Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En tidlig start på overenskomstforhandlingerne gav ikke bonus. Seks dage før juleaften mødtes parterne for at fordele millionpuljerne, men efter otte timer måtte de foreløbig give op.
'Men dagen i dag har ikke været spildt tid', understregede kommunernes topforhandler borgmester Ole Andersen.
På forhånd stod parterne langt fra hinanden, når det gælder afsættelse af midler til lokal forhandling af ny løn. Kommunerne kræver flere penge ud til de lokale forhandlingsborde. De kommunalt ansattes organisationer vil tværtimod trække alle overenskomstmidler ind til det lokale bord.
Ved Overenskomst 99 blev 14 procent af de midler, der var i spil, afsat til ny løn ude i kommunerne, og Ole Andersen fastholdt ved de indledende forhandlinger, at 'vi skal væsentligt højere op denne gang'.
Forhandlingerne genoptages den 11. januar.
kara