Der var på forhånd lagt op til en stram finanslov, og der er da heller ikke nye penge til folkeskolen i det finanslovsudspil, som finansminister Nicolai Wammen (S) netop har præsenteret på et pressemøde.

Det er i stedet den høje inflation, som er den højeste i 40 år, der er fokus på i udspillet. Regeringen vil således afsætte to milliarder til inflationshjælp på finansloven for 2023, der skal hjælpe dem, der er hårdest ramt.

I regeringens udspil er der lagt op til, at der er 550 millioner kroner, der kan forhandles om med de øvrige partier. Et beløb, der stiger til 1 milliard i 2024. Regeringen foreslår, at de penge går til sundhed – herunder ældre og psykiatri.

”Årets forslag til finanslov kan betegnes som en inflationsfinanslov. Den altoverskyggende udfordring i dansk økonomi er nemlig den høje inflation. Vi mærker alle de stigende priser", lyder det fra finansministeren i en pressemeddelelse.

"Derfor lægger vi op til en stram finanslov. Derfor er det også meget begrænset med nye initiativer. Det gør vi bl.a. for at sikre, at vi ikke skubber yderligere til inflationen”, siger han videre.

Sænkelse af klasseloftet og læreruddannelsen på sidste års finanslov

Sidste år lød den såkaldte forhandlingsreserve på 1,2 milliarder. Her var der heller ikke skole i regeringens udspil.

Men efter forhandlingerne med støttepartierne var der flere skoleelementer at finde på den endelige finanslov.

Mest markant var en sænkelse af klasseloftet for eleverne i 0.-2. klasse fra 28 til 26 elever, og der blev også tilført et millionbeløb til kommunerne, der skulle gøre det lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart.

På sidste års finanslov var der desuden et løft af læreruddannelsen. Her blev partierne enige om at afsætte 65 millioner kroner ekstra til læreruddannelsen i år, og at det beløb fra næste år stiger til 125 millioner kr. om året fremover. De penge forventes primært at gå til flere undervisningstimer til de lærerstuderende.

DLF: Penge til flere lærere bruges til at lappe økonomiske huller

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over, at regeringen ikke lægger op til at tilføre folkeskolen flere midler.

"Jeg anerkender, at det er en svær økonomisk situation, men folkeskolen står over for alvorlige udfordringer med mistrivsel, fejlslagen inklusion og lærermangel. Der er behov for et reelt økonomisk løft, der kan mærkes helt ud på den enkelte skole", siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

På finansloven for 2020 blev regeringen og støttepartierne enige om at afsætte flere penge til folkeskolen øremærket til flere lærere. Ifølge lærerformanden er det imidlertid ikke alle pengene, der går til flere lærerhænder.

"Vi kan se på de kommunale budgetter netop nu, at skolen er under stærkt pres. De penge, der er afsat til flere lærere de senere år, bliver mange steder brugt på at lappe huller andre steder i kommunerne. Politikerne har en opgave i at sikre, at de fine ambitioner om flere lærere i folkeskolen også bliver til virkelighed", siger DLF-formanden.

Efter planen starter første runde af finanslovsforhandlinger i september.