Én indgang til skolens it-løsninger fra skoleåret 16/17

Det er et krav fra regeringen og KL, at læringsplatformen giver lærerne adgang til digitale læremidler samt mulighed for at opbygge undervisningsforløb, arbejde med Fælles Mål og elevplaner. Det står imidlertid it-leverandørerne og de digitale forlag frit for, hvordan de får de forskellige elementer til at spille sammen. Der er flere forskellige muligheder for at kæde det hele sammen. Vi har set på fire af dem, der allerede er udbredt i skolerne, herunder.

'Mit Gyldendal' er Gyldendals bud på en relativt simpel læringsplatform, hvor lærere udover at have overblik over skolens digitale læremidler - både fra forlaget selv og andre forlag - kan bygge og dele undervisningsforløb, lave årsplaner og forholde sig til elevernes resultater.

Gyldendals digitale udviklingschef Malte von Sehested, der er uddannet lærer og tidligere formand for it-vejlederne understreger imidlertid, at Gyldendal ikke ønsker at konkurrere med de andre og mere omfattende systemer, som Meebook og KMD. De to er såkaldte "rene" LMS-systemer (Learning Management System), som ikke indeholder læremidler.

"Vi synes faktisk, at KMD, Meebook, UV Data og ItsLearning gør det rigtig godt. Så vi behøver ikke gøre det samme. Vi er ikke på LMS-markedet. Vi er på læremiddelmarkedet og sørger så bare for, at vores læremidler kan spille sammen med deres systemer", siger han.

Når Gyldendal alligevel også har udviklet sin egen læringsplatform, skyldes det ifølge Malte von Sehested, at ikke alle skoler ønsker de store LMS-systemer. Disse skoler vil dog stadig have brug for at kunne bygge nogle simple undervisningsforløb og have overblikket over læremidler og elevernes opgaveløsning.  

"Vi ser 'Mit Gyldendal' som en opsamlingsportal, der samler lærernes og elevernes arbejde, præsenterer det for dem eller bruger det som udgangspunkt for at dele det derhen, hvor læreren eller eleven har brug for at få det. Det kan være i andre af vores produkter eller det kan være i eksterne produkter", forklarer Malte von Sehested.

'Mit Gyldendal' er i øvrigt gratis for de skoler, som har  købt sig adgang til et af forlagets digitale læremidler. Hjælp til årsplanlægningen og arbejdet med de faglige mål følger altså med, når man arbejder i et af Gyldendals læremidler. Men et decideret elevplansværktøj tilbyder 'Mit Gyldendal' ikke, da elevplansarbejdet i Malte von Sehesteds øjne er noget, lærerne ligeså vel kan foretage i Skoleintra eller i et fuldt LMS.

Et prisbelønnet LMS-system

En af de store læringsplatforme er Meebook. Sidste år vandt it-virksomheden i kategorien 'Future Platform' ved den danske Internet Award og kunne desuden tage to sølvpriser med hjem fra den største europæiske prisuddeling for internetløsninger Lovie Awards i London.  

Stifter af Meebook, den læreruddannede Søren Adolph, fremhæver over for folkeskolen.dk, at Meebook har samlet, hvad han kalder "forløbsbyggeren" og elevplansværktøjet i ét system til forskel for andre løsninger, der har disse to værktøjer adskilt i separate produkter.

På Meebooks platform kan lærerne sammensætte undervisningsforløb af billeder og tekst, pdf-filer, film fra fx YouTube og digitale læremidler fra forlagene. I overensstemmelse med kravene fra KL og regeringen er det også gjort nemt at trække Fælles Mål ind i udarbejdelsen af undervisningsforløb. Og i samme system findes altså Meebooks elevplansværktøj, hvor læreren kan oprette sine hold og elever. Elevplanen opdateres så automatisk med oplysninger om elevens arbejde i undervisningsforløbene på platformen og læreren får en oversigt over de faglige mål, læringsmål og de noter, som lærer og elev har gjort sig undervejs.

"Vores vision har været at lave den mest brugervenlige platform til den helt almindelige lærer", siger Søren Adolph, der også vil fremhæve en funktion i Meebook, kaldet 'vikarknappen' blandt de lærere, der allerede arbejder i Meebook. Knappen giver mulighed for, at en lærer kan tilføje andre forfattere til sine undervisningsforløb og en lærervikar eller en pædagog vil således nemt kunne overtage undervisningen i en enkelt lektion, argumenterer Søren Adolph. Vikaren eller pædagogen behøver ikke engang at have et Uni-login. Læreren kan tilføje ham eller hende ved blot at sende en mail.

KMD har fokus på læringsmål    

Læringsplatformen KMD Education er allerede udbredt i hele kommuner; eksempelvis i Lejre, Vejle, Morsø og Langeland og på mange skoler i København. Det betyder, at databasen af lærerudviklede undervisningsforløb på platformen er ganske omfattende, fortæller uddannelseskonsulent i KMD Pernille Schultz, der indtil for nylig selv arbejdede som lærer i folkeskolen.

"I Horsens alene, hvor to skoler har arbejdet i KMD Education, ligger der allerede 500 delte forløb. Vi lærere har skreget på at få nogle værktøjer til at strukturere arbejdet med Fælles Mål, læringsmål og differentiering", siger hun og er derfor også stolt af at kunne fremhæve, at 85 procent af 20.000 aktiviteter i KMD Education er oprettet med læringsmål.

Lærerne er heller ikke bange for at dele med hinanden, konstaterer Pernille Schultz. 75 procent af de i alt 4.500 forløb i KMD Education er lavet i samarbejde med en kollega, mens 25 procent af forløbene er oprettet med inspiration fra en kollega.

KMD Education rummer til gengæld ikke et elevplansværkstøj. Det findes i stedet i det selvstændige system KMD Vokal. I løbet af foråret integreres de to værktøjer dog, og det bliver her muligt at kortlægge eleverne på de mål, der er sat på undervisningsforløb fra KMD Education direkte i KMD Vokal. Det vil sige, at elevernes arbejde i de digitale læremidler og den kommunikation, der foregår mellem lærer og elev i KMD Education, vil kunne sendes over i KMD Vokal og virke som dokumentation og udgangspunkt for elevplansarbejdet her.       

It-vejledernes formand: Pas på med it-leverandørernes pakkeløsninger

Clio Online udvikler eksemplariske forløb

I løbet af 2015 lancerer det digitale forlag Clio Online også en læringsplatform med mulighed for at bygge forløb, årsplanlægge og arbejde med elevplaner.

Clio Onlines pædagogiske redaktionschef Marie Danø fremhæver, at Clio Online har udviklet en række eksemplariske undervisningsforløb, der vil komme til at ligge på platformen. Forløbene er udviklet af forlagets fagdidaktiske redaktører og tager udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål. Med de eksemplariske forløb ønsker Clio Online at tilgodese lærernes knappe tid til forberedelse og den tryghed, der følger med, at et undervisningsforlag har blåstemplet en række forløb. Herfra kan lærerne så tilpasse og videreudvikle undervisningsforløbene. De kan også tilføje forløb og materiale fra andre kilder og forlag, argumenterer Marie Danø.

Clio Online flytter i løbet af foråret deres 20 læringsportaler til en ny interaktiv platform, der bl.a. kommer til at have digitale læseguides, notefelter og selvrettende opgaver. I samme forbindelse gennemgår alle forlagets læringsportaler også en didaktisk og designmæssig opgradering.

"Vi bliver mere interaktive, lærerne kan blandt andet dele undervisningsforløb og eleverne vil møde masser af interaktivitet med videoer og billeder. I det hele taget har brugeroplevelsen et stort fokus", lover Marie Danø. 

Elevernes egen evaluering

På både Meebook og KMD's og Clio Onlines læringsplatforme er der indbygget en funktion, hvor eleverne selv vurderer, hvor langt de er nået i forhold til et givent læringsmål. Eleven kan enten trække i eller markere på en linje, hvor godt han eller hun på det givne tidspunkt har forstået eksempelvis andengradsligninger. Det giver lærerne mulighed for at følge elevernes progression, og det giver eleverne overblik over deres styrker og svagheder, argumenterer alle tre platformsudbydere.

Gyldendal har imidlertid besluttet at holde igen med udviklingen af et værktøj til elev-evaluering. 

I disse måneder undersøger det femte af regeringens og KL's demonstrationsskoleforsøg netop mulighederne og udfordringerne ved elevers selvevaluering, bl.a. ved afprøvningen af det forsker-udviklede værktøj til målstyret undervisning Målpilen.

Lærere tester værktøj til målstyret undervisning

"Vi vil gerne lige høre fra nogle af de forskere og forsøg, der er i gang, hvad der er den rigtige vej at gå, før end vi laver noget, som måske ikke kan bruges til noget som helst i skolen. Det vil vi ikke udsætte lærere og elever for", siger Malte von Sehested: "Kommer der fx en eller anden form for forstået standard, så det ikke ender med, at lærere og elever, der bruger ét forlags læremiddel i nogle timer og et andet forlags læremiddel i andre timer, må gøre det her på et hav af forskellige måder".  

Kommunerne afprøver løsninger

KL og regeringens aftale om de nye it-systemer i folkeskolen blev indgået i forlængelse af folkeskolereformen og økonomiforhandlinger for 2015 og kaldes samlet for Brugerportalinitiativet. Kravet om en læringsplatform er en del af denne aftale. Mens hele brugerportalinitiativet, der bl.a. også indbefatter etableringen af en samarbejdsplatform, først skal være fuldt ud implementeret på alle skoler ved udgangen af 2017, skal der imidlertid være styr på elevplansværktøjet allerede fra kommende skoleår.

Den fællesoffentlige it-infrastruktur, som er grundlaget for at alle it-løsningerne kan spille sammen og som bl.a. består af Uni-login og nationale it-services som EMU, finansieres af staten. Staten og kommunene deles så ligeligt om udgifterne til driften af infrastrukturen, og kommunerne skal selv finansiere de digitale løsninger til kommunikation, læring og trivsel, hvilket altså indbefatter læringsplatformene.

I et brev til landets borgmestre d. 28. januar forklarer KL's ledelse, hvorfor KL vil lade det være op til den enkelte kommune, hvilken læringsplatform de ønsker at købe.

"Digitale læringsplatforme er endnu relativt nyt i folkeskolen, og mange kommuner afprøver forskellige løsninger. Desuden er der tale om et marked i udvikling, hvor ét fælles udbud for alle kommuner på nuværende tidspunkt ville kunne hæmme konkurrence og innovation på markedet", hedder det i brevet, der er underskrevet af KL's formand Martin Damm og administrerende direktør Kristian Wendelboe.

De fire it-leverandører, som folkeskolen.dk har talt med, er kun et udsnit af en række større og mindre udbydere af læringsplatforme. På den internetbaserede læringsplatform Fronter til grundskolen kan du fx også oprette undervisningsforløb og diskussioner, føre fravær og karaktere samt arbejde med elevplaner.