Husk, at børn godt kan tåle, at man siger “det ved jeg ikke”, hvis de stiller meget tekniske spørgsmål, lyder det blandt andet fra Børns Vilkår.

Sådan taler du med eleverne om krigen i Gaza

Hamas’ terrorangreb på civilbefolkningen i Israel og de efterfølgende krigshandlinger er allestedsnærværende på sociale medier, tv og radio. Her giver Børns Vilkår en række råd om, hvordan du kan tale med børn om det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Videoer af sårede børn og voksne, missilnedslag og ødelagte bygninger. 

Konflikten mellem Israel og Hamas er ikke til at komme udenom, heller ikke for børn og unge. 

Derfor har Børns Vilkår udarbejdet en række råd til forældre og fagprofessionelle til, hvordan man kan tale med børnene om det. Læs dem her:

Tal om det - og lyt

Børn og unge vil med al sandsynlighed bliver eksponeret for billeder, videoer og historier om de seneste dages eskalering af konflikten mellem Hamas og Israel. Hvis ikke på nyhedssites – så i skolegården eller på sociale medier. Det kan efterlade dem med mange bekymringer og spekulationer – især hvis de ikke får talt med en voksen om det, de har set eller hørt.

Find mere rådgivning

Børns Vilkår har flere råd på deres hjemmeside til, hvordan man som lærer eller forældre kan tale med børnene om Israel/Hamas-konflikten og andre krige og konflikter. F.eks. hvordan man indstiller filtre på TikTok, så barnet ikke får alt for voldsomt indhold at se. 

Læs de samlede råd hos Børns Vilkår

Spørg derfor dit barn eller elev, hvad de har set og hørt, og hvad de tænker om det. Vær opmærksom på overvejende at lytte, så du ikke fodrer frygten med dine egne betragtninger.

Hjælp børnene med at finde svar

Ofte har børn kun fanget brudstykker af den store historie, og det kan gøre dem unødigt bekymrede. For eksempel for, om der kan komme mere krig i verden, eller om kampene mon også kan ramme Danmark.

Konflikten er eskaleret samtidig med, at krigen i Ukraine fortsat fylder i medierne, og børn har ikke et voksent overblik over, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Derfor kan de nemt danne sig det indtryk, at der er krig og kampe alle vegne.

Forklar, så godt du kan og afstem med barnets alder, hvad konflikten handler om. Du kan for eksempel fortælle, at der har været angreb mellem de to stridende parter i mange år, fordi de ikke er enige om, hvem der har ret til at bo og bestemme over et bestemt område – konflikten har altså ikke noget med Danmark at gøre. 

Vis fx også på et kort, at konflikten udspiller sig langt fra Danmark. Men husk også, at børn godt kan tåle, at man siger “det ved jeg ikke”, hvis de stiller meget tekniske spørgsmål.

Hvis barnet har alderen til det, kan I også se UltraNyt sammen eller læse Børneavisen, som begge formidler nyheder i børnehøjde – også de barske af slagsen.

Vær opmærksom på børn med tilknytning til områderne

Vær opmærksom på, at der kan være børn i klassen eller omgangskredsen, som er personligt berørt af kampene, og som kan have brug for ekstra støtte lige nu.

Det kan være vanskeligt for børn at sortere i de forskellige fjendebilleder, de bliver disponeret for blandet andet på sociale medier.

Hvis man fornemmer på sit barn, at der er børnefællesskaber, der er ramt af udfordringer eller hårde kommentarer i relation til konflikten, er det en god idé at vende det med de andre voksne omkring børnene.

Følg op

De kampe, vi ser udspille sig lige nu, er der næppe sat et punktum for i nær fremtid. Derfor er det vigtigt, at du understreger for barnet, at det er noget, I skal tale om igen.

Sørg for, at barnet ved, at han/hun kan komme til dig, hvis bekymringerne bliver ved med at fylde, eller hvis barnet ser eller hører noget nyt, der puster til bekymringen.