Når man sætter et meget stort skib i søen, skal det følges tæt. Sådan sagde undervisningsminister Christine Antorini 13. november 2013 ved førstebehandlingen af folkeskolereformen.

Og det er det blevet: 41 forskningsrapporter indtil nu, og der er planlagt i alt 57 rapporter. Regning: 75 millioner kroner.

Debat om forskning spillede allerede en hovedrolle ved lanceringen af reformen. Christine Antorini sagde for eksempel, at forskningen viste, at eleverne ville lære mere, hvis de fik flere timer. Men det udsagn blev direkte modsagt af den internationalt kendte skoleforsker John Hattie.

Hun lovede også, at udviklingen i skolen efter reformen ville blive fulgt tæt af forskerne - og hvis det viste sig nødvendigt, ville der blive justeret undervejs. Løfterne om følgeforskning var med til at lukke munden på kritikerne. Det var en skolereform, hvor forskningen kom til at spille en hovedrolle - og hvor der virkelig var blæst om de første resultater.

Sådan er det ikke længere. Følgeforskningen rejser i dag højst en lille hvirvelvind. I øjeblikket sidder for eksempel hele forligskredsen på Christiansborg og forhandler om at ændre dele af reformen. Så skulle man tro, at alle ville kaste sig over de rapporter, der er kommet indtil nu, for at finde ud af, hvad der skal ændres. Men det sker ikke. For politikerne har ikke rigtig tid til at sætte sig ind i dem, siger de.

»Jeg har ikke læst alle rapporter, men jeg har typisk kigget i dem«, siger radikale Marianne Jelved.

Politikerne har ikke tid til reform-forskningen

57 rapporter på fem år er sikkert også i overkanten, hvis de skal have gennemslagskraft. Men hvorfor blev de så sat i værk? Følgeforskningen ligner desværre et politisk figenblad, som kunne bruges i argumentationen, da reformen blev sat i søen.

Men det er virkelig øv!

Forskning er systematiseret viden, som er skabt gennem bestemte gennemprøvede metoder. Den er ikke fejlfri, og den er ikke en facitliste i forhold til fremtiden, og naturligvis kan resultater fortolkes. Men hvis man vil skabe en god folkeskole, skal man da lytte til, hvad den hårdt erhvervede viden siger.

Som alle ved, er den fælles folkeskole alvorligt under pres i disse år. Derfor er det simpelthen for slapt at bruge synsninger og tilfældige udpluk af rapporterne som basis for at tage udfordringerne op. Kære politikere, brug dog den forskning, I selv har bestilt!