Undervisningsminister Merete Riisager annoncerede på KL's Børnetopmøde den 2. februar en forsøgsordning, der skulle give 50 skoler mulighed for at gøre skoledagen kortere i et forsøg de næste tre år.

I sin tale fortalte ministeren, at der ville komme mere om forsøget senere samme måned, men siden har der ikke været mere information lige indtil i dag, hvor ministeriet åbnede for ansøgninger.

Minister: Forsøg med kortere skoledage

Skolerne skal dog skynde at få søgt, hvis de vil være med. For ansøgningsfristen er 4. maj, og da skolerne holder påskefri, er der reelt kun er 19 arbejdsdage til at udarbejde en ansøgning. En ansøgning, der skal udarbejdes af kommunalbestyrelserne.

Selvom formand for Danmarks Lærerforening glæder sig over ministerens forsøgsordning, ser han problemer med den korte ansøgningsfrist.

"Det er selvfølgelig ikke optimalt for at sige det diplomatisk. Når der først skal være et initiativ fra skolerne, og det så bagefter skal gennem kommunalbestyrelsen, så er der da pres på, når der så oveni ligger en påskeferie", siger Anders Bondo Christensen.

Bondo: Giver mulighed for bedre udnyttelse af resurser

Han fortæller, at Danmarks Lærerforening derfor skrev ud til sine kredse og tillidsrepræsentanter så snart, at foreningen fik beskeden om, at der nu er mulighed for at søge.

"Vi hører tit, at skolerne har brug for at kunne prioritere deres resurser på en mere hensigtsmæssig måde, og det her er muligheden til det. Så der er ikke andet for end at komme ud over stepperne og så se, om ikke det kan lade sig gøre at få udformet en ansøgning", lyder det fra Anders Bondo Christensen.

I pressemeddelelsen skriver minister Merete Riisager, at hun introducerer forsøget på grund af "mange henvendelser fra forældre, elever og lærere". Og så udtaler hun, at "skolen er ikke systemets. Skolen er folkets".

Skolelederformand: For tidligt med forsøg

I marts annoncerede syv foreninger med KL i spidsen et nyt samarbejde med formålet om at sende et signal til ministeren og forligskredsen, om "at der ikke er behov for forsøg og ændringer" ved reformen. Siden er FOA trådt ud af samarbejdet.

BUPL, KL og FOA vil have DLF med i reform-samarbejde

En af foreningerne i samarbejdet er Skolelederforeningen. Formand Claus Hjortdal havde da også helst været ministerens forsøg foruden.

"Hvis hun havde spurgt os, havde vi sagt, at det stadigvæk er for tidligt. Vi siger, at vi skal kunne nå alle de ting, som reformen har indført. Så det er stadigvæk vigtigt, at vi har den tid, vi har brug for. Men det har ministeren så ment, at der er, og det tager vi så til efterretning", siger han.

Selvom Claus Hjortdal grundlæggende er imod forsøget, bemærker han også den korte ansøgningsfrist.

Nyt skolereform-samarbejde uden om lærerne

"Det er ikke lang tid, og det gør nok arbejdsgangen en lille smule tungere, at det er kommunen, der skal give skolen lov til at søge om kortere skoledage. Men omvendt hvis det skal give mening i forhold til næste skoleår, så er der heller ikke lang tid tilbage".  

Ministeriet: Tidsfristen er almindelig praksis

Folkeskolen.dk har spurgt Undervisningsministeriet til den korte ansøgningsfrist, hvortil ministeriet skriver, at det er "sædvanlig praksis i forbindelse med udmelding af rammeforsøg".

Modsat muligheden i lovgivningen, hvor skolerne via paragraf 16b har mulighed for at udskifte en del af den understøttende undervisning med timer med to voksne, er pengene i ministerens nye forsøg ikke bundet til en bestemt indsats.

KL: "Vi har ikke brug for misforstået frihed"

Alle skoler skal dog udforme en pædagogisk begrundelse i deres ansøgning for, hvordan de mener de frigivne resurser fra en kortere skoledag skal bruges til at øge kvaliteten af undervisningen. Der skal i øvriges foretages en begrundelse for hver af de klasser, som skolen ønsker færre timer til. En skole kan godt søge om at gøre skoledagen kortere for alle skolens elever.