En ekspertgruppe går i dag i gang med at udarbejde formatet for de nye læreplaner i alle skolens fag. Ingen af medlemmerne har dog naturfaglig baggrund.

Ni ud af ti mål i folkeskolen skal fjernes. Sådan lød den opsigtsvækkende melding fra statsminister Mette Frederiksen ved Folketingets åbning i oktober.

Og nu bliver den første handling sat bag ordene. En ekspertgruppe har i dag taget hul på arbejdet med at udvikle det format, de nye læreplaner til fagene skal skrives i.

Gruppen har rektor for UC Syd Alexander von Oettingen og områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut, ph.d. Lise Tingleff Nielsen som formandskab.

Derudover består gruppen af syv medlemmer, der spænder fra formand for Dansklærerforeningen Ida Geertz-Jensen til rektor på Designskolen i Kolding Lene Tanggaard.

Umiddelbart er der dog ingen medlemmer af gruppen med en naturfaglig baggrund. Og det undrer formand for Danmarks Naturfagslærerforening Emil Hjerl.

Naturvidenskabelige kompetencemål sikrer progression

For selv om han bakker op om ambitionen om generelt at få skåret ned i antallet af mål for fagene, så er man i Danmarks Naturfagslærerforening glade for den måde, der i dag er overordnede, gennemgående mål for naturfagene på tværs af de enkelte fag og klassetrin.

Den opbygning, håber Emil Hjerl kan bibeholdes i det læreplansformat, ekspertgruppen finder frem til.

Den er et godt redskab til både at åbne undervisningen op, arbejde tværfagligt og samtidig sikre en progression, mener han.

”Særligt den måde, modelleringskompetencen er beskrevet, er et godt eksempel på, hvordan man kan sikre en progression uden at blive for specifik omkring en masse emner”, siger Emil Hjerl, som tilføjer:

”Den måde at have mål for fagene, ville jeg være ked af, hvis man ikke kunne bibeholde i et nyt læreplansformat”.

Ingen aktive folkeskolelærere

Desuden hæfter formanden for Danmarks Naturfagslærerforening sig ved, at ingen af medlemmerne i ekspertgruppen er aktive folkeskolelærere.

To af medlemmerne er uddannede lærere, men den ene arbejder i en skoletjeneste og den anden på en privatskole.

”Det vil sige, at praksisperspektivet på læreplanerne ikke er repræsenteret i gruppen, når der ikke er nogen med direkte erfaring med at undervise efter målene til daglig. Det kan godt undre mig”, siger han.

De nye læreplaner skal efter planen træde i kraft i skoleåret 2027/28. Selve arbejdet med at sortere i målene for de enkelte fag ligger da også på et senere tidspunkt i processen.

På nuværende tidspunkt har Emil Hjerl ikke nogen forslag til, hvor der eventuelt kan luges ud i målene for naturfagene.

”Jeg synes egentlig, at de ikke-bindende færdigheds- og vidensmål er så brede, at de i virkeligheden mest har karakter af et inspirationsmateriale. Og kompetencemålene håber jeg som nævnt bliver bevaret”, siger han.

Når målene engang ligger klar, håber naturfagslærerformanden dog, at der følger en justering af afgangsprøverne med.

”Den fællesfaglige prøve er relativt åben, så den tror jeg ikke, vil blive påvirket. Men de skriftlige prøver kan blive en udfordring”, siger han og tilføjer:

”Det kan dels blive uklart for lærerne, i hvilken retning de skal trække deres elever. Dels tester den skriftlige prøve primært færdigheder, så jeg kan være bekymret for, at den stadig bliver guidende for undervisningen, selv om man forenkler målene”.