Selvom OECD's tal slår fast, at danske skolebørn efter reformen kører med skoleskemaer, der giver langt flere timer på et skoleliv i forhold til resten af verden, betyder det ikke nødvendigvis, at de danske elever får mere undervisning, lyder det fra adjunkt på professionshøjskolen (ændret 9/12 kl.  9) UCC Louise Rønberg.

"Selvom danske børn nu opholder sig længere tid i skolen, er langt fra alle disse timer undervisningstimer, som kan sammenlignes med undervisningstimer i for eksempel Finland. En del er udlagt som understøttende timer, som det fortsat er meget forskelligt fra skole til skole og kommune til kommune, hvad egentlig dækker over", siger hun.

Danske elever går fire år længere i skole end finner

Derfor mener hun, at det kun er muligt at bruge OECD's tal til at se, hvor mange timer der optræder på elevernes skemaer. Men ikke hvor meget af tiden, de bliver brugt på læring i traditionel forstand i forhold til resten af verdenen.

"Man er nødt til at udstikke klare rammer for, hvad man regner som undervisningstid, hvis man ønsker at lave en sammenligning. Tiden til den understøttende undervisning er selvfølgelig tænkt til at bidrage til, at de faglige mål nås, ligesom for eksempel lektier også bør være det. Men de er ikke defineret som traditionel undervisningstid. Selv frikvarterer bidrager med vigtig læring socialt og fysisk, men det defineres heller ikke som undervisningstid", forklarer hun.

Forsker: Finsk elev kan ikke forlade skolen i 6. klasse

Hun mener derfor ikke, at finske elever vil have opnået samme mængde undervisning kort inde i 6. klasse, hvis de følger et dansk skema.

"Der er længere skoledage, men altså ikke nødvendigvis mere fag. Derfor giver det ingen mening at sige, at danske elever i 5. klasse har fået samme mængde undervisning som for eksempel udskolingselever i Finland. Det har de ikke", siger hun.

Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker

Professor fra DPU Peter Allerup er enig i, at de danske timetal slår kraftigt ud på grund af den understøttende undervisning. Han bider mærke i, at politikerne forsvarer skoledagens mange timer med, at skemaet består af andre elementer end kun undervisningstimer.

"Hvis man hører det politiske system bag den udvidede undervisningsdag, vil man kunne lytte sig frem til, at de siger, at det ikke er undervisning alt sammen, fordi der er en hel del aktiviteter, hvor man for eksempel skal rundt og kigge på fabrikker i omegnen og foretage understøttende undervisning. Det er jo ikke sådan, at de skal sidde på en stol og modtage død undervisning", siger han.

Ingen viden om effekten af understøttende undervisning

Han har flere gange understreget overfor folkeskolen.dk, at forskningen viser, at mange timer ikke i sig selv giver dygtigere elever. Til gengæld fortæller han, at der endnu ikke findes forskning, der kan sige noget om effekten af undervisningsformer som den understøttende undervisning.

Forsker om lang skoledag: Antorini ønskede ikke fagligt løft

"Der er ingen undersøgelser, der kan fortælle om en fornuftig anvendelse af supplerende og understøttende undervisning giver en effekt. Det tror jeg faktisk, at det kunne. Men det var sådan på tro-og-håb-niveauet, da man indførte det. Det var ikke noget, man havde empirisk dækning for", siger han.

Men vurderet på de meldinger han hører fra skolerne, forventer han ikke, at den understøttende undervisning vil løfte elever.

"Vi hører fra skolerne, at lærerne ikke føler sig klædt på til at udstyre eleverne med netop noget andet. Altså det nye, der skulle retfærdiggøre, at de går flere timer derude. De modtager stort set den samme type undervisning, som de hidtil har gjort. Det gør de bare i lidt større omfang. Det vil ikke hjælpe en pind", lyder vurderingen fra Peter Allerup.

Der findes ikke et bestemt timetal til den understøttende undervisning. Men skolerne er forpligtede til, at mængden af fagtimer og den understøttende undervisning skal ligge inden for den fastsatte skoletid, der årligt udgør 1200 timer i indskolingen, 1320 timer på mellemtrinnet og 1400 timer på 7.-9. klassetrin.