I årevis har Finland været fremhævet som den skolepolitiske duks for som eneste europæiske land at blande sig med asiaterne øverst på Pisa-rangstigen.

I øjeblikket er der dog sjælden uro om skolen i Finland. Tirsdag i denne uge blev der valgt ny formand i den finske lærerforening OAJ ved kampvalg mellem ikke mindre end seks kandidater til at afløse Olli Luukkainen, der træder tilbage efter 12 år på posten.

Det foregik med en overenskomstkonflikt, som har sendt 20.000 lærere i strejke, som bagtæppe. Konflikten er gået så meget i hårdknude, at den finske pendant til Forligsinstitutionen, Forligsrådet, er blevet involveret.

Det finske forhandlingsfællesskab for den offentlige sektor, Juko, havde indtil i dag klokken 12 til at vende tommelfingeren op eller ned til den mæglingsforslag, der er blevet udarbejdet.

Lærerforeningens bestyrelse bakkede op om forslaget, men det blev samlet set nedstemt af Juko.

Hviler Finland på laurbærrene?

Herhjemme snakker man ofte om det såkaldte Pisa-chok, Danmark fik, da man i 2001 fik resultatet af den første Pisa-undersøgelse, hvor Danmark lå markant lavere på ranglisten end forventet.

Spørger man lederen af Bruxelles-kontoret for Danske Lærerforeninger International, Kristina Aaltonen, ser det ud til, at Finland lider af ”Pisa-succeschok”.

Det skriver hun i første indlæg på sin blog her på folkeskolen.dk efter i denne uge at have deltaget på OAJ's kongres i Helsinki.

Ny formand i den finske lærerforening er Katarina Murto, der fik 81 stemmer. Nummer to i afstemningen blev Matti Helimo med 30 stemmer.

Finsk skoleforsker: Hvordan kan man eksportere en demokratisk pædagogik til et diktatur?

I sin valgtale havde den efterfølgende vinder særligt ét kardinalpunkt: Pisa-succesen er ifølge hende steget Finland til hovedet, så man nu tager skolevæsenet for givet – og forsømmer at værdsætte lærernes arbejde.

Det handler blandt andet om lønninger, som er det helt store dyr i åbenbaringen i den igangværende overenskomstkonflikt, påpeger Kristina Aaltonen, men også at mange af de søjler, man typisk har fremhævet som vigtige for den finske succeshistorie, er begyndt at vakle.

”Finland har været fremhævet for sin læreruddannelse på kandidatniveau, en toårig specialisering for specialundervisere, udstrakt professionel autonomi, ingen standardiserede test og korte skoledage”, siger hun og tilføjer:

”Men status per dags dato er lønstop i den offentlige sektor, kraftige besparelser i uddannelsessektoren og at lærernes arbejdsbyrde er øget voldsomt – med opgaver uden for undervisningen som den væsentligste kilde til det. Desuden ser man stigende ulighed i elevernes resultater, mere segregering, faldende elevtrivsel og lærermangel”.

Ny formand er advokat

Den finske lærerforening dækker alle undervisere fra daginstitutioner til universiteter. Katarina Murto har hidtil været arbejdsmarkedsdirektør i Akava, der svarer til Akademikerne i Danmark. Hun er uddannet danselærer og advokatfuldmægtig fra henholdsvis Teaterakademiet og Helsinki UniverSsitet.

I et åbent brev til OAJ’s medlemmer inden afstemningen understregede hun særligt et behov for at ”øge lærernes og hele uddannelses- og forskningssektorens anseelse og understrege betydningen af arbejdet”.

”Den alt for store arbejdsbyrde for lærere og lærere under uddannelse, store klasser, styrkelse af støtten til læring, mentorordninger for unge lærere, oprettelse af et register over lærere og efteruddannelse er blandt de spørgsmål, der kræver mere aktiv lobbyvirksomhed. Store forskelle i læringsresultater, faldende uddannelsesniveau og frafald af studerende er et fælles problem. Forandringer i arbejdslivet og mangel på arbejdskraft påvirker lærernes og de ansattes arbejde”, lød det videre.

Kristina Aaltonen peger på, at Finland i løbet af de seneste år har skulle bakse med de samme udfordringer som alle andre lande: Finanskrise, ændret demografi, flere børn og unge med særlige behov og trivselsproblemer, større skel mellem land og by samt generelle økonomiske nedskæringer.

At udfordringerne er fælles, men at Finland alligevel i et vist omfang synes at være blevet taget på sengen, understreger vigtigheden af internationalt samarbejde, mener Kristina Aaltonen.

Særligt efter coronapandemien de seneste år har besværliggjort netop den internationale erfaringsudveksling.

"Nu kan vi rejse igen, og blive klogere på hvordan det ser ud rundt omkring. Spejle vores egen virkelighed i udsynets klare lys", skriver hun på sin blog.