Kortere skoledage, flere fagtimer, en halvering af den understøttende undervisning og mindre frihed til selv at bestemme skoleugens længde. Sådan lyder regeringens opskrift på at gøre folkeskolereformen mere populær.

Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) har lyttet til lærerne, forældre og elever, og reformen bør justeres nu, er konklusionen - også selv om folkeskolereformen står over for en evaluering næste år.

Der gik da heller ikke længe, før kritikken væltede ind fra blandt andet de faglige organisationer for folkeskolens parter og ikke mindst kommunernes organisation KL.

»Folkeskolen er alt for vigtig til, at vi skal indføre det ene forsøg efter det andet. Folketinget bør fremrykke den planlagte evaluering af folkeskolereformen, så der skabes et solidt grundlag for politisk handling«, lyder det fra formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal.

Heller ikke skolelederne var umiddelbart begejstrede for at skrue på reformen inden den planlagte evaluering: »Spændende og varieret undervisning reduceres til fordel for mere naturfaglig undervisning og mere skolefritidsordning, mens den understøttende undervisning decimeres, bevægelse trækkes ud af skolernes pligtige undervisning - og helhedstanken i reformen ødelægges«, udtalte formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Pædagogernes formand var mere direkte i sin kritik: »Det er tudetosset, at regeringen vil skære ned på den del, der giver mulighed for at skabe variation og bevægelse - men som også har fokus på andre aktiviteter, der kan understøtte det, at det skal være sjovt og motiverende at gå i skole«, sagde BUPL's formand, Elisa Bergmann.

Mest positiv var tonen fra lærernes organisation, hvor formand Anders Bondo Christensen i første omgang tog vel imod regeringens ønske om nu at gå ind og pille ved reformen: »Hvis det virkelig er sådan en invitation, hvor vi sætter fokus på kvalitet i stedet for kvantitet, så glæder det mig«.

Folkeskolens leder: Valgflæsk

Ni ud af ti timer skal være fagtimer

Hvis regeringens udspil vedtages i sin nuværende form, vil den understøttende undervisning blive halveret. Fremover skal 5.-6. klasse kun have 60 minutters understøttende undervisning om ugen, mens eleverne i 8.-9. står til beskedne 72 minutter. I alt vil regeringen gerne af med 1.052 klokketimers understøttende undervisning - svarende til et helt år i indskolingen og en halvering af, hvad der ligger i reformen i dag.

De skrottede timer vil regeringen bruge til både at lægge flere fagtimer ind i elevernes skemaer og give dem tidligere fri. Regeringen foreslår over det tiårige skoleforløb 480 ekstra fagtimer. Om ugen svarer det i snit til 72 minutter mere fagundervisning. Og det vil betyde, at ni ud af ti af elevernes timer vil bestå af fagundervisning, mens det i dag er otte ud af ti.

Den justering vil ifølge Merete Riisager betyde, at der skal ansættes flere lærere.

»Udspillet vil på den ene side betyde, at der bliver frigjort læreresurser som følge af mindre understøttende undervisning. På den anden side skal der bruges flere lærerresurser til det øgede antal fagtimer. Alt i alt vil der sandsynligvis være et behov for at rekruttere et begrænset antal ekstra lærere«, lyder det i et mailsvar fra ministeren til folkeskolen.dk.

Regeringen vil så til gengæld lade eleverne smutte lidt tidligere end i dag. En skoleuge bør ifølge regeringen blive 1,8 timer kortere. Det giver igennem et helt skoleforløb 712 timer færre end i dag - men stadig væsentlig flere end før reformen.

Stramning af paragraf 16b

Skoleudspillet vil samtidig vinke noget nær farvel til skolernes mulighed for selv at gøre skoledagene kortere. I dag har omtrent halvdelen af skolerne kortet skemaerne for mindst én klasse ved at bruge paragraf 16b i folkeskoleloven, der giver skolerne mulighed for at sløjfe dele af den understøttende undervisning. Læreren eller pædagogen fra den sløjfede time skal så sættes ind som et sæt ekstra hænder i en anden time på skemaet.

Men det skal stoppes, lyder det fra regeringen. Den mener, at 16b er blevet for bredt anvendt i skolen til at gøre skoledagen kortere, og udspillet skal føre til en »markant nedgang i brugen af paragraffen«.

Forligspartier er skeptiske

Skoleudspillet skal nu diskuteres med de øvrige partier fra folkeskoleforligskredsen. Regeringen kan dog ende med at få store kvaler med at finde opbakning til sit udspil. Socialdemokratiet og De Radikale har tidligere afvist at være klar til at pille den understøttende undervisning af skemaerne. Og i Socialistisk Folkeparti kalder man forslaget om stramningen af 16b for en »katastrofe«, mens hele udspillet mere diplomatisk kaldes for »ikke særlig godt«.

Forligspartierne har dog alle takket ja til invitationen til at møde op til indledende forhandlinger.

DLF mener: Lad os samarbejde om at løse skolens udfordringer