Punkt 3 i den danske historiekanon, Solvognen (ældre bronzealder – ca. 1350 f.Kr.)
Foto: Nationalmuseet
10 år med historiekanon: Katastrofen udeblev
Debatten var livlig grænsende til betændt, da historiekanon for folkeskolen så dagens lys for 10 år siden. Historielærere og andre fagfolk frygtede indskrænkning af metodefriheden og ensrettet undervisning. I dag er historielærernes formand ikke så bekymret.
Sagt om historiekanon
"Problemet med en kanon er, at den forenkler og vil blive tagetbogstaveligt, mens de nuancerede anbefalinger og retningslinjer,som ligger gemt i betænkningen vil blive glemt i iveren for at leveop til kanonkravene."
Forskningschef Steffen Heiberg, Det NationalhistoriskeMuseum, Frederiksborg Slot, 2006
…det (er) decideret forvrøvlet, når der i kritikken fremføreskonspiratoriske teorier om, at kanonlisten afspejler skjultedagsordener; f.eks. en bevidst nedtoning af det globale i etønske om at fremhæve det nationale og gøre eleverne stolte af atvære danske…
Keld Grinder-Hansen, ph.d., medlem af udvalget til styrkelseaf historie i folkeskolen, 2006
En historiekanon er et eksempel på, at der er noget viden, sompolitikerne mener er mere rigtig end noget andet. Men det er ivirkeligheden en falsk nytænkning fra Undervisningsministerietsside
Helle Bjerresgaard, lektor på UC Syddanmarks afdeling forudvikling og forskning, 2009
Filosofien bag kanonen er jo, at hvis man starter medskalsamlerne i 1. klasse og slutter med 11. september i 9., så gårbarnet ud med en kronologisk sammenhængsforståelse i hovedet.Selvfølgelig gør de ikke det!
Sten Larsen, Lektor på Læreruddannelsen Zahle,2009
Kanon lyder hyggeligt, men det er en kronologisk ørkenvandring,som man ved ender i oliekrisen. Den er en den del af den tankegang,der ødelægger lærernes mulighed for at uddanne kritisk reflekteredeborgere. Historie og samfundsfag er dér, hvor elevernesbevidstgørelse burde finde sted, men nationalismen, som blandtandet kommer til udtryk i kanonen, forhindrer det.
Knud Romer, forfatter, 2016
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hele kanon-projektet vækker mindelser om, hvorledes magthavere i det hedengangne Sovjet - og i lidt afbleget form i dagens Rusland - har forsøgt og forsøger at styre synet på historien, med mildt sagt ubehagelige følger for dem, der ikke retter ind" skrev John H. Lind, historiker, dr.phil, i august 2006 om historiekanonen. Og han var langt fra alene med sin frygt.
Selv nu, efter 10 år med kanon, har debatten ikke lagt sig. Så sent som i april skældte forfatter og debattør Knud Romer historie-kanon huden fuld her på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag
Knud Romer til lærere: Kompetencer er værdiløse uden dannelsen
Kanon er ok i praksis
Men ude i klasselokalerne er der mange steder fundet gode måder at anvende kanon, mener Dennis Hornhave Jacobsen, som er formand for historielærernes faglige forening, Falihos.
For mange lærere har været klar over, at kanon ikke er bindende i forhold til indholdet af punkterne.
"Kanon har nogle fixpunkter, som for så vidt er ok. De kan bruges forskelligt i undervisningen, og binder ikke lærerne for fast. Og da lærerne ifølge vejledningen for faget, ikke bør bruge mere end 25 procent af undervisningstiden på kanon, behøver det ikke være noget, der kommer til at dominere undervisningen" siger han.
Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen
Godt at kronologikrav blev fjernet
Dennis Hornhave mener desuden at det var klogt, da det i 2014 blev besluttet, at kanonpunkterne ikke behøver at blive gennemgået kronologisk. Kronologikravet bandt nemlig lærernes undervisning unødigt og var med til at give nogle en oplevelse af kanon som et curriculum, der skulle gennemarbejdes fra start til slut.
Kattelem gør det muligt at undgå kronologi i historiekanon
Kanonmaterialer på vej ud
På et punkt har historiekanonen dog haft stor betydning, mener Dennis Hornhave Jacobsen. Nemlig i forhold til, hvad der bliver udgivet - og solgt - af undervisningsmateriale. I kanonens første år udkom flere bogserier med udgangspunkt i kanon, blandt andet fordi de eksisterende historiesystemer ikke nødvendigvis havde punkterne indarbejdet.
"De systemer var desværre med til at understøtte lærernes oplevelse af, at kanonpunkterne var tænkt som indhold og ikke som nedslag til at styrke elevernes kronologiske overblik."
Bertels kamp mod historieløsheden
Forlagsredaktør Anne Lisbeth Olsen fra forlaget Alinea har stået bag sådan en serie, og hun bekræfter at kanonmaterialerne i en periode var en god forretning for forlagene. Men det er et overstået kapitel:
"Vi har ikke noget nyt kanonmateriale på vej. Stoffet bliver integreret i vores almindelige historiesystemer og -portaler. Men ikke på en måde, hvor det fylder det hele" siger hun. "Vi siddet i øjeblikket og arbejder på et nyt historiesystem, og her vil kanonpunkterne blive integreret både i bøgerne og på websiden. Men ikke som selvstændige udgivelser", siger hun.
