"Det er vigtigt, at der dels arbejdes med Fælles Mål for klassen, som lever op til Fælles Mål for fagene, og at der udarbejdes differentierede læringsmål for den enkelte elev, som passer til elevens forudsætninger". Sådan lyder den klare besked fra konsulent Lene Heckmann, når hun - inviteret af kommunen eller skolens leder - fortæller lærere og pædagoger om, hvordan de arbejder med læringsmålstyret undervisning. Hun har selv været lærer i 10 år, men er nu ejer af Kompetencehuset LeneHeckmann.dk, som har været ude på mindst 150 skoler i kommuner over hele landet, og hun har skrevet bøger om målstyret undervisning.

Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev 

Hun har fulgt debatten på folkeskolen.dk, som den seneste uge har kørt på de høje nagler efter, at to af forskerne bag arbejdet med de nye forenklede Fælles Mål og ministeriets chef for læringskonsulenterne understregede, at der skal udarbejdes læringsmål for klassen og forløbene ikke for hver elev og for hver time. 

Men Lene Heckmann kan ikke se, hvordan det skulle give mening kun at lave individuelle mål en gang om året i elevplanerne.

"Vores svar til lærerne, når vi er ude er, at vi gør både-og. Vi sætter både mål for klassen for at få et fællessprog og for, at eleverne kan blive læringsdetektiver sammen. Men vi gør det også for den enkelte elev i hvert forløb. Det behøver ikke dog ikke nødvendigvis være forskellige mål til alle elever".

Skolechef- og leder: Vi diskuterer jo konsulenternes fortolkning

Det betyder ikke, at man skal lave 27 forskellige mål til 27 elever. Læringsmålet for klassen kan brydes ned i mindre kriterier eller det kan knækkes på niveauer ved brug af taksonomier, som så bruges til at opstille individuelle læringsmål ud fra.

Hvis klassen for eksempel arbejder med målet:  'Jeg kan skrive trykbogstaver', så bryder læreren det ned i et antal kriterier, som 'Jeg kan skrive på linje', 'Jeg kan skrive bogstaverne i den rigtige højde i bogstavhuset' og 'Jeg kan holde rigtigt på blyanten'. Og så går lærerne ind og vurderer sammen med eleven, hvilke af kriterierne eleven skal nå. Der kan være få eller mange kriterier, og de vil være forskellige fra klasse til klasse, da de afhænger af eleverne og af, hvad læreren vurderer giver mening. 

Anmeldelse: Når læringsmålstyringen går amok

Løbende kan ikke være en gang om året

I ministeriets skriftlige formuleringer står der ikke direkte, at der skal udarbejdes individuelle læringsmål for hver elev. Men Folkeskolelovens paragraf 18 stk 4 lyder: "Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Ministeriet præciserer: Individuelle mål i elevplaner - ikke i hver time 

"Når jeg læser paragraf 18 stk. 4, så vil jeg sige, at der skal være sat individuelle læringsmål oftere end en gang om året i elevplanerne. Og for mig giver det heller ikke mening kun at lave læringsmål for klassen. Jeg kan ikke se, at vi kan tale om differentieret undervisning uden også at lave differentierede læringsmål for eleverne. Jeg kan ikke forstille mig, hvordan det skulle have fungeret, når jeg ser tilbage på min egen undervisning", siger Lene Heckmann.

Ministeriets udmeldinger overrasker ikke Lene Heckmann voldsomt.

"På den ene side passer det fint overens med den måde, vi anskuer arbejdet med læringsmål. Men på den anden side hører jeg også nogle undertoner i det ministeriet siger. Jeg tænker, at det er deres måde at komme omkring, at det er vanskeligt for lærerne ude på skolerne, og så vil de sige, at de ikke forventer, at lærerne gør det i sin yderlighed".

At det er et vanskeligt stykke arbejde for lærerne kan Lene Heckmann sagtens følge. Som hun selv udtrykker det, kan det se legende let ud, når de viser eksempler, men for nogle er det en ny måde at tænke på, fordi man godt nok har haft mål for undervisningen altid, men de har måske ikke været så synlige og eksplicitte.

Paragraffen, der aldrig er blevet overholdt

"Det er en anden måde at planlægge og evaluere undervisningen på, og det tager tid. Og jeg er helt med på, at det er tid, de ikke har for meget af. Men vi oplever altså også lærere, som synes, det er fedt at få lov at fordybe sig så meget i deres fag og diskutere konkreter med fagkolleger - få et fælles sprog og fokusere sin undervisning. Og det er lidt som at køre bil, når man først får opøvet ekspertisen i det, så blive det meget lettere og tager kortere tid".

Lene Heckmanns fortolkning af læringsmålstyret undervisning bygger hun dels på ministeriets vejledninger og Folkeskoleloven, dels på besøg i Canada, Skotland, New Zealand og Norge, hvor hun har set målstyret undervisning, samt på evidensbaseret forskning.

Men kommer I som konsulenter ikke til at stå som stemmen, der siger til lærerne, at arbejdet skal være mere detaljeret end ministeriet har pålagt dem?

"Det kan vi selvfølgelig godt gøre. Men så længe ministeriet ikke klarere kommer ud skriftligt og justerer, hvad der står, så bliver det nødt til at være en fortolkning. Og jeg kan ikke se, at man kan fortolke 'løbende' som en gang om året. Vi understreger altid for lærerne, at der ikke kun er en måde at arbejde med læringsmålstyret undervisning. Vi er optaget af, hvad der skaber læring, og læringsmål skal ses som et middel til dette. I sidste ende er kvaliteten af læringsmålene afhængigt af om eleverne forstår og kan bruge dem. Så det er i bund og grund eleverne, der skal være med til at bedømme, om vi fortolker det rigtigt. 

Lærere: Alt for mange fortolkninger af læringsmål