Drop obligatoriske test af elever i folkeskolen.
Sådan lyder opfordringen fra en af de eksperter, der har siddet med i den rådgivningsgruppe, som i dag offentliggjorde 75 anbefalinger til, hvordan undervisningsministeriet kan lave den bedst mulige version af Folkeskolens nationale Færdighedstest i fremtiden.
”Jeg mener selvfølgelig, at man skal droppe nationale test. Det er dumt at lave den slags kvalitetssikring af undervisningen, for det skaber dårligere kvalitet”, siger Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU ved Aarhus Universitet.
“Min primære anbefaling er, at man overlader det til lærerne at vælge, hvilke test de skal foretage med eleverne. Det er ikke politikernes opgave at bestemme det”, siger han.
Jeppe Bundsgaard er ikke modstander af test, forklarer han, men når test bliver obligatoriske, og ikke mindst når de bliver brugt til at hjælpe ministerier, forvaltninger og ledere til at overvåge undervisningens kvalitet, så skaber det faktisk dårligere undervisning i sidste ende.
“Når man laver en test som fungerer som styringsredskab eller 'kvalitetssikring', så kan man ikke undgå, at det kommer til at styre, hvordan undervisningen foregår. Og det betyder, at man vil se en tendens til at lærerne og skolerne underviser med testen som formål for ikke at blive udpeget som en dårlig lærer eller en dårlig skole. Og det er kontraproduktivt, for det betyder, at vi får dårligere undervisning i en skole, som har problemer nok i forvejen”, siger professoren.
Jeppe Bundsgaard har i 2016 sammen med økonom Morten Puck lavet studier af læreres brug af nationale test, og han forklarer, at store andele af lærerne havde oplevet at en eller flere elever blev kede af det, og det er ikke noget han har hørt om skulle ske ved andre typer test. Et problem, som han ikke forstår, at fortalerne for folkeskolens nationale færdighedstest kan se bort fra.
Psykolog: Lærerne ved godt, hvilke elever der er fagligt svage
Psykolog, ph.d. Tine Nielsen, der forsker i blandt andet test ved professionshøjskolen UCL, er heller ikke tilhænger af Folkeskoleforligskredsens beslutning om at fortsætte med at teste skoleelever på nationalt niveau.
”Jeg mener, at man helst skal lade være med at teste børn. Men hvis man absolut vil teste, så skal det være for elevernes og lærernes skyld og ikke fordi, man vil bruge testene som et styringsredskab”, siger Tine Nielsen. Pointen er særlig vigtig, fordi at de nationale test tidligere praktisk talt kun har tjent som styringsredskab, forklarer hun.
Tine Nielsen mener desuden ikke, at testene er besværet og omkostningerne værd.
”Det er jo så himmelråbende dyrt at udvikle de her test, og spørgsmålet er, om lærerne ikke allerede godt kender resultatet. Når man som lærer er sammen med en klasse i undervisningen, er det jo ikke så svært at finde ud af, hvem der er fagligt svagere end de andre, så man kan undersøge sagen og hjælpe eleverne”, siger Tine Nielsen.
De to eksperters forslag om helt at lægge de nationale test i graven er dog ikke at finde i den rapport, hvor det 17 personers store råds anbefalinger er samlet. Opgaven fra ministeriet var nemlig ikke at forholde sig til, om nationale test var en god idé eller ej, men derimod at komme med anbefalinger til, hvordan man sikrer at testene groft sagt bliver så vellykkede som muligt.
Folkeskoleforligskredsen besluttede allerede i 2021, at der skal udformes en ny version af de nationale test, som skal rulles ud i skoleåret 2026/27. Ekspertrådets anbefalinger er i den nye rapport inddelt i tre kategorier. Anbefalinger, der er enighed omkring, anbefalinger, der er flertal for og anbefalinger, som kun et mindretal bakker op om.
På trods af deres holdning til konceptet nationale test bakker både Tine Nielsen og Jeppe Bundsgaard op om de dele af anbefalingerne, der er enighed om i ekspertrådet samt en række af de andre anbefalinger.
Rapporten fortæller dog med enkelte undtagelser ikke noget om, hvor mange eller hvem, der har stemt for de enkelte anbefalinger.
Professor: Test skal være en service til lærerne
Et tredje af rådet medlemmer, professor i statskundskab på Aarhus universitet, Simon Calmar Andersen, har igennem årene været en flittig bruger af data fra nationale test til forskning. På trods af det mener han ligesom Tine Nielsen og Jeppe Bundsgaard, at forudsætningen for, at man overhovedet skal have nationale test er, at de kan tjene som et pædagogisk redskab.
Bør man fortsætte med et gennemføre nationale test i folkeskolen?
”Hvis man kunne lave nogle gode test, som kan bruges af lærerne til at følge elevernes udvikling, så burde man gøre det. Men hvis man ender med test, der er så dårlige, at de kun kan bruges til, at ministeriet kan punke kommunen, kommunen kan punke skolerne og skolelederne kan punke lærerne, så synes jeg ikke, at vi skal have nationale test”, siger Simon Calmar Andersen.
”Lærerne har nok altid brugt test og prøver af elever, og vi har gode grunde til at tro, at det er meget godt, at lærerne ind i mellem får tjekket op på, hvordan det går med eleverne”, siger han og tilføjer, at mange skoler allerede betaler for testsystemer af egen lomme for netop at få den indsigt.
Hvis man fra statens side kan give skolerne den service gratis, kunne det måske også være fordelagtigt, mener Simon Calmar Andersen.
På allersidste side i ekspertrådets katalog over anbefalinger har fem af forskerne - herunder Calmar, Bundsgaard og Nielsen - skrevet et såkaldt positionsnotat, hvor de peger på, at det ikke er realistisk at gennemføre alle anbefalingerne, når testene skal udvikles i den virkelige verden, og at nogle "egenskaber ved de nye test bør prioriteres højere end andre hensyn".
De understreger:
"Udgangspunktet for arbejdet med de nye færdighedstest er, at de skal være brugbare værktøjer for lærerne i forhold til behov for at give nyttig information, som kan anvendes formativt og i tilrettelæggelsen af undervisning i klasseværelset og for den enkelte elev, og i tillæg at de kan give anvendelig information for det lokale arbejde med kvalitetsudvikling i den enkelte skole".
