"Hvis jeg var skoleleder på en skole med høj klassekvotient, ville jeg hellere have pengene og så kunne tilrettelægge undervisningen fleksibelt", siger Claus Hjortdal.
Foto: Thomas Arnbo
Skolelederne: Problemet med for store klasser er til at overse
Det er positivt, at folkeskolen bliver prioriteret i en stram finanslov. Men pengene, der skal gå til at sænke klasseloftet, vil kun komme få skoler til gavn og kunne have været brugt bedre, mener skoleledernes formand.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er glad for, at der er fundet penge til folkeskolen i det finanslovsforlig, der i dag blev indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne.
"Jeg ser det som en anerkendelse af, at der er travlt i folkeskolen - også i indskolingen, hvor man vil prioritere pengene", siger han til folkeskolen.dk
At pengene prioriteres på at sænke klasseloftet i børnehaveklassen til og med 2. klasse fra 28 til 26 elever, undrer skolelederformanden sig dog over.
Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser
Der har for nylig været afholdt kongres i Danmarks Lærerforening og repræsentantskabsmøde i Skolelederforeningen, og her fyldte det emne meget lidt, understreger han.
"Jeg hørte det ikke nævnt med ét ord. Der blev til gengæld snakket meget om muligheden for at lykkes med eleverne i forhold til inklusion og udfordrede elever. Der løfter det her ingenting. Det vil have minimal effekt. Flertallet af skolerne vil ingen gavn få af det", siger han.
Ville hellere have penge til fleksible hold
Claus Hjortdal påpeger, at den gennemsnitlige klassekvotient er faldende og for nuværende ligger på cirka 21,5 elever per klasse.
Fjerde år i træk: Klassekvotienten i folkeskolen falder
Så ændringen af klasseloftet - og de medfølgende penge - vil ramme få skoler med store stamklasser, pointerer han.
"Hvis jeg var skoleleder på sådan en skole, så ville jeg hellere have pengene og så kunne tilrettelægge undervisningen fleksibelt og i hold i stedet for at skulle oprette en klasse på 14 og en på 13. Jeg tror, man ville kunne bruge pengene mere fornuftigt", siger han.
Det blev på pressemødet pointeret, at der stadig vil være mulighed for dispensation - nu er det bare klasser over 26 elever man skal søge om lov til i stedet for 28?
"Ja, men jeg vil tro, at dispensationsreglerne vil være lige så stramme, som de er i øjeblikket. Den bliver typisk givet midlertidigt, hvis man for eksempel har 30 elever i 6. klasse, men ved, at der kommer flere i 7. klasse. Det er sjældent en permanent ordning fra børnehaveklasse til 6. klasse", siger Claus Hjortdal.
DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til
Er det et problem, at der findes store klasser nogle steder?
"Ja, hvis ikke resurserne følger med til at have store klasser. Mange steder laver man det, der hedder klasseoptimering, hvor man lukker små skoler og laver distrikterne om for at have flere i klasserne. Man har bare glemt at sætte flere resurser af", siger Claus Hjortdal og understreger igen, at han ser det positive signal i, at folkeskolen bliver prioriteret i finansloven:
"Så det er det er bestemt en start og et signal om, at man gerne vil finde penge til folkeskolen og læreruddannelsen. Det er vi tilfredse med".
