Husk, at børn godt kan tåle, at man siger “det ved jeg ikke”, hvis de stiller meget tekniske spørgsmål, lyder det blandt andet fra Børns Vilkår.
Bhupi
Sådan taler du med eleverne om krigen i Gaza
Hamas’ terrorangreb på civilbefolkningen i Israel og de efterfølgende krigshandlinger er allestedsnærværende på sociale medier, tv og radio. Her giver Børns Vilkår en række råd om, hvordan du kan tale med børn om det.
Videoer af sårede børn og voksne, missilnedslag og ødelagte bygninger.
Konflikten mellem Israel og Hamas er ikke til at komme udenom, heller ikke for børn og unge.
Derfor har Børns Vilkår udarbejdet en række råd til forældre og fagprofessionelle til, hvordan man kan tale med børnene om det. Læs dem her:
Tal om det - og lyt
Børn og unge vil med
al sandsynlighed bliver eksponeret for billeder, videoer og historier om de
seneste dages eskalering af konflikten mellem Hamas og Israel. Hvis ikke på
nyhedssites – så i skolegården eller på sociale medier. Det kan efterlade dem
med mange bekymringer og spekulationer – især hvis de ikke får talt med en
voksen om det, de har set eller hørt.
Spørg derfor dit barn
eller elev, hvad de har set og hørt, og hvad de tænker om det. Vær opmærksom på
overvejende at lytte, så du ikke fodrer frygten med dine egne betragtninger.
Hjælp børnene med
at finde svar
Ofte har børn kun
fanget brudstykker af den store historie, og det kan gøre dem unødigt
bekymrede. For eksempel for, om der kan komme mere krig i verden, eller om kampene mon
også kan ramme Danmark.
Konflikten er
eskaleret samtidig med, at krigen i Ukraine fortsat fylder i medierne, og børn
har ikke et voksent overblik over, at de to ting ikke har noget med hinanden at
gøre. Derfor kan de nemt danne sig det indtryk, at der er krig og kampe alle
vegne.
Forklar, så godt du
kan og afstem med barnets alder, hvad konflikten handler om. Du kan for eksempel fortælle, at der har været angreb mellem de to stridende parter i mange år,
fordi de ikke er enige om, hvem der har ret til at bo og bestemme over et bestemt
område – konflikten har altså ikke noget med Danmark at gøre.
Vis fx også på et
kort, at konflikten udspiller sig langt fra Danmark. Men husk også, at børn
godt kan tåle, at man siger “det ved jeg ikke”, hvis de stiller meget tekniske
spørgsmål.
Hvis barnet har
alderen til det, kan I også se UltraNyt sammen eller læse Børneavisen, som
begge formidler nyheder i børnehøjde – også de barske af slagsen.
Vær opmærksom på
børn med tilknytning til områderne
Vær opmærksom på, at
der kan være børn i klassen eller omgangskredsen, som er personligt berørt af
kampene, og som kan have brug for ekstra støtte lige nu.
Det kan være
vanskeligt for børn at sortere i de forskellige fjendebilleder, de bliver
disponeret for blandet andet på sociale medier.
Hvis man fornemmer på
sit barn, at der er børnefællesskaber, der er ramt af udfordringer eller hårde
kommentarer i relation til konflikten, er det en god idé at vende det med de
andre voksne omkring børnene.
Følg op
De kampe, vi ser
udspille sig lige nu, er der næppe sat et punktum for i nær fremtid. Derfor er
det vigtigt, at du understreger for barnet, at det er noget, I skal tale om
igen.
Sørg for, at barnet
ved, at han/hun kan komme til dig, hvis bekymringerne bliver ved med at fylde,
eller hvis barnet ser eller hører noget nyt, der puster til bekymringen.