Både den lokale kredsformand og skolechef er blandt underskriverne på kronikken, der er startskud til en undersøgelse af, hvad der er den "den gode skole" i Aabenraa.
Bottom up: Aabenraa skaber selv "den gode skole"
Skolen skal både danne eleverne til en fælles tilværelse og forberede dem til et liv i arbejdsstyrken, skriver en række centrale aktører fra Aabenraa i en kronik, der varsler et fælles dannelsesprojekt med afsæt i folkeskolereformen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen i Aabenraa skal udvikles med udgangspunkt i formålsparagraffen - det skriver en række kronikkører på Folkeskolen.dk.
Kronikken er skrevet på initiativ af Aabenraa-lærerkreds, der vil have lærere og andre skolefolk i kommunen til at undersøge, hvad "den gode skole" er. Kronikken er underskrevet af:
Alexander Von Oettingen, prorektor UC Syd, Torben Hagedorn, formand Aabenraa Lærerkreds, Merete Gissel, formand for Aabenraa Skolelederforening, Kirsten Sønderby, Provst Aabenraa provsti, Lars Svenson, Skolechef Aabenraa Kommune. De skriver:
"Der findes ikke nemme løsninger og handlinger for at håndtere og navigere i disse forventninger og rammer. Derfor er det vigtigt, at skolerne holder diskussionen og samtalen om skolekvalitet åben med henblik på at se muligheder og dilemmaer i skolens samlede virksomhed" - og henviser i øvrigt til Folkeskolens portræt af lærer Mette Frederiksen:
Læreren bag "fomålsstyret undervisning"
Den gode skole
Kronikørerne definerer den gode skole som en skole, der har sans for, at skolen både er formål og funktion - den skal både danne til livet og uddanne til arbejdslivet.
"Folkeskolen har både et formål, der rækker ud over det konkrete og giver skolen en normativ ramme og den har en konkret funktion i samfundet", skriver de og uddyber.
"Den gode skole er begge ting både formål og funktion, og kunsten i at holde skole, er kunsten at forbinde disse to grundlæggende fænomener. Det er så let at lade den ene bestemme over den anden. Gøre formålet til det afgørende og vigtigste for skolen og drømme sig til uvirkelige dannelsesidealer fjern fra realiteterne og som ingen kan indfri. Eller kun tale om funktionen og systemet og hvor dokumentation og effektivitet er i højsæde, men hvor ingen mere stiller spørgsmålstegn ved om alt virkeligt kan og skal måles?".
Et pædagogisk skoleideal
Dynamisk uenighed i skolen
Kronikkørerne melder herefter hus-forbi, hvis nogen skulle have den forhåbning, at en definition af "den gode skole", skulle føre til harmoni og føre til en ende på den kritiske samtale om skolen:
"Formål og funktion er ikke modsætninger, men går heller ikke op i en uproblematisk harmoni. At holde skole er ikke harmoni og overkommelighed. Tværtimod står formål og funktion i et dilemma-fyldt forhold til hinanden. Den "gode skole" er ikke den skole hvor spændinger, modsætninger eller konflikter er fraværende, men det er det sted, hvor uenighed mellem skolens formål og skolens funktion kan få lov til at blive diskuteret, udfordret og problematiseres. En levende og respektfyldt diskussion mellem ledere, lærer, forældre og forvaltningen om fremtidens gode skole. Det kræver helt konkret, at man har modet til at tale sammen om, hvad det optager den enkelte, men også modet til at anerkende, at den anden position også har et legitimt syn på det at holde skole"
"Den gode skole" i Aabenraa er en proces, der sættes i gang med en konference den 18. januar 2017. Herefter skal processen fortsætte ude på den enkelte skole, hvor bestyrelser, forældre, lærere og elever skal involveres.
Læs hele kronikken her:
"Den gode skole" i Aabenraa
