Nye nationale test: Denne gang skal testene matche fagenes mål og afgangsprøver

En ekspertgruppe har i dag præsenteret sine anbefalinger til fremtidens nationale test. Eksperterne er ikke enige om alle anbefalinger, men understreger i samlet flok, at når fremtidens test vil blive brugt til at bedømme folkeskolen og de enkelte skoler, skal resultaterne være et reelt udtryk for elevernes faglige niveau.

Offentliggjort Sidst opdateret

De nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil blive brugt til at sige noget om klassers, folkeskolers og folkeskolesystemets status og udvikling. Og derfor skal de give et reelt billede af, hvordan det går med elevernes faglige niveau. 

Sådan lyder det fra den ekspertgruppe, der netop har afleveret sine anbefalinger om  fremtidens test til børne- og undervisningsministeren.

"Det er derfor afgørende, at Folkeskolens Nationale Færdighedstest måler så bredt, at resultaterne reelt er udtryk for det faglige niveau, og ikke blot for et afgrænset udsnit af fagene eller de faglige områder, der testes", lyder det i enighed fra den brede ekspertgruppe, der siden marts har arbejdet med, hvordan den politiske beslutning om at at erstatte de tidligere nationale test med Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk og matematik. 

Ekspertgruppen

  • Formand professor, Peter Dahler-Larsen
  • Lektor, Tine Nielsen
  • Professor, Hanne Foss Hansen
  • Lektor, Mads Poulsen
  • Lektor, Kaj Østergaard
  • Professor, Jeppe Bundsgaard
  • Professor, Simon Calmar Andersen
  • Professor, Rolf Vegar Olsen
  • Docent, Charlotte Krog Skott
  • Lærer med erfaring inden for matematik, Hanne Sax Holm
  • Lærer med erfaring inden for dansk, Maiken Adelsten
  • Lærer med erfaring inden for historie, Søren Nørgaard Meinert
  • Lærer med erfaring inden for naturfag, Emil Hjerl
  • Lærer med erfaring inden for sprogfag, Adina Lynn Raskin Teplin
  • Lærer med erfaring inden for dansk som andetsprog, Marie Bonde Clausen
  • Skolechef, Mette Rønø
  • Distriktsskoleleder, Thomas Dandanell Nielsen
  • Skoleelev, Emil Marius Minerth Englund

De hidtidige nationale test her netop kun testet et udsnit af fagenes indhold ud fra et argument om, at de skulle være digitale og selvrettende og kun tage en enkelt lektion at gennemføre. 

Og det argument nævner ekspertgruppen også som en udfordring. Et mindretal i gruppen foreslår derfor, at man supplerer de selvrettende opgaver med nogle ekstra opgaver, eksempelvis fem-ti procent af testen, som skal rettes af enten klassens lærer, et korps af specielt uddannende testrettere eller et korps af censorer.

Lærerne skal 'klædes testfagligt på'

I alt indeholder rapporten fra gruppen 75 anbefalinger. Men kun 18 af dem har hele gruppen bag sig. 

Gruppen anbefaler eksempelvis, at lærerne klædes 'testfagligt' på til at kunne varetage testsituationen på en ensartet måde og til at give fyldestgørende tilbagemelding til den enkelte elev og forældrene. 

Samtidig skal læreren kunne tilrettelægge den videre undervisning til at styrke elevernes faglige udvikling på baggrund af resultaterne. Også skoleledere og skoleansvarlige i kommunerne bør klædes testfagligt på til at kunne understøtte lærerne i arbejdet.  

Interaktivitet og kvalitet betyder noget

"Det betyder noget for elevernes testoplevelse, om opgaverne er kedelige og ensartede, eller om de er smukt designede og lægger op til interaktion. Det betyder også noget, om testopgaverne er af en form, hvor eleverne kan få oplevelsen af, at de ikke kan finde ud af det, eller om de kan løse opgaven på deres niveau, på en måde så de ikke oplever nederlag. Derfor skal det tilstræbes at udvikle grafisk tidssvarende, interaktive og ikke-simple opgaver. Interaktive opgaver kan fx indebære, at eleven flytter rundt på objekter på skærmen, visuelt programmerer en robot, laver udregninger i et regneark, designer 3D-figurer og meget mere", lyder det fra ekspertgruppen, der foruden forskere rummer seks aktive lærere, flere skoleledere og en enkelt skoleelev.

Høje kvalitetskrav og indsigt

Fire år efter, at de 'gamle' nationale test blev taget i brug, opdagede Undervisningsministeriet, at måleusikkerheden var 80 procent større end lovet. Og siden påviste først professorerne Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard og derefter ministeriet og en stor ekstern evaluering en række andre statistiske og psykometriske (testfaglige) problemer med testene. 

Så en enig ekspertgruppe lægger i flere anbefalinger vægt på, at denne gang skal de psykometriske kvalitetskrav være højere, og der skal gennemføres grundige afprøvninger, som ligeledes skal kvalitetssikres. 

"Det anbefales, at der udvikles en tydelig specifikation af krav til de opgavekommissioner og andre aktører, der involveres i rammesætning, udvikling og afprøvning af opgaver og samlede test til Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Der bør være krav om både didaktiske, psykometriske, evalueringsmæssige og faglige kompetencer hos de involverede opgavekommissioner og øvrige involverede aktører for at kunne rammesætte, udvikle og afprøve opgaver og test", hedder det. Og så anbefaler gruppen også ekstern kvalitetssikring af både testen og dokumentationen og dem af de nye Folkeskolens Nationale Færdighedstest og dokumentationen af testene. Og gruppen er også enig om at anbefale, at offentligheden får adgang til dokumentation af alle væsentlige aspekter af testudviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest.