Kun 3,9 procent af eleverne mente før skolereformen blev indført, at skoledagen var for kort. Alligevel fik Danmark med indførelsen af skolereformen i august 2014 det længste timetal af alle OECD-lande.

I foråret 2015 mente 76 procent af eleverne, at skoledagen med folkeskolereformens indtog var blevet for lang. Herefter har man valgt at gøre lektielæsning på skolerne obligatorisk og dermed forlænge skoledagen yderligere.

De ovenstående tal kan man læse i det notat, som SFI har udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Informationerne er en del af en stor undersøgelse af elevernes holdning til deres nye skoledag - men er først kommet frem til offentligheden efter fagbladet Folkeskolen kunne dokumentere, at elevernes oplevelse af skoledagens længde var blevet mørklagt.

Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges

Elevdemonstrationer nævnt i notat

Elevernes utilfredshed med skoledagens længde har ført til en række demonstrationer rundt i landet. Og presset fra eleverne har medvirket til, at informationerne ikke længere er hemmelige. Det skriver forskerne fra SFI i det notat, som i dag er blevet offentliggjort. Notatet drejer sig om spørgsmålet: "Hvad synes du om skoledagens længde?"

"Lige netop det spørgsmål har fået en særlig aktualitet blandt andet i forbindelse med den elevdemonstration mod de længere skoledage, der afholdtes i København den 5. januar", skriver SFI-forskerne. (Link til hele notatet til højre for artiklen).

Demonstrationen den 5. januar blev afholdt af folkene bag facebookgruppen "En stor mellemfinger til den nye skolereform". Talsmand Legolas Szathmari er ikke overrasket over, at så få elever syntes, skoledagen var for kort inden, reformen blev indført.

"Det kommer ikke bag på mig, for jeg har aldrig i mit liv hørt nogen, der siger, at de vil gå længere tid i skole. Vi elever er jo kloge, og vi kan jo det, vi skal. Det er ikke sådan, at vi er de dårligste børn i Europa. Jeg ved ikke, hvor ideen til den længere skoledag kom fra. Men det er helt sikkert ikke, fordi vi børn synes, det er løsningen", siger Legolas Szathmari til folkeskolen.dk.

1000 demonstrerende elever kræver ny reform

Det harmonerer fint med hans opfattelse af virkeligheden, når tre fjerdedele af eleverne i foråret 2015 gav udtryk for, at skoledagen var for lang.

"Det kommer ikke bag på mig, for det er det, jeg har oplevet, når jeg taler med andre elever. Allerede før lektiecafeerne blev obligatoriske, manglede folk overskud til at lave fritidsaktiviteter, fordi man var så smadret efter skoledagen. Man kunne ikke mere og var træt", siger Legolas Szathmari. Han er i øvrigt glad for, at græsrøddernes protester bliver taget så alvorligt, at offentligheden og forligskredsen nu kan få indblik i, hvad eleverne mener om den længere skoledag.

"Det var også vores klare intention at vække dem og ruske dem op og sige - det her er ikke glemt. Det her rammer utroligt mange elever hver dag. Og vi er ikke i mål, før vi helt konkret kan se, at skolen er blevet et bedre sted", siger Legolas Szathmari.

Tre ud af fire  elever synes, skoledagen er for lang

KL må tage det alvorligt

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, er ikke overrasket over, at kun knap 4 procent af eleverne syntes, skoledagen var for kort inden den blev forlænget med folkeskolereformen.

"Det er jo helt generelt, at den her reform ikke blev til på baggrund af ønskerne fra elever, forældre eller lærere. Det er et projekt, der er skabt uden at inddrage de væsentligste parter. Når man hører anbefalinger fra Canada, Finland og andre lande, vi ynder at sammenligne os med, så er det afgørende for dem, at der har været sammenhæng mellem den førte politik og de væsentligste parter. Og den sammenhæng har man undladt og lavet et projekt, der blev præsenteret i december 2012 og vedtaget i sommeren 2013, men det er jo historie nu", siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at det bør tages seriøst, at 76 procent af eleverne, allerede før lektiecafeerne blev gjort obligatoriske, mente, at skoledagen var for lang.

"Det skal man tage meget alvorligt, det er elevernes motivation og læringslyst, som man er ved at slå ihjel. Det er afgørende, at vi har en stor gruppe elever, der ikke bliver motiveret af at gå i skole", siger Anders Bondo Christensen.

Han håber, elevernes oplevelse bliver bemærket af KL.

"Vi får tallene i dag, to dage efter at højtstående KL-politikere, sagde 'ro på', der skal ikke laves justeringer. Nu må KL, der ønskede at få det fulde ansvar for folkeskolen, tage de her ting alvorligt og gå ind i en reel dialog, for at få løst det her. Der er ikke brug for at se tiden an, der er brug for at lave en skole, hvor de elever, der går i den, de føler, at de har en skole, som de gerne vil", siger Anders Bondo Christensen.

Forældreformand er ikke overrasket

For Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, er konklusionen ikke så klar.

"Tallene overrasker ikke, det har vi også hørt, når vi spørger forældrene. Jeg synes, det er mere interessant, hvorfor de synes, skoledagen er for lang", siger Mette With Hagensen.

Hun fastholder, at skoledagen blev forlænget ud fra et ønske om at forbedre skolen.

"Man forlænger jo skoledagen, fordi man vil gøre skoledagen anderledes. Men det, som skulle gøre den bedre, det mangler vi stadigvæk stort set. Vi giver eleverne en længere skoledag med mere af det samme, selvom elever og forældre var stillet i udsigt, at der kom en skoledag med mere variation i undervisningen - med lektiecafé og faglig fordybelse. Mere spændende og varieret undervisning, som ministeren sagde. Skoledagen er blevet længere, og den ligner stort den gamle skoledag bare i en længere version", siger forældreformanden.

For hende er det ikke afgørende, hvor lang skoledagen er.

"Jeg forholder mig ikke rigtigt til skoledagens længde, jeg synes, det er meget mere interessant at snakke om det, der sker i skolen, mens de er der. For os har det aldrig handlet om, at skoledagen skulle gøres længere, det har handlet om tid og rum, og bedre mulighed for at gøre det, som alle efterspurgte. I 2012 efterspurgte vi over en bred kam mere tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Mere tid til at lave aktiviteter ud af huset og så videre".

Når du siger 'over en bred kam' - så var det ikke eleverne, det var kun knap fire procent af eleverne, der syntes, at skoledagen var for kort?

"Sagt med et stort smil, så tror jeg ikke, vi i historien har kunnet finde elever, der syntes, at skoledagen ikke var for lang.

Problem at skoledagen er blevet længere, end intentionen var

Ifølge SFIs netop offentliggjorte notat kan man læse, at 46 procent af eleverne i 2014 syntes skoledagen var for lang. Knap fire procent syntes, den var for kort - mens halvdelen af eleverne hverken syntes skoledagen var for lang eller for kort.

I foråret 2015 syntes 76 procent af eleverne, at skoledagen var for lang. Siden har man forlænget skoledagen ved at gøre lektiecafeerne obligatoriske. Hvad synes du om den manøvre?

"Jeg synes, det store problem er, at man har forlænget det udover den intention, som var. Det store kritikpunkt har været, at skoledagen ikke er endt, klokken 14, 14.30 og 15. Derudover har mængden af hjemmearbejde været væsentlig større end før", siger Mette With Hagensen.

Synes du, det var en god idé at gøre lektiecafeerne obligatoriske?

"Ja, hvis lektiecafeerne havde indeholdt det, der var intentionen - nemlig hjælp til lektierne til dem, der har brug for det, og faglig fordybelse for dem, der har brug for det."

Nu indeholder de ikke det, som var intentionen. Synes du så, man skal droppe de obligatoriske lektiecafeer?

"Nej, det synes jeg ikke, jeg synes, man skal begynde at leve op til intentionerne, for lektiecafeerne er gode for de børn, der ikke kan få hjælp derhjemme."

Synes du, skoledagen skal forkortes.

"Jeg synes skoledagen skal have en højere kvalitet".

Det var nu ikke det, jeg spurgte om?

"Det har jeg ikke noget svar på - for en skoledag med super god kvalitet, må i bund og grund vare hele dagen. Men er det en skoledag med dårlig kvalitet, så er der ingen grund til, at børnene er der. Derfor kommer kvaliteten før længden af skoledagen".

KL: Om utilfredse elever: Vi lytter til Danske Skoleelever