Der er for mange, der vil bestemme over folkeskolen i dag. Det var der bred enighed om blandt både politikere og fagforeninger, da Cevea i dag havde indbudt til konferencen "Folkeskolen i klemme i selvstyret" sammen med Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre. Derimod var der ikke enighed om, at løsningen er selvstyre til landets folkeskoler.

"Nej", var det kontante svar fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der ikke kan se, hvad folkeskolerne kan vinde på den model.

"Glem den selvejemodel. Det ender bare som gymnasierne, hvor der er konkurrence om eleverne".

Kan konkurrence drive udvikling? Oplægget til konferencen er en rapport fra Cevea, der har gennemgået andre landes modeller for mere selvstyre til folkeskoler. Blandt deres anbefalinger er at skele til enten Finland, hvor der bliver lagt et skolebudget fra statens side, eller til Holland, hvor skolerne er selvejende.

Skolestyring: Verdens frieste lærere går rundt i Holland 


Byrådskandidat i Frederiksberg Kommune for Liberal Alliance, Lars Berg Andersen, kan godt se en fordel i en selvejende form for folkeskoler.

"Det giver en større entusiasme på de enkelte skoler, når man ejer den selv. Jeg ser kun noget positivt i, at skolerne konkurrerer mod hinanden, for det er den måde, de bliver bedre på", sagde han.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er dog heller ikke begejstret for ideen.

"Det er ikke fremtiden med selveje. Hvis vi ønsker at skabe konkurrence, så kommer vi til at tabe nogle børn. Vi skal ramme alle børn i Danmark, og det må vi ikke give køb på i en liberal-ideologisk tankegang. Det betyder ikke, at det, vi har nu, er godt, men vi skal ikke gå over i den anden grøft og sige, at hvis alt bare er frit, så er det bedre", lød det fra Claus Hjortdal.

Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er heller ikke tilhænger af selvejende folkeskoler.

"Jeg drømmer ikke om selveje, men om indflydelse lokalt".

Ansvar fortaber sig i tågen Det er Danmarks Lærerforening, der har bedt Cevea om at se på, hvem der styrer den danske folkeskole. Hovedbudskabet er, at ansvarsfordelingen omgærdes af en tæt tåge. Ifølge rapporten går udviklingen mod mindre ansvar til kommuner og mere magt til Folketinget. Det sker samtidig med, at landspolitikerne ofte påtaler, at kommunerne som folkeskoleejere må tage ansvar. Et af Ceveas løsningsforslag er at gøre skoler selvejende som i Holland, hvor skolerne dermed får mere selvbestemmelse, og hvor politikerne kun udlægger de overordnede mål.

Skolestyring i Holland: Skoler konkurrerer om eleverne

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for DLF, har den nuværende danske styring af folkeskolen spillet fallit, og det er derfor tid til at gå nye veje.

"Kunne man finde nogle modeller, hvor ansvaret er koblet mere på den der bevilger pengene. Vi må lade være med at skyde modellerne ned på forhånd, men se på hvilke muligheder og udfordringer, der er". Han hælder umiddelbart mest til den finske model, hvor der ligger et centralt ansvar for at skolerne har de rette resurser, men han er også åben for at diskutere muligheden for selveje.

"Hvad kunne være de positive effekter ved selveje? Kan vi opnå dem på en anden måde? Eller hvordan kan vi undgå de negative effekter, det kunne være en god indgang".

Formand for de hollandske kommuner: Vi ønsker ikke ansvaret for skolen

Snyd med målene

Undervejs kom debatten til i høj grad at handle om, hvorvidt folkeskolereformen var et forsøg på at styre folkeskolen endnu mere uden om kommunerne ved at tilføje en masse mål og krav.

"Med folkeskolereformen indførte man 45 minutters bevægelse. Bevægelse er godt, men der er ingen evidens for, at det lige er 45 minutter, der virker. Alligevel bliver vi målt på det. Ude på skolerne har vi små stasiagenter i form af eleverne, der skal hjem og fortælle forældrene, om de har haft 45 minutters bevægelse den dag eller ej", sagde Claus Hjortdal.

"Der er et kæmpe styringssystem, der sidder inde på Christiansborg og i ministerierne frem for, at det er kvaliteten ude på skolerne, der er drivende", fortsatte han.

Men hvordan sørger skolelederne så for, at dokumentere, at de lever op til alle måltallene, ville ordstyreren vide.

"Vi snyder", lød det kontante svar fra Claus Hjortdal.

Overstyring af folkeskolen Også Anders Bondo Christensen kunne nikke genkendende til, at lærerne ikke lever op til alle mål.

"Jo flere mål, jo mere kan man styre og kontrollere. Det er hele den tankegang, vi er nødt til at få gjort op med. Jeg vil påstå, at der er ikke en eneste lærer der har fuldt bekendtgørelsen om elevplaner - og derfor kom det til at lykkedes. Hvis man havde fulgt bekendtgørelsen, så ville man stadig sidde og lave elevplaner", sagde han og tilføjede:

"Det dur ikke, at vi har en lovgivning, der kun kan eksistere på grund af civil ulydighed".

Pernille Rosenkrantz-Theil erkendte, at politikerne i Folketinget muligvis har besluttet for meget.

"Vi lavede nogle styringsmekanismer, fordi vi havde påtalt nogle problemer med folkeskolen, som ikke blev løst. Vi kom så til at lave overstyring, og det må vi ændre på", sagde hun.

Anders Bondo Christensens svar var, at det må i så fald ikke ende med en ny reform.

"Lad os ændre tingene i fred og fordragelighed i stedet. Det kan vi lære af Finland, her taler politikere og forskere sammen".