve drivfjederen. Hvorfor oplever for eksempel kristnede animister en kæmpelettelse ved at slippe bunken af dagligdagens religiøse forholdsregler? Fik de forståelse og forklaring nok? Frygt for det, der er værre, og trangen til det bedre er nok mere basal end Rikke Strangholdts omtalte 'basale', hvis man kan sige det sådan.

Religiøsitet er forudsætning også for kristendommen, som afviser denne trang til at sikre sig over for næsten og Gud. Man optræder kun i eget navn. Men de tre store spørgsmål dukker op hos de fleste: 'Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? Og hvad får jeg for det?' (citat Jan Lindhardt). Man skal nemlig være utrolig vågen for at holde Gud fra døren, og religion har mange former.

Trangen til at sikre sig og være retfærdig afvistes af Jesus. Mennesket er selvisk med viljen bundet til sig selv. Godhedens fanatisme, inklusive kristne helte, kalder derfor på hovedrysten. Som de begrænsede væsener, vi er, må vi snakke sammen, for vi er henvist til at agere uden Guds detaljerede anvisninger. Midlertidigheden præger vore handlinger. De er menneskelige! Fænomenologer påstår dog, at hver situation/møde rummer klare anvisninger mennesker imellem om, hvordan man kommer hinanden i møde. Jorden rundt, altså uanset race, religion, hudfarve, sprog, køn og så videre.

De ti bud er vel for børn. De slår ikke til over for det imponerende dobbeltbud: 'Du skal elske din Gud af hele dit væsen og med hele din sjæls styrke og din næste som dig selv'. En ørefuld, der også rummer dommen om mennesket som synder eller fortabt.

'Hvad får jeg så for det?' - Rikke Strangholdt, som mener, at kristendom er religion, kan måske svare? - Luther erklærer, at mennesket på en gang er en synder og retfærdiggjort 'Synd dristigt løs af livet!', siger han også. Er der andre muligheder? Derfor gerne ændringer til det 'anderledes' for at 'komme videre', men hvorfor gå tilbage til en forladt betegnelse: Religion, som tilmed er noget vås som fællestitel?

I øvrigt har jeg tidligere foreslået fagbetegnelsen teologi, som formodentlig kun klemmer/glemmer animisme. Det kan den vel leve med?

Mogens Bender

Vipperød