Hovedstyrelsens diskussion blev lang, men resultatet blev, som Lederforeningen havde ønsket, og som forretningsudvalget havde indstillet det. Lederne får en bevilling på godt og vel 7,8 millioner kroner i 2002. Beløbet fastsættes endeligt ud fra Lederforeningens medlemstal, kongressen har nemlig besluttet, at bevillingen for fremtiden skal udgøre en fast procentdel af 'hovedkassekontingentet i fraktion 1-3'. Hovedstyrelsens beslutning var med andre ord principiel, fordi den fastlagde det fremtidige tilskudsniveau fra DLF til lederne, og fordi det kan forventes, at lokalkredsenes bevillinger til Lederforeningens arbejde i fremtiden bliver begrænsede.

Men diskussionen kom ikke til at handle meget om det principielle, for der var stor enighed om, at kongressens vedtagelser i oktober betyder, at Lederforeningen skal have en økonomi, så selvstændigheden bliver reel. Men beslutningen om, at ledernes aktiviteter for fremtiden skal finansieres centralt, gav anledning til en længere debat om, hvor store de lokale tilskud til deres organisatoriske arbejde har været indtil nu. Lederforeningens budget sagde, at kredsene hidtil har bidraget med omkring 2,4 millioner kroner, men Per Sand Pedersen, Ernst Øxner og Vibeke Lynge mente, at beløbet var vurderet alt for højt.

Lederforeningens formand, Jens Færk, svarede, at man har undersøgt niveauet i cirka halvdelen af kredsene. 'Vi har så lagt budgetniveauet ud fra det og efter de ønsker og behov, lederne har, så vi sikrer, at Lederforeningen kan fungere selvstændigt', sagde han.

De store tal i budgetforslaget skyldes, at Lederforeningen for fremtiden selv står for driften af de lokale lederafdelinger - uafhængigt af DLF-kredsene. Og at man opruster med ansættelse af endnu en sagsbehandler, der har lederbaggrund. Det er nødvendigt, selv om lederne stadig kan kontakte både lokalkredsen og DLF centralt, fordi der er et stigende antal ledere, der henvender sig til Lederforeningens sekretariat og beder om hjælp. Også på møde- og kursusområdet skal der ske en aktivitetsforøgelse.

Efter at hovedstyrelsens behandling havde været afbrudt, så alle kunne sætte sig grundigere ind i tallene, og - viste det sig - efter at en del havde nået at ringe hjem og konsulteret 'baglandet', foreslog Per Sand Pedersen et beløb, der var temmelig meget lavere - knap 6,2 millioner kroner i stedet for de ønskede 7,8. Anders Bondo Christensen forsøgte sig med et kompromis midt mellem forretningsudvalgets og Per Sands forslag. 'For at undgå en afstemning, som kan signalere en politisk uenighed, som ikke er reel', lød begrundelsen.

Både Anni Herfort og Stig Andersen understregede, at de fandt det særdeles vigtigt, at Lederforeningen får en økonomi, så den kan gennemføre de aktiviteter, som man finder nødvendige.

Jens Færk sagde, at han selvfølgelig sætter stor pris på lokalkredsenes arbejde for og samarbejde med lederne.

'Men det er Lederforeningen og ikke DLF, der er alternativet til Danmarks Skolelederforening, derfor har vi brug for pengene', sagde han.

Kristian Fløj-Jensen kaldte den foreslåede bevilling til ledernes aktiviteter for 'krigsomkostninger'. Han mente, at hovedstyrelsen ikke skal blande sig i Lederforeningens aktiviteter, og Henrik Billehøj fremhævede, at der både lokalt og centralt er brug for en slagkraftig og synlig lederforening. Den endelige afstemning viste, at 18 medlemmer står bag bevillingen på godt 7,8 millioner kroner til Lederforeningen. Syv stemte imod.

Anders Bondos kompromisforslag om at bevilge syv millioner fik syv stemmer, mens 19 var imod. Inden da havde Per Sands forslag om en endnu lavere bevilling også fået syv stemmer, mens 18 var imod.

Fremover er det altså Lederforeningen, der har ansvaret for driften af de lokale afdelinger af Lederforeningen, og det er nu kun DLF centralt, der er forpligtet til at yde økonomisk tilskud til ledernes organisatoriske arbejde.

-th