Det er ikke hverdagskost, at en undervisningsminister må bede lærerne om at holde igen med deres klapsalver. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i starten af oktober holdt tale på lærernes årlige kongres for henved 300 delegerede. Her stod hun efter 98 dage som minister for folkeskolen på en dag, der ganske godt symboliserer, hvordan hun og den socialdemokratiske regering er kommet fra start i forhold til at vinde lærernes røde hjerter tilbage.

Rosenkrantz-Theil: "Nu skal vi have elefanten ud af rummet" 

Rosenkrantz-Theil høster tidligt i sin første store tale foran lærerstanden de første klapsalver, da hun reklamerer for, at regeringen har flyttet statens offentlige overenskomstforhandlinger fra Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet til en ny Medarbejder- og Kompetencestyrelse i Skatteministeriet.

Ministeren fortæller lærerne, at hun har taget sine »store ører med«, der skal bruges til at lytte til dem. Rosenkrantz-Theil får også sagt, at det er regeringens ansvar at sørge for, at lærerne og Socialdemokratiet sammen når hen et sted, hvor den konfliktprægede tavle fra 2013 kan viskes ren.

Fra talerstolen lyder det også, at inklusionsreformen fra 2012 har svigtet lærerne ved at tildele dem en »umulig opgave«. At mere specialundervisning er dyrt her og nu, men at regningen vil vokse sig større, hvis ikke skolens specialtilbud udvides. Hun kalder også lærernes ønske om mere co-teaching for godt. Og så vil hun også gerne høre lærernes bud på, hvad der skal være i stedet for de forhadte nationale test, fortæller hun.

Ingen ekstra penge til skolen

Alt er dog langtfra fryd og gammen for folkeskolen. For imens Rosenkrantz-Theil er hos lærerne, taler finansminister Nicolai Wammen til den landsdækkende presse. Her præsenterer han regeringens første finanslovsudspil - og der er ikke én ekstra krone til folkeskolen. Socialdemokratiet gik ellers til valg på 371 ekstra millioner om året til skolen - og de tre støttepartier er klar med én hel ekstra milliard.

Fra lærerværelset til Christiansborg: »Jeg er overrasket over, hvor meget jeg savner lærerjobbet« 

Det ved den nye børne- og undervisningsminister naturligvis godt, og foran lærerne indrømmer hun da også, at når det kommer til skolens økonomi, kan hun i dag kun levere »utroligt uldne politikersvar«. Økonomien ligger på Finansministerens bord, og det er lukket land for undervisningsministeren. Og sådan er det, får lærerne at vide.

Helt paradoksalt viser det sig endda, at regeringens finanslovsudspil lettere skjult faktisk indeholder et spareforslag på folkeskoleområdet. Regeringen stopper nemlig tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepulje ét år før tid - og puljens tilbageværende 351 millioner kroner, som skulle være gået til skoler, føres tilbage til statskassen.

Indtil videre har Rosenkrantz-Theil brugt sin første ministertid på at sige mange ting, der lyder godt i lærerører. Foreløbig er de flotte ord imidlertid ikke fulgt op af håndfaste løfter, og regeringens lovkatalog over forventede lovforslag har afsløret, at der næppe venter store aftaler på skoleområdet i det første år af regeringens levetid.

Derfor må folkeskolen og lærerne indtil videre tage til takke med en minister, der helst vil lytte.

Fra høns og hatte til hemmelige forhandlinger