11 mennesker mistede i går livet i det, som Sveriges statsminister Ulf Kristersson kalder 'det værste masseskyderi i svensk historie'. 

Angrebet fandt sted på et uddannelsescenter for unge og voksne i Örebro, og tragedien har sendt chokbølger helt til Danmark, hvor den også påvirker stemningen på lærerværelser flere steder i landet.

Det fortæller Kim Frederiksen, der er sikkerheds- & beredskabsrådgiver i virksomheden Safesec. Til dagligt hjælper han skoler med at forberede sig på forskellige ulykkessituationer.

”I dag har jeg fået henvendelser fra flere rektorer og skoleledere, der lige har måttet ud og lodde stemningen blandt personalet”, fortæller han.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere chef for Politiets efterretningstjeneste (PET), er det en helt naturlig reaktion.

”Jeg forstår godt, hvis man er påvirket. Man skal have et hjerte af stål eller is for ikke blive det. Efter den slags hændelser er man jo altid på tæerne, men sandsynligheden for at der kan ske noget lignende i Danmark er meget lav”, siger han.

Og det er Kim Frederiksen enig i.

”Der findes næppe et tryggere sted at være end i et dansk klasseværelse, når det kommer til skyderier. Risikoen for at komme til skade og dø stiger tværtimod voldsomt, når man sætter sig op på sin cykel og kører hjem fra skole”, siger han.

Eksperter: Danske skoler er gode til at forebygge skoleskydere

Hverken Hans Jørgen Bonnichsen eller Kim Frederiksen kender til andre danske skoleskyderier end et enkelt, der foregik i Aarhus i 1994.

”Vi har slet ikke samme tendens, som de har i Finland, Sverige og ikke mindst USA”, siger Hans Jørgen Bonichsen. Og det er der flere gode grunde til.

”For det første har vi en restriktiv våbenlovgivning. Derudover reagerer PET øjeblikkeligt, hvis de opfanger den mindste antydning af noget mistænkeligt i deres overvågningsbillede, hvilket kan bidrage til at forebygge, modvirke og forhindre potentielle trusler”, siger den tidligere chef for PET.

I det danske skolevæsen er vi desuden gode til at forebygge skyderier, fordi vi er mere opmærksomme på elevernes mistrivsel end i mange andre lande, mener begge eksperter.

”Det, vi så i går med en gerningsmand oppe i alderen, er et særtilfælde. Oftest er det unge mennesker, der føler sig udenfor fællesskabet eller kæmper med psykiske lidelser. Jeg er fuldstændig sikker på, at lærere og pædagoger i Danmark er meget opmærksomme på at identificere sådanne tilfælde og altid vil være parate til at tage de nødvendige skridt for at forebygge en uhensigtsmæssig udvikling”, siger Hans Jørgen Bonichsen.

Kim Frederiksen kommer dagligt på danske skoler og ungdomsuddannelser, og han har den samme oplevelse.

”I dag forebygger man åbenbart voldelige angreb rigtig godt ved at sørge for, at de unge mennesker i høj grad trives og er del af nogle gode fællesskaber og har en god skolegang. Det er det bedste, mest effektive og billigste værktøj til at undgå, at der er elever, der ender på kanten og er klar til at tage livet af sig selv og andre”, siger han.

Sammenlignet med flere andre lande er skolen i Danmark mindre hierakisk, og lærerne er derfor tættere på eleverne og kan opdage, når elever mistrives og er udenfor, forklarer Kim Frederiksen.

Er du forberedt på et skoleskyderi?

Selvom sandsynligheden er lille, mener Kim Frederiksen, at skolerne bør læne sig op ad myndighedernes anbefalinger, når det kommer til skoleskyderier.

”I flere år har PET været tydelige omkring, at terrortruslen på let tilgængelige mål, og altså også skoler, er høj. Så det rigtige at gøre er at tage det alvorligt og få masseret den samme robusthed og tryghed ind i skolesystemet, som der er ved fx brandtilfælde og personskader”, siger Kim Frederiksen.

”De færreste vil anfægte, at der bør være en plan for, hvad personalet skal gøre, hvis en person bliver voldelig på en skole. Alle ansatte skal vide, hvad de skal gøre, hvis der kommer en galning ind med et skydevåben”, siger Kim Frederiksen, men påpeger, at en plan i skuffen ikke redder nogle liv.

”Det er meget vigtigt at få planen helt ud til hver enkelt ansat. Er der brand eller skyderi, er der ikke tid til at gå på Aula. Alle voksne skal kunne redde liv af egen drift, når ulykken sker”, siger han.

Det betyder dog ikke, at skolens personale skal til at spille hverken brandmand eller politimand, når der opstår en nødssituation, understreger Kim Frederiksen. 

"Der er ingen krav om at lærere skal ind og røgdykke for at redde elever ud ved brand eller skal løbe ind på skolen ved et skoleskyderi. Opgaven er et redde flest mulige liv hurtigst muligt, inden politiet og brandvæsenet dukker op. Man må selv vurdere risikoen, men man kan ikke fuldføre sin opgave, hvis man selv er omkommet", siger han. 

En af Kim Frederiksens kollegaer fra Safesec har tidligere kritiseret skoler og kommuner for ikke at have opdateret beredskabsplanerne i årevis. 

Og hvis skolerne faktisk har en beredskabsplan for, hvad personalet skal gøre i forbindelse med et skoleskyderi, følger den i alt for mange tilfælde ikke de retningslinjer fra børne- og undervisningsministeriet, der blev opdateret i 2020, fortæller sikkerheds- og beredskabsrådgiveren. Og det kan få fatale konsekvenser, understreger han.