"Jeg vil opfordre jer til at være modige".
Så klar var meldingen fra prorektor ved UC Syd Alexander von
Oettingen, da han tidligere på måneden skød gang i arbejdet med at skrive nye
mål for folkeskolens fag i gang.
Prorektoren er formand for den ekspertgruppe, der inden
årets udgang skal aflevere skabelonen, de nye mål for fagene skal skrives
inden for.
Opfordringen til at finde modet frem blev givet
til de 20 faggrupper, der skal fylde skabelonen ud med konkrete mål for fagene,
da de i starten af oktober for første gang var samlet ved en konference i Vejle.
Og beskeden til dem var ikke til at tage fejl af: Fagene
skal virkelig på slankekur.
I hver af faggrupperne sidder mindst to lærere. I gruppen
for samfundsfag hedder en af dem Martin Langdal Topf. Han er til daglig lærer på Lindevangskolen på Frederiksberg og er næstformand i Foreningen af
Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos).
Martin Langdal Topf er helt enig i, at målene for samfundsfag trænger til en
oprydning.
"Samfundsfag er skolens mindste fag rent
timetalsmæssigt. Men det er samtidig et fag, hvor der er enormt meget stof og
enormt mange mål. Jeg synes, det er vigtigt at få slanket faget, så der
bliver plads til at gribe de elevnære problemstillinger. Det er svært at nå i dag", siger han til folkeskolen.dk/kulturfag.
Faget har et dobbelt sigte
Selv om samfundsfagslæreren er enig i ambitionen, forudser han også, at det bliver en dilemmafyldt opgave at føre ragekniven.
For målene skal stadig være udtryk for, at faget både har
til opgave at klæde eleverne på til at være borgere i et samfund, samtidig med
at det er et fag i egen ret.
"Der skal være en balance mellem det
medborgerskabsorienterede, for eksempel demokratisk deltagelse og
privatøkonomi, og så det, der pirrer nysgerrigheden på videre arbejde med
samfundsfag, når eleverne skal videre i uddannelsessystemet", siger Martin
Langdal Topf og tilføjer:
”Nogle elever får aldrig andet samfundsfag i hele deres liv,
end de to år de har det i grundskolen. Det er vigtigt, de får det rigtige. Men
vi skal samtidig skabe et levende fag, der interessemæssigt kan konkurrere med
fag, der har enormt fokus både fra fonde og politikerne, når eleverne skal
vælge, hvad de vil beskæftige sig med senere hen".
Målene skal åbne for elevinddragelse
Startskuddet til fagfornyelsen lød i statsminister Mette
Frederiksens (S) åbningstale til sidste folketingssæson. Her lød det, at
regeringens mål er, at ni ud af ti mål skal fjernes.
"I stedet for at styre skolen ned i mindste detalje, så
skal vi turde at give klasseværelset tilbage til den lærer, der rent faktisk er
uddannet til det", sagde hun.
I det opdrag, faggrupperne blev præsenteret for i Vejle, lød
det også, at målet for deres arbejde er, at det samlede antal af mål i
folkeskolen skal reduceres med mindst 90 procent.
Men også at målene stadig skal skabe en sammenhæng i fagene,
der stiller eleverne lige ved overgang til ungdomsuddannelse, eller hvis en elev
skifter skole.
For Martin Langdal Topf fylder måltallet ikke så meget.
”Det virker lidt arbitrært. Jeg tror, det bliver
vanskeligt at fjerne ni ud af ti mål i samfundsfag, fordi der er så meget, der
er vigtigt, og vi har så få timer til rådighed", siger han.
Men det er nødvendig at skære fra, pointerer han. Om ikke andet så i formuleringen af de enkelte
mål.
”Jeg tror, at nøglen bliver at kigge på, om vi kan skrive nogle
væsentligt kortere og væsentligt mindre specifikke mål, der giver frihed til
den enkelte samfundsfagslærer til at kunne udvælge og tone stoffet i samarbejde
med eleverne”, siger han og tilføjer:
"Nogle elever er optagede af kriminalitet, nogle af
ligestilling og andre igen af danskhed. Vi skal helst have nogle mål, der giver
mulighed for at give eleverne medbestemmelse, samtidig med at de tilegner sig
samme kernefaglighed".
Samfundsfag skal ikke være en ad hoc-holdeplads
Til konferencen i Vejle tog 20 faggrupper hul på arbejdet.
Tallet udvides til 21, når en faggruppe for modersmålsundervisning falder
endelig på plads.
Grupperne skal mødes et antal gange, inden de skal aflevere
deres endelige anbefalinger i midten af 2027.
Undervejs vil der være møder med deltagelse af alle eller
flere af grupperne med fokus på snitflader mellem flere fag.
Det er i særdeleshed relevant for samfundsfag, mener Martin
Langdal Topf.
”Vi har mange tværfaglige snitflader. Selvfølgelig til
historie og kristendomskundskab, men også til matematik, dansk og
naturfagene”, siger han.
Han noterer sig, at det endnu ikke er særlig konkret, hvad der skal ske med de timeløse fag som uddannelse og job og sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab.
"Her er der jo i hvert fald elementer, man kunne
argumentere for hører til i samfundsfag. Men samtidig må vi sige, at hvis målet
er at forenkle fagene, skal vi passe på med at putte mere stof ind i et fag,
der i forvejen har meget at tage sig af i forhold til timetal", siger han.
Han understreger, at det ikke er en ny udfordring, at
samfundsfag bliver anset for et oplagt sted at håndtere diverse
problemstillinger.
"Men fagfornyelsen er måske en god anledning til at
gøre opmærksom på, at vi skal passe på, at samfundsfag ikke ender som
holdeplads for rigtig mange af de ting, folk godt kunne tænke sig, at
folkeskolen skal arbejde med".
I første omgang glæder han sig dog over at være kommet i
gang med arbejdet.
”Drøftelserne har været gode. Det fungerer
godt, at vi sidder to fra praksis og to fra vidensmiljøer som
professionshøjskoler og universiteter. Det giver en rigtig god balance”.
