Vores folkeskole har i mange år har haft fokus på kreative, undersøgende, praksisnære, eksperimenterende og varierede undervisningsformer. Folkeskolens lærere har via kurser (i bl.a. cooperative learning, læringsstile, Skolen i bevægelse etc.), videndeling og anden faglig og didaktisk videreuddannelse udviklet en undervisningspraksis, der efterhånden har bevæget sig langt væk fra, hvad man kan kalde den traditionelle "tavleundervisning".

Undervisningsministeriet skriver i "Den nye folkeskolen - en kort guide til reformen" (2) at:

"Den længere skoledag giver rum for at variere undervisningen. Fordi den klassiske tavle­­undervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både fagligt stærke og fagligt svage elever."

Det implicitte budskab i ovenstående citat - samt en del andre udtalelser fra politisk hold, her i særlig grad fra Christine Antorini - er, at undervisningen under den gamle reform overvejende har bestået af ”klassisk tavleundervisning", hvorimod der i "den nye folkeskole" primært på grund af det nye begreb "Understøttende undervisning" (fremover forkortet UU) vil udfolde sig en – tilsyne­ladende hidtil ikke-eksisterende - vifte af praktiske læringsformer.

Kritikken i dette indlæg vil primært centrere sig omkring de UU-timer, der i den daglige planlægning på skolerne er placeret i mindre blokke i løbet af skoledagen. De UU-timer, der skal fungere som en del af et sammenhængende forløb i den faglige/tværfaglige undervisning, MEN skal varetages af ikke-faguddannet personale. (lærere uden det pågældende linjefag, pædagoger/medhjælpere mv.)

Lad os for overblikkets skyld forestille os et forløb i dansk i 3. klasse. Vi arbejder med ordklassen TILLÆGSORD og dennes betydning i personbeskrivelser i egne og andres tekster. Vi arbejder med anvendelse, betydninger, synonymer, antonymer, bøjningsregler etc.

Den "klassiske tavleundervisning" vil typisk bestå af en fælles kortlægning af elevernes forforståelse, et "brush up" omkring ordklassen samt en beskrivelse af forløbets overordnede mål og aktiviteter. Resten af forløbet vil bestå af praktiske øvelser, læsning af tekster, interviews, rollespil, produktion af egne tekster, fremlæggelse i grupper/ i plenum, feed back elev-elev og lærer-elev etc. etc. Alle undervisningsformer, der lægger op til, at eleverne er aktive, reflekterende, producerede og evaluerende.

Jeg skal i den kommende periode på - lad os sige - 6 uger, gøre brug af den UU-time, der er placeret onsdag fra kl. 12.00 - 13.00 til at understøtte min danskundervisning. (I andre uger skal denne time understøtte andre fag og forløb) Denne UU-time skal afvikles af en anden lærer (ikke nødvendigvis dansklærer), en pædagog eller en pædagogisk medhjælper. (3) Jeg skal som faglærer derfor tilrette­lægge mit forløb, så min kollega, der har UU-timen, kan varetage en del af mit undervisningsforløb.

Alle, der har haft med undervisning af børn og andre levende væsener at gøre, vil vide, at den tidsmæssige del af planlægningen ALDRIG holder. Alene af den grund er det svært at få øje på fordelene ved, at jeg som faglærer skal uddelegere en specifik del af mit undervisningsforløb til en kollega. Vi kan simpelthen IKKE forvente, at vi i klassen er nået akkurat dertil i forløbet, når vi når til onsdag kl. 12.00.

I vores tænkte eksempel, holder tidsplanen heldigvis, hvilket leder os videre til selve UU-timen. Her vil den ikke faguddannede sandsynligvis mangle de faglige og didaktiske forudsætninger for at vurdere, hvordan man griber elevernes faglige undren og motiverer dem til at undersøge det pågældende fænomen mere i dybden. Han/hun vil ikke kunne vejlede eleverne fagligt og vil ikke vide, hvilke af elevernes spørgsmål/erfaringer/aha-oplevelser der vil være relevante at tage udgangspunkt i i det videre forløb. Som direkte konsekvens af denne problematik, vil jeg som faglærer ikke kunne bygge videre på de spørgsmål/erfaringer/aha-oplev­elser, eleverne har haft i UU-timerne, da jeg jo ikke har været til stede til at observere og/eller interagere med eleverne.

Denne problematik behandles bl.a. i tænketanken SOPHIA's debathæfte: "Alle børns folkeskole - alternative elementer til folkeskolereformen:

"Det er dog uhyre vigtigt ved anvendelsen af konkrete og aktivitetsprægede metoder, at man ikke adskiller denne undervisning fra den teoretiske undervisning – der skal være en kontinuerlig sammenhæng. Dette kan kun sikres, hvis det er den samme lærer, der ”inde i sit fag” etablerer denne sammenhæng. Alt andet vil være kunstigt, kræve omfattende koordinerende planlægning. Det vil i øvrigt også være ude af trit med den udvikling, der allerede er i gang i folkeskolen, hvor en både faglig og tværfaglig undevisning ofte inkluderer konkrete og praktiske forløb eller aktiviteter." (4)

Man kunne selvfølgelig argumentere for, at læreren i så fald må planlægge sin undervisning, så UU-timerne kan supplere det faglige forløb uden nødvendigvis at have en sammenhæng med dette. Således at UU-aktiviteterne og fag-timerne ikke er gensidigt afhængige af hinanden. I dette tilfælde, vil UU-timerne fungere som små aktivitets-øer i løbet af skoleugen.

Læser man ind i undervisningsministeriets tekster omkring UU, vil man tydeligt se, at denne adskillelse IKKE er hensigten med timerne:

"Kravet om, at planlægningen og tilrettelæggelse af alle læringsaktiviteter i den understøttende undervisning sker i sammenhæng med planlægningen af undervis­ningen i fagene, har sammenhæng med, at den understøttende undervisning skal bidrage til opfyldelsen af målene for folkeskolens fag og emner. Det er lærerens opgave at sikre sammenhæng i undervisningen, og at undervisningen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Det er således lærere, der i planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre sammenhæng med undervisningen i fagene."  (1)

Jeg tænker, at man ude på skolerne - på trods af ovennævnte - ofte vil vælge at placere UU-timerne som små selvstændige øer, løsrevet fra det flow, der eksisterer i de faglige/tværfaglige forløb. Jeg tænker også, at man ofte vil bemande UU-timerne med personale, der ikke har det faglige og didaktiske fundament, der er nødvendigt ift. at levere undervisning, der kan leve op til de høje målsætninger, man fra politisk hold, har sat sig.

"Den understøttende undervisning skal med sådanne varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte især de fagligt svage elever, men også udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet." (1)

Jeg vil ud fra ovenstående konkludere, at vi med reformens UU-timer har med en helt ny type undervisning at gøre. "Undervisning" der fra politisk hold på den ene side ikke opfattes som havende den samme kvalitet og rang, som den faglige undervisning:

"Den understøttende undervisning kræver således som udgangspunkt ikke i samme omfang og intensitet den læreruddannedes særlige professionskompetence..." (1)

Mens man tillige fra politisk hold, stiller uforholdsmæssigt høje forventninger til udbyttet af disse timer.

Følgende citater er fra lovtekst samt bemærkninger vedrørende understøttende undervisning (1):

"Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen.."

"Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen."

Når man således fylder elevernes nu ganske lange skoledag op med denne type discount-undervisning (UU-timerne udgør ca. 1/3 af elevernes skoledag (5)) og dermed i overdreven grad tilfører folkeskolen 2. rangs KVANTITET frem for 1. rangs KVALITET, vil jeg vove den påstand, at man på én og samme gang underminerer respekten for folkeskolen, giver vores børn en ringere uddannelse OG frarøver børnene en stor del af deres dyrebare fritid.

NOTE (1)

Lovændringer samt bemærkninger der vedrører understøttende undervisning - UVM

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Lovtekster/1%203%20Understoettende%20undervisning.ashx

NOTE (2) 

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/140611%20miniguide%20reform.ashx

NOTE (3)

Dette skal gøres uden sikkerhed for tid til samarbejde, da BUPL - pædagogernes fagforening i deres nye overenskomst for skolepædagoger har "frasagt" sig "timepuljen" til opgaver i tilknytning til undervisningen.

"Arbejdstidsreglerne indeholder ikke længere en centralt aftalt timepulje til øvrige op- gaver. Der indgår heller ikke en centralt fastsat omregningsfaktor for undervisnings- opgaver. Men det er understreget, at en lang række opgaver netop forudsætter planlægning, udvikling og evaluering, selv om tiden hertil ikke længere er specifikt fastsat i arbejdstidsaftalen."

BUPL's "Stem om dine nye arbejdstidsregler"

(http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9EHGYV/$file/OK13_Urafstem_arbejdstidsregler.pdf)

NOTE (4)

Alle børns folkeskole s.12

http://www.sophia-tt.org/userfiles/Debathfte_folkeskolereform_2013-06-03.pdf

NOTE (5)

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Timetal/140109_Tabel_over_revideret_skoleuge_ugentligt_gennemsnit_klokketimer.ashx