I 1936 drog en delegation fra Københavns Skolevæsen til Frankrig. Besøget gjaldt svagbørnsskolen i Suresnes, lidt uden for Paris, indviet i det forgangne år. Med sine otte sydvendte, fritstående glaspavilloner, lys- og vandbade og udendørs svømmebasin trak det nye byggeri folk til fra nær og fjern. Alle var de optændt af drømmen om at skabe en skole for elever, hvis helbred var truet af sygdom - især tuberkulose - eller af socialt dårlige levevilkår. Denne drøm var de ikke ene om, ej heller de første til at nære. Siden Hippokrates havde frisk luft, sol og vandkure været god latin, men dog hovedsageligt af moralske grunde. Niels Finsens banebrydende opdagelse af lysets bakteriebekæmpende egenskaber skabte i slutningen af 1800-tallet en videnskabelig grobund for de gamle teorier, især når det gjaldt forebyggelse af tuberkulose.

Svagbørnskolonier blev hurtigt fast inventar i de store skolevæsener i Europa og USA, men også de såkaldte friluftsskoler dukkede op. Det var skoler placeret i et mere eller mindre primitivt byggeri, ofte beliggende i udkanten af de store byer, så børnene kunne komme frem og tilbage med sporvogn. Så godt som al undervisning foregik i liggestole udendørs. I Sverige og i Svejts kunne ikke engang sne få lærere og elever til at rykke indendørs.

Også fra Danmark kendes denne slags skoler. De var tydeligvis inspireret af udviklingen i Europa, især i Tyskland, som de danske læger havde stiftet bekendtskab med gennem deltagelse i internationale kongresser. En dagfriluftsskole oprettedes således på en gård i Københavns omegn i 1905. Få år efter kom friluftsskolen Wesselsminde i Nærum til. Her opholdt eleverne sig på døgnbasis fra maj og ind i september. Børnene fik undervisning, mad og hvile, og succesen blev målt i centimeter og kilo. I 1920'erne havde Københavns Skolevæsen adgang til seks forskellige friluftsskoler, ligesom idéen havde bredt sig til Frederiksberg, Odense og Nakskov.

Siden 1914 havde det været et ønske blandt de københavnske skolelæger at få etableret en friluftsskole på helårsbasis. Det var netop en sådan skole, myndighederne var draget til Paris for at studere her 20 år senere. Frankrig var et velvalgt udflugtsmål. Friluftsskolebevægelsen havde her et væsentligt større omfang end i andre europæiske lande. Skolen i Suresnes var den sidste i en række af skoler opført til dette formål. I arkitektonisk henseende var der tale om et radikalt brud med ældre tids skolebyggeri, blandt andet fordi man byggede i ét plan med bevidst hensyntagen til lys og luft og benyttede sig af tidens nye byggematerialer: glas, stål og beton. Skolerne var sluttet sammen i en landsdækkende organisation med tilbagevendende konferencer og egen læreruddannelse.

Den danske delegation vendte tydeligvis beriget hjem, og to år senere indviedes den første - og eneste - danske helårsfriluftsskole, Skolen ved Sundet på Amager. Skolen var tegnet af arkitekt Kai Gottlob. Af klimatiske årsager var det kun den ene væg i de sydvendte klasser, som kunne skydes til side, og ikke alle væggene, som man brugte det i Frankrig. Men ellers var ligheden med skolen i den parisiske forstad slående.

I løbet af 1950'erne ebbede bevægelsen ud, efterhånden som calmettevaccinen bredte sig, penicillinen udkonkurrerede lys og luft som behandlingsmiddel, og integrationen af svage elever i skolens øvrige klasser afløste ældre tids udskillelse. Skolerne fik andre funktioner. I dag har de mest status af et minde fra en tid, hvor optimismen på skolens fysiske rammer var næsten grænseløs.

Man skal imidlertid ikke grave dybt i friluftsskolebevægelsens historie for at konstatere, at en arkitektur, som vægtede sundhed, sol, lys og luft, i mellemkrigsårene havde appel til såvel kulturradikale arkitekter som Kai Gottlob og nazistisk inspirerende skolefolk som gymnastikpædagogen Niels Bukh. En tankevækkende konstatering, som endnu en gang understreger nødvendigheden af at studere forbindelseslinierne mellem skolen og den historie, den er rundet af.

Les écoles de plein air au XXe siècle. Historie internationale d'une expérience éducative et de son architecture. Colleque international - Paris - Suresnes 7-9 décembre 2001.

Ning de Coninck-Smith er professor ved Syddansk Universitet