Skolen ud i verden – og verden ind i skolen

De fleste museer og oplevelsessteder i Danmark har undervisningsmateriale knyttet til deres samling. Nogle steder vil undervisningsmaterialet være knyttet til et specifikt skolefag, andre steder er materialet knyttet til elevers overordnede motivation eller kreativitet. I den nye folkeskolereform lægges der vægt på, at en del af undervisningen kan foregå udenfor de normale klasserum, og der lægges vægt på, at skolerne samarbejder med foreninger og institutioner udenfor skolens egen verden. Se f.eks. dette citat fra Vejle Kommunes hjemmeside:

Udover den traditionelle fagopdelte undervisning, vil mere undervisning finde sted udenfor klasseværelset. Det kan være på museer, i skoven osv. Eleverne vil opleve, at klubber, musikskoler, museer og andre foreninger, som skolen samarbejder med, bliver en del af undervisningen[1].

Matematiklæreren kan måske stadig vælge at holde sig til sit eget klasseværelse, men hvis man arbejder ud fra et kodeks om at forsøge at skabe sammenhæng i elevernes skoledag, så kan matematiklæreren opnå mange fordele ved at engagere sig i samarbejdet med institutioner udenfor skolens mure. I denne artikel vil vi fokusere på, hvilke faglige fordele matematiklæreren kan opnå ved at samarbejde med institutioner udenfor skolen, og vi vil præsentere en række praktiske råd til, hvordan samarbejdet kan gennemføres. Desuden vil vi præsentere en lille huskeliste til samarbejdspartnerens forberedelsesarbejde i forbindelse med skolebesøg.

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i det interrergionale projekt MAP[2], hvor lærerstuderende og skoleklasser fra Danmark og Tyskland har samarbejdet med Trapholt Museum i Kolding.

Faglige fordele

· Eleverne får autentiske muligheder for at arbejde med deres før-faglige ordforråd. Gennem aktiviteter knyttet til en verden, som de ikke altid kender, vil eleverne blive forstyrret og få uventede sansemæssige oplevelser, der skaber samtale og undren. Ved gentagne forstyrrelser og passende for- og efter-arbejde vil eleverne kunne opøve en vis parathed til at håndtere mødet med det ukendte. Dette kan være en stor fordel i mødet med nye matematiske begreber eller med de førfaglige begreber, der ofte optræder i matematiske tekster, og som ellers har tendens til at få nogle elever til at give op. Det klassiske eksempel er elevernes arbejde med afgangsprøven, hvor ukendte ord kan få elever til at springe en hel opgave over ud fra synspunktet ”Jeg ved overhovedet ikke noget om vandbusser, så jeg kan da slet ikke lave denne opgave”[3]. Og som en lille frynsegode kan man bryste sig af at eleverne får mulighed for at arbejde med deres dannelse.

· Eleverne vil få et mere nuanceret fagsyn og opdage, at matematik ikke kun hører hjemme i matematikbøgerne. Nogle elever og nogle lærere holder af at arbejde med faget knyttet til lærebogen, men hvis vi skal give eleverne mulighed for at udvikle sig inden for hele Fælles Mål 2009, kan vi ikke nøjes med bøgerne. Formålsparagraffen stk 3 kan citeres som et element, der kan være svært at få bearbejdet uden at bøgerne bliver pakket væk: Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

· Eleverne får mulighed for at udvikle deres mundtlige sprog i et miljø, hvor der er plads til at udtrykke sig mundtligt. Alle lærere ved, at sproget har stor betydning for elevernes læring. Eleverne har brug for at gentage og argumentere og forklare og identificere og reflektere og diskutere for at udvikle sig indenfor både vidensmål og færdighedsmål. I et almindeligt klasseværelse vil det mundtlige sprog ofte være kendetegnet ved ”god ro og orden” af naturligt praktiske hensyn, for ”det larmer godt nok helt vildt, når 25 elever gerne vil snakke – selvom jeg kan høre, at de snakker om matematik, så kan jeg næsten ikke holde til at være i lokalet med al den larm”[4], men ved at flytte undervisningen udendørs eller til fysisk større lokaler vil både elever og lærere opleve, at mundtligheden har meget bedre vilkår.

Praktiske råd til matematik ud af huset

· Find en institution, der ikke ligger for langt væk. Der kan stilles mange matematiske spørgsmål på en god gåtur, men flere timers bustransport kan give overraskende meget spildtid med madpakker og toiletbesøg og kan være svær at arrangere rent skemateknisk.

· Tag på forbesøg uden eleverne, hvor du mødes med institutionens undervisningskonsulent eller publikumsansvarlige. På mødet er det en god idé at skrive en uformel samarbejdsaftale og udarbejde en tidsplan for besøget. Undervisningskonsulenten vil ofte have idéer til aktiviteter, som eleverne kan arbejde med. Måske kan det være svært for dig som matematiklærer at se det faglige indhold i nogle af aktiviteterne, men prøv at være loyal over for stedets kendetegn og accepter, at eleverne i løbet af besøget vil arbejde med en anden slags faglighed, end de plejer.

· Planlæg dagens stationer. Du kan tage udgangspunkt i det eksisterende materiale, men du kan også selv opfinde nogle aktiviteter, så eleverne møder arbejdsstationer eller opgaver fordelt rundt på området. Du kan også finde inspiration til planlægningen ved at kontakte en læreruddannelse eller ved at bruge projektmateriale fra http://learningmuseum.dk/. Det er godt, hvis eleverne er bekendt med formålet med dagen og de specifikke mål med de enkelte stationer, men du må også være åben for, at eleverne måske lærer noget helt andet end planlagt.

· Sørg for, at de fleste stationer er baserede på fysisk eller mundtlig aktivitet og kan køre uden instrukser fra en voksen. Måske kan små videoer give eleverne en ide om, hvad de skal arbejde med, men ofte kan tydelige og korte skriftlige instrukser fungere fint – eleverne kan læse mere end man tror, især hvis der slet ikke er nogen voksen, man kan spørge. Hvis enkelte stationer kræver instruktion kan man arrangere enkelte expert-elever, der på skift kan stå for denne station.

· Fordel eleverne i grupper før besøget og brug kun ganske kort tid på introduktion til dagens arbejde ved ankomst til institutionen. Det kan være en fordel at lade institutionens konsulent stå for introduktionen, fordi det ofte glider lidt bedre ind, hvis husets ejer præsenterer reglerne, men eleverne vil ofte være ivrige efter at komme i gang, så introduktionen skal holdes kort.

· Hav tillid til, at eleverne foretager sig fornuftige ting, selvom du ikke er i nærheden af alle grupper hele tiden. Enkelte elever kan have brug for at der er en voksen i nærheden, men vores erfaring er, at selv meget specielle elever kan arbejde fornuftigt uden specielle tiltag så snart de befinder sig i et andet miljø. På vores afprøvningsdag var vi faktisk ikke i stand til at udpege de specielle elever, selvom vi havde fået at vide, at der var et par stykker, der godt kunne lave rigtig meget ballade og som havde svært ved at fungere sammen med de andre.

· Tag materialer fra dagen med hjem enten som fysiske aktiviteter eller som elektroniske opgaver og brug undervisningstid på at arbejde videre med aktiviteterne. I løbet af efterarbejdet kan du hjælpe eleverne med at finde sammenhænge mellem besøget og den almindelige matematik. Ikke fordi der skal være sammenhænge imellem skole og omverden for enhver pris og til alle tider, men det er ærgerligt, hvis besøgene blot bliver parenteser i elevernes liv.

Praktiske råd til institutionen

· Find tidspunkter i institutionens årsplan, hvor det kunne være passende med besøg fra skolen og henvend dig til de nærmeste skoler med forslag om samarbejde og besøg. Nogle gange er der specielle udstillinger, der kan være særligt interessante for skoleklasser, andre gange kan der være årstidsbestemte perioder, hvor der i forvejen ikke er ret meget publikum, og hvor der på den måde er mere plads til at have en masse elever på besøg.

· Vær klar på at præsentere institutionens få klare regler til elever i netop den aldersgruppe. Er der genstande, som eleverne ikke må røre ved? Er der genstande, som de gerne må røre ved? Må de tage billeder? Må de have tasker med?

· Vær klar til at præsentere stedet som sådan. Ikke det helt store historiske rids, men en kort fortælling om stedets baggrund og idé. Samtidig med denne præsentation kan du præsentere formålet med dagen.

· Hjælp matematiklæreren med at planlægge arbejdsstationer. Stationerne må meget gerne være spredt ud over et større område, så eleverne oplever andre dele af stedet, mens de går fra den ene station til den anden.

· Lav meget gerne et lille specielt elev-oversigts-kort over stedet, hvor stationerne og toiletterne og evt. cafeområde er markeret. Kortet kan med fordel ligge elektronisk med sin egen QR-kode – næsten alle elever har en smartphone i lommen. Sæt dig i elevernes sted i forhold til skiltning og rummenes arkitektur for at undgå at eleverne ligefrem farer vild.

· Overvej om nogle af stationerne kan fungere som faste stationer også udenfor skolebesøget. Gennem observationer af andre gæsters møde med stationen kan aktiviteten ofte justeres eller videreudvikles eller skrottes eller genbruges.

· Informer resten af stedets personale om elevernes besøg, så caféen f.eks. kan planlægge børnevenlig mad eller hurtige drinks, og så rengøringspersonalet ved, at der har været lidt ekstra tryk på stedet denne dag.

· Kontakt matematiklæreren efter besøget for at få erfaringer fra skolens synsvinkel, der kan bruges til at justere det videre samarbejde. Der er store forskelle på skolens verden og på din verden, og det kan kræve en del besøg, før samarbejdet kommer til at fungere, men i sidste ende kan besøgene blive værdifulde for både eleverne og for institutionen.

Samarbejde og udvikling

Med disse huskelister i hånden og ganske få ressourcer er det muligt at få et samarbejde mellem skole og omverden stablet på benene. De første par gange kan det godt føles lidt krævende at starte op, men i de fleste kommuner er der mange muligheder for at koble sig på eksisterende projekter eller starte nye projekter op for at få dækket de ressourcer, som udviklingen selvfølgelig kræver. Vi oplever, at den direkte kontakt mellem én matematiklærer og én person ansat på museet/stedet giver den bedste grobund for en tydelig ansvarsfordeling og for det faglige engagement, som giver både skole og omverden energi og lyst til forandring. Samarbejdet mellem verden udenfor skolen (hvor der flere steder på f.eks. museer findes en specifik og traditionsrig faglighed) og skolefag, er med til at udvide og tydeliggøre de læringsmuligheder som museer og oplevelsesinstitutioner rummer, samtidig med museet selv bliver udfordret af skolebesøget til at se på samlingen med friske øjne. Udfordringen rammer også de folkeskoleelever, der gennem besøget får sat matematikken, omverden og potentialer fra begge verdener sat ind i en ny sammenhæng. Og det udfordrer matematiklæreren, som skal arbejde med sit fag gennem flere dimensioner.

[1] http://www.vejle.dk/Borger/Familie-boern-og-unge/Skoler/Folkeskolereformen-i-Vejle-Kommune.aspx

[2] http://www.project-map.eu/da

[3] Citat fra observationer i 9. klasse

[4] Citat fra vejledningssamtale med studerende