Hvert år skal kommunerne spare een procent på budgettet, hvorefter pengene i stedet skal tilflyde områder, som regeringen udpeger som "særligt prioriterede". Det er konsekvensen af det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der ifølge DR.dk fremgår af den netop indgåede finanslovsaftale.

"Med aftalen accepterer Dansk Folkeparti - og de øvrige partier - regeringens forslag om et såkaldt udgiftsloft i kommunerne. Det er det samme som regeringens såkaldte "omprioriteringsbidrag" for kommunerne og svarer til en samlet besparelse på over to milliarder kroner", skriver Dr.dk. 

Dansk Folkeparti: Finansloven gælder for et år

I 2016 forventes beløbet at udgøre 2,4 milliarder kroner, hvoraf der allerede er indgået aftale med kommunerne om, at 1,9 milliarder bliver ført tilbage til kommunerne øremærket "kernevelfærd" som ældreomsorg, skoler og daginstitutioner. Herefter er der frem til 2019 ingen garanti for, at nogen af de omprioriterede millioner kommer til at flyde tilbage i kommunekasserne.

Det fik onsdag eftermiddag Socialdemokraternes Erik Christensen til at stille et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) om, hvordan hun vil sikre, at besparelserne ikke går ud over intentionerne med folkeskolereformen og kvaliteten af folkeskolen.

Finansministeren: Kommune-besparelser kan gå til skattelettelser

Ministeren: Kommunernes ansvar

Ministeren startede med at understrege, at det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolerne. Til at implementere folkeskolereformen er kommunerne blevet tildelt 7,2 milliarder kroner i perioden 2014-2020, og den finansiering er der ikke ændret på, lød det fra Ellen Trane Nørby.

"Det var det udgangspunkt, den tidligere regering havde for økonomien omkring folkeskolereformen, og det er der jo sådan set ikke ændret på. Derfor er det jo også den nuværende regerings opfattelse, at de beregninger, der lå til grund for den tidligere regerings opfattelse af folkeskolereformen og finansieringen heraf, stadig væk er de gældende", sagde hun.

Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune

Den tidligere lærer og skoleleder Erik Christensen anerkendte, at det er op til kommunerne at prioritere folkeskolen, og at der er sat penge af til finansiering af folkeskolereformen.

"Det gjorde den tidligere regering. Den her regering gør så det, at de siger, at vi fortsætter med de penge, som den tidligere regering havde afsat, men med den anden hånd tager vi sådan set penge via omprioriteringsbidraget, således at kommunerne jo nødvendigvis er tvunget til at skulle finde besparelser", sagde han og spurgte opfølgende:

"Vil ministeren ikke anerkende, at det, at man har indført omprioriteringsbidraget, jo rent faktisk gør, at der tages penge ud af kommunerne, i forhold til det der var beregnet til folkeskolereformen".

Intet nyt i årlige forhandlinger

Ellen Trahne Nørby mente dog ikke, at man kan tale om, at kommunernes vilkår er ændret under den nye regering.

"Kommuneøkonomiaftalerne forhandles jo hvert år. Det blev de også under den tidligere regering. De faldt bestemt ikke ud til kommunernes fordel. Man må faktisk sige, at der var meget stor forskel på det, der var givet af valgløfter, og det, der blev realiteten ude i kommunerne. Da løftede man opgaven på trods, og det har jeg også både en tillid til og en forventning om at kommunerne gør", sagde hun.

Erik Christensen mente dog ikke, at det svar var fyldestgørende, så han forsøgte igen med samme spørgsmål:

"Når omprioriteringsbidraget er fuldt indfaset, fjernes der 7,7 milliarder kroner fra kommunerne. Med den ene hånd giver man knap 8 milliarder til implementering af folkeskolereformen og med den anden hånd tager man de samme penge igen. Det er sådan set bare det, jeg beder ministeren om at anerkende", lød det fra socialdemokraten. 

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling mente dog ikke, at der er tale om, at pengene forsvinder igen.

"Omprioriteringsbidraget handler om at kigge på, om man kan gøre tingene billigere eller anderledes og på den måde få resurserne til at strække længere. De omprioriterede midler kan så bruges til at understøtte indsatser på andre områder. Det vil jo så hvert år være en diskussion om, hvad det er for områder, der skal opprioriteres", lød det fra Ellen Trahne Nørby. 

"I år er det sundhedsområdet og politiet, andre år kan det være andre områder, så det er jo ikke sådan, at de her penge forsvinder, sådan som jeg lidt hører spørgeren indikere".

Omprioriteringsbidraget er en del af Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2016-2019, som skal tredjebehandles i Folketinget i december.