I sidste uge lancerede Undervisningsministeriet et inspirationsprogram om en længere og mere varieret skoledag sammen med en pulje på 20 millioner, som kommunerne kan søge til forsøgsprojekter med en længere skoledag.

"Det er mit håb, at udviklingsprojekterne kan give jer en masse nyttig viden, idéer og eksempler på, hvordan en længere og varieret skoledag kan se ud, og hvordan den kan understøtte elevernes læring og trivsel. Derudover er der sat et initiativ i gang, hvor der samles op på de eksisterende erfaringer, som vil være klar fra starten af det nye år", lød det fra Christine Antorini i invitationen til kommunerne.

Kommuner kan søge penge til at afprøve reformen i foråret

Erfaringerne fra forsøgene skal formidles på en række workshops og munde ud et inspirationsmateriale i juni 2014.

Bondo: Folkeskolen er blevet et stort eksperiment

Lærernes formand Anders Bondo Christensen er grundlæggende stor tilhænger af at man laver forsøg, men ikke efter, at man har besluttet ændringen.

"Det er jo paradoksalt, at man laver en folkeskolereform og så bagefter sætter forsøg i gang for at finde ud af, hvordan den skal fungere. Folkeskolen er blevet til et stort eksperiment. Man har besluttet en reform, som ingen ved, hvordan man skal få til at fungere, og så vil man umiddelbart inden, den skal træde i kraft, lave forsøg - det er virkelig bagvendt".

Anders Bondo har meget svært ved at se, at skolerne har tid til at køre forsøg nu. Alle steder er man i fuld gang med at finde ud af at løse de mange udfordringer, som reformen og de nye arbejdsforhold for lærerne giver, så han kan ikke se, hvor overskuddet til et forsøgsprojekt skal komme fra. Samtidig peger han på, at det vil være meget svært at få besluttet og beskrevet et seriøst forsøg inden den 5. december, hvor der er ansøgningsfrist. Og endelig kommer inspirationsmaterialet først ud i juni, hvor næste års planlægning for længst er overstået.

Forsøg skal have lærerne med Det er kommunerne, der kan søge penge fra Undervisningsministeriets pulje. Men Anders Bondo understreger, at sådanne forsøg ikke må sættes i værk uden lærerne.

"Hvis man begynder at bruge kræfter på de her forsøg - midt i alt det andet - så er det essentielt, at det sker i stor forståelse med lærerne og lederne ude på skolerne. Hvis det bliver noget, som kommunalbestyrelsen bare sætter i gang, så giver det slet ingen mening".

Han peger også på, at forsøg i dette skoleår vil køre under helt andre rammevilkår end den virkelighed, der bliver efter 1. august.

"Noget af det nye i reformen er jo, at der skal være en mere spændende og afvekslende skoledag. Det ved vi faktisk en hel del om, hvordan man udvikler. Men det, vi ved, er, at det kræver endnu mere forberedelse og tilrettelæggelse, hvis man skal sikre, at der samtidig er en høj faglighed. Efter sommerferien er rammevilkårene for forberedelsen fundament ændret - for der er det lov 409, der gælder, og langt de fleste kommuner har allerede besluttet, at lærerne skal undervise langt mere end de gør i dag".

Anders Bondo vil ikke sige til skolerne, at de helt skal holde sig fra forsøgene. Men han mener, at de burde være foretaget for to år siden i stedet for som nu i 11. time.

"Hvis der er skoler, der tror, at de kan få noget godt ud af, så er det da bestemt fint for mig. Men man skal overveje det nøje, for man kommer til at bruge mange kræfter på det. Jeg deltager i mange medlemsmøder i øjeblikket, og jeg kan høre, at der er masser af udfordringer, uden at man går i gang med et forsøgsprojekt oveni".