Hvordan skal folkets skoler være? Det må være folkeligt anliggende både for folkeskolerne og folkehøjskolerne. Men mens den folkelige og frie tradition stadig gennemsyrer folkehøjskolerne, gælder det samme ikke for folkeskolerne. Det mener i hvert fald Leo Komischke-Konnerup, der som den første har modtaget Højskolepædagogisk pris.

"Jeg er bekymret for, at mange tiltag i folkeskolen ikke længere hviler på frihed og folkestyre. I stedet handler det i langt højere grad om at udstyre kommende generationer med nogle helt bestemte kompetencer, som man mener, samfundet og staten har behov for. På den måde risikerer folkeskolen at blive til en statsskole. Og det er noget andet", siger Leo Komischke-Konnerup, der både har været lærer i fri- og folkeskoler og leder på en folkeskole. I dag er han chefkonsulent ved professionshøjskolen UC Syddanmark.

I folkeskolenlovens formålsparagraf har man fastholdt det folkelige sigte. Men Leo Komischke-Konnerup er bekymret for, om staten er ved at tage monopol på dannelse.

"Så er det staten, der bestemmer, hvad der er et ordentligt menneske, og hvad der en ordentlig borger. Det er ikke noget, som vi diskuterer i familierne eller med vores børns lærere. På den måde gør man skolen til et tilpasningsinstrument til statens interesser og behov", siger han og uddyber:

"Det bedste eksempel på det er, at man med lovindgrebet (der stoppede lockouten i 2013, red.) satte lærerne helt ud af spillet - og fjernede dem fra diskussionen", siger Leo Komischke-Konnerup. 

Ny minister vil gøre op med centralisering af skolen

Politikerne skal ikke gå foran folket

En folkelig folkeskole er en skole, hvor gud-og-hver-mand diskuterer, hvad skolen skal handle om.

"Hvad er det vigtige i den skole, som vi er fælles om? Folkeskolen er en fælles sag - statsskolen er en statslig sag, og det er ikke altid en fælles sag", siger Leo Komischke-Konnerup.

Hvordan kan folket være koblet af, når både folkeskolereformen og lovindgrebet er vedtaget med et stort flertal af folkevalgte politikere?

"Bagved det spørgsmål, vi har fat i her, ligger et andet spørgsmål, som er alvorligt: Man kan diskutere om vores samfund bevæger sig i en retning, hvor vi går fra at være et folkestyre til at være et demokrati. Og er det det samme?", spørger Leo Komischke-Konnerup og mener, athøjskoletraditionen viser, at  i dansk/nordisk sammenhæng er det ikke nødvendigvis det samme. Man kan godt have demokrati som styreform, men det folkelige er en kultur, hvor man er optaget af at diskutere med hinanden.

"Hal Koch gør blandt andet opmærksom på, at folketingspolitikere ikke skal gå foran folket, men hele tiden være i kontakt og i overensstemmelse med folket. De skal vide, hvad folket tænker om skolen, og lovgive ud fra den folkelige debat, som finder sted i et folkestyre", siger han.

"I dag er folkeskolen i langt højere grad baseret på en forestilling om, at forskning er det, som kan bygge en folkeskole på, end den er folkelig", siger Leo Komischke-Konnerup og understreger, at han selvfølgelig mener, at man i skolen skal lære nyttige ting som at læse, skrive og regne. 

Prisvinder: Folkeskolereformen er som en Maoistisk kultur-revolution

Tidligere i år udgav Leo Komischke-Konnerup bogen: "Menneske eller borger - Skolens pædagogiske grundproblem" - en bog han fandt nødvendig at skrive, fordi eleverne i nutidens skole i høj grad bliver set som borgere.

Hvad vil det sige at været et ordentligt menneske og et ordentlig borger? Det har været omdrejningspunktet for pædagogikken i både folkeskolen og folkehøjskolerne og står nævnt i begges formålsparagraffer.

Men selvom de to skoleformer stadig på formålsplan forholder sig til problemstillingen, er det en anden sag for den pædagogiske praksis. Tidligere var forestillingen om mennesket som et væsen, der ikke er bestemt på forhånd ifølge Komischke-Konnerup en fundamental del af skolen.

"Man kan stille spørgsmål ved, om man holder fast i forholdet mellem menneske og borger som et spændingsfelt. Der er mange initiativer, ikke mindst i folkeskolen, hvor man opløser problemstillingen, og kun ser eleverne som borgere. Ret håndfast gør man folkeskolen til et spørgsmål om, hvordan folkeskolens elever kan lære så meget som muligt, så de kan bidrage til samfundets sammenhængskraft, konkurrenceevne eller hvad man nu har kaldt det igennem tiden", siger han og  oplever, at det kommer oppefra.

"Det er absolut ikke mit indtryk, at det er noget, folkeskolens lærere har bedt om. Det er noget man politisk har trukket nedover folkeskolen. Så bliver skolen kommunal undervisningsanstalt og ikke en folkeskole, og det, tror jeg, er enormt problematisk for et samfund, der kalder sig humant og demokratisk. For statens skole og samfundets skole kan ikke bare producere borgere, der leverer nogle bestemte kvaliteter eller kompetencer til samfundet. Politisk forsøger man at skrive en manual i hvert fald for borgeren, mens det at blive menneske bliver en privat sag", siger han.

Et væsentligt indspark i debatten om, hvad vi vil med skolen

Hvor var I?

Mens folkeskolen ifølge Komischke-Konnerup har været udsat for en tiltagende styring, så har højskolen beholdt sin pædagogiske frihed. Både på grund af lovgivningen og et statstilskud, der giver dem muligheder og gør dem frie. Derfor har han en opfordring til de frie skoler, både friskolerne og folkehøjskolerne:

"Jeres frihed rummer en forpligtigelse, pligten til at bidrage med jeres særlige erfaringer og muligheder. Hvis man i stedet siger, at læreruddannelse og folkeskolen må klare sig selv, det er ikke vores sag. Så svigter man sin opgave, så er man ikke længere en fri skole i den forstand, vi har bestemt det i grundloven", siger Leo Komischke-Konnerup og stiller et spørgsmål til de frie skoler:

"Hvor var I henne i den offentlige debat, da man revolutionerede folkeskolen? Og da man lavede læreruddannelse om, så enhver forestilling om dannelse er forsvundet?", spørger han og ser to veje, som de frie skoler kan gå.

"Enten kan de tilpasse sig den udvikling, vi taler om her. Og så er min påstand, at de ophæver sig selv som frie skoler. Eller også kan de gå den anden vej og blande sig i debatten. Gå på banen og tal imod nedlægningen af folkeskolen som folkelig skole - tal imod, at man fjerner almen dannelse og faget pædagogik fra læreruddannelsen", siger han. Også fordi de frie skoler har brug for en folkelig folkeskole.

"Den dag der ikke længere er folkelige folkeskoler, vil der ikke være en forståelse blandt folk og beslutningstagere for, at vi skal have højskoler, efterskoler og så videre. Hvis fremtidige generationer kun er optaget af konkurrencen for job og uddannelse, så vil der ikke være forståelse for de institutioner, der vil blive opfattet som unyttige", siger Leo Komiscke-Konnerup.