Hvordan kan man skabe nye muligheder for elever, der er udfordret både fagligt og socialt? Kan teknologi understøtte inklusion? Det er noget af det, man kan læse om i forskningsprojektet »It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen«.

Som led i projektet har forskerne besøgt omkring 500 elever i Horsens, Favrskov og Herning Kommuner, hvor nye teknologier og ny pædagogik er afprøvet i 26 klasser. Det omfattende materiale har gjort det muligt for forskerne at udforme fem elevpersonaer og komme med forslag til, hvordan de forskellige typer af udfordringer kan afhjælpes med it-støtte.

Nogle elever har brug for struktur og overblik, andre har brug for skærmning og fokus. Det handler om differentiering, samarbejde og dialog. Nogle har brug for støtte til det faglige, andre til det sociale. Forskernes definition på inklusion er, at eleven er inkluderet, når han eller hun deltager og bidrager fagligt og socialt.

»Vi har ikke taget udgangspunkt i elevernes diagnoser, men i deres behov. Der er flydende grænser, og teknologi kan bruges af alle børn. Det er forskelligt, om de har glæde af teknologien, og den skal selvfølgelig kun bruges, når den er en resurse«, siger Elsebeth Korsgaard Sorensen, professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og en af forskerne i projektet.

Ved projektets begyndelse vurderede de deltagende lærere, at 90 procent af fokuseleverne udviste opmærksomhedsproblemer. Efter anvendelsen af it var dette tal faldet til 68 procent.

Forskerne forklarer, at nogle teknologier kan bruges til at strukturere og hjælpe eleverne til overblik, så de bedre kan deltage i undervisningen fysisk og fagligt. Andre kan skærme eleverne og gøre dem trygge, så de får lyst til at deltage. Nogle teknologier giver muligheder for at differentiere fagligt, ligesom de kan fremme samarbejde mellem eleverne og den sociale dimension.

Forskerne Elsebeth Korsgaard Sorensen og ph.d. Hanne Voldborg Andersen har i projektet set signifikante positive ændringer i lærernes vurderinger af fokus­eleverne, når det gælder hyperaktivitet, uopmærksomhed og adfærd. Der­imod har de ikke set ændringer i forhold til emotionel kontrol, trivsel og social velfærd.

Den største positive udvikling ses i indskolingen og på mellemtrinnet, mens der for eleverne i udskolingen desværre ses en stigning i nogle vanskeligheder. Det kan være et argument for tidlig indsats, fremhæver forskerne.

"Computeren kan være god eller irriterende"

Gruppearbejde via skærm

»Det har været et dannelsesprojekt. Vi har ønsket at fremme elevernes lyst til at lære, deltage og samarbejde. Vi har villet fremme elevernes ejerskab, men vi har ikke set på, om det nødvendigvis var præstationsfremmende«, siger Elsebeth Korsgaard Sorensen og fortæller, at det blandt andet handler om, at eleverne går i dialog med hinanden. Under projektet oplevede hun, at flere elever kunne involveres ved at bruge Skype.

»Når der er en skærm imellem deltagerne i en gruppe, kan det være mindre truende for fokuseleven. Vi oplevede, at en pige bedre kunne deltage og være med i gruppearbejdet, når hun sad i et andet lokale og deltog via Skype. Teknologien kan i nogle tilfælde fjerne den emotionelle trussel, som nogle børn oplever i et samarbejde«, siger Elsebeth Korsgaard Sorensen.

Et pædagogisk redskab

Forskerne understreger, at teknologien ikke kan noget i sig selv. Det er ikke computeren eller iPad'en, der inkluderer eleven, men den pædagogiske ramme. De mener, at efteruddannelse af lærerne i brug af it er vigtigt, og at både elev og lærer skal kunne se relevansen af brugen af de digitale redskaber.

»Teknologien kan tjene mange formål. Den kan bruges til at passivere elever. Den kan assistere, kompensere og muliggøre ting, som eleverne ikke kan uden teknologi. Den kan motivere og engagere elever, når den gør noget nemmere eller sjovere. Men vi skal være ambitiøse med vores mål for brug af teknologi i skolen. Vi skal sætte overliggeren så højt, at vi forsøger at bruge teknologien til at styrke vores elever til at kunne tage vare på sig selv, overskue deres dag og deltage i skole og fritid«, siger Hanne Voldborg Andersen, der er læreruddannet, it-vejleder og ph.d.

»Elevernes udfordringer og behov er forskellige. De udvikler sig i forskelligt tempo og modnes ikke i takt. Alligevel giver vi dem de samme teknologiske redskaber, de samme opgaver og beder dem om at udvikle sig fagligt synkront. Vi kan ikke møde deres mangfoldige behov med en one size fits all-løsning«.

Elevers og læreres behov

Lærerne i projektet peger på, at de savner kompentencer/uddannelse, og at de savner støtte for eksempel fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). De oplever, at deres undervisning ofte afbrydes af fokuselevernes forstyrrelser, vrede, uro og manglende motivation. De fortæller, at fokuseleverne har brug for støtte til at deltage i det sociale fællesskab, og at de har brug for opmærksomhed til udvikling af deres selvværd. Noget, der kræver ekstra af lærerne.

Iagttagelserne omkring lærerne opsummerer forskerne således: »Lærerne har forståelse for fokus­elevernes særlige behov, men er frustrerede over de vilkår, som de og fokuseleverne bydes - de savner tid, fleksible rammer, rum, viden, samarbejde, fælles mål og forståelse for fokuselevernes særlige behov. Støtten til fokuseleverne er mere eller mindre tilfældig mange steder i løbet af en dag. Hvem har ansvaret for den enkelte elevs udvikling og for at binde dagen sammen? Umiddelbart ser det ud, som om der er et distribueret ikke­ansvar for fokuselevernes trivsel«.

»I udlandet gives mere specialundervisning og terapeutisk hjælp. Herhjemme overlader vi det til lærere uden specialpædagogisk kompetence at undervise elever med specialbehov, samtidig med at de underviser over tyve elever i alt. Og der kan jo sagtens være flere elever i en klasse, der har særlige behov. De risikerer at blive ladt i stikken - både lærere og elever«, mener Hanne Voldborg Andersen.

Teknologiudfordrede lærere

I projektet har forskerne arbejdet sammen med lærere, der var interesserede i at bruge forskellige teknologier - men også lærere, der har været mere fremmede over for brug af it-hjælpemidler. Lærerne blev præsenteret for nye teknologier, men det var svært for dem at finde tid til at blive kompetente brugere af disse eller til at hjælpe elever med særlige behov. Forskerne oplevede, at fokuselever for eksempel fik udleveret en iPad eller et støtteprogram og så selv måtte finde ud af, hvordan redskabet skal anvendes.

»Mange lærere ved ikke, hvordan de skal bruge disse redskaber og programmer, og de er dermed ikke i stand til at hjælpe eleverne«, skriver forskerne. Det er en udfordring, hvis lærerne ikke selv har gode digitale kompetencer eller ikke modtager hjælp til implementering af de digitale redskaber i en pædagogisk kontekst. Så kan eleverne godt blive ladt i stikken, eller softwaren står ubrugt hen.

Det fungerer bedst, hvis teknologierne tages i brug i et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. En anden vigtig pointe har været at præsentere hjælpemidlerne for alle elever i klassen, så der ikke er tale om særlige redskaber til særlige elever. Det kan for eksempel være CD-ord, digitale skriveskabeloner eller brug af video. Nogle vil bruge redskaberne og have glæde af dem, andre har ikke behovet eller ønsker ikke at bruge dem. Men når lærerne udleverer opgaver til eleverne, skal de være nævnt som valgmuligheder for alle, mener forskerne.