Kun to procent af de adspurgte lærere i Underviseres undersøgelse er i tvivl eller mener ikke, at der er kommet mere fokus på test gennem de senere år. De øvrige 98 procent oplever et øget fokus på test. Det viser undersøgelsen, som Scharling Research har gennemført for Undervisere.

Om det øgede fokus på test og prøver har ændret lærernes undervisning, er der dog delte meninger om. 30 procent mener, at det øgede testfokus har påvirket deres undervisning, mens 38 procent mener, at det ikke har gjort det. 31 procent har klikket på »Jeg er i tvivl, måske har det ændret min undervisning en anelse«.

Undervisningen er blevet mere målrettet mod, at eleverne skal klare den næste test bedre, oplever to tredjedele af dem, der synes, at testeriet har eller muligvis har ændret deres undervisning.

Netop teaching to the test, som fænomenet kaldes, er en meget uheldig udvikling, mener flere af de kilder, Undervisere har talt med. Den udvikling kan komme, hvis man begynder at bruge testresultater til at sammenligne skoler med, mener professor ved Copenhagen Business School Mads Hermansen.

Test, som bruges rigtigt, er et professionelt og selvfølgeligt redskab for lærerne, mener han.

»Der, hvor der kan være problemer - og det er virkelig den mørke side af månen - er, hvis man begynder at indrette undervisningen efter det, som testen nu måler«.

Det kan ske, hvis testresultater bruges til at sammenligne og udarbejde standarder for skoler, mener han.

Også lektor ved Københavns Universitet Lars Stenius Stæhr, som har været med i det eksterne ekspertpanel, der i 2007 kommenterede på de daværende nationale test, advarer mod at bruge nationale testresultater til at sammenligne skoler med. Udgangspunktet er, at de nationale test skal være et pædagogisk redskab til lærerne. Det er vigtigt, at det forbliver sådan, og at resultaterne ikke bliver brugt i kommunale kvalitetsrapporter og til at sammenligne skoler med, mener han.

Han arbejder med testning og evaluering af sproglige kompetencer og forholder sig i den forbindelse til tests washback-effekt. Altså den indvirkning, som test har på undervisningen.

»Hvis testene også får en funktion, der har med kontrol og kvalitetsmåling at gøre, så er det ud fra et washback-perspektiv problematisk, for det kan medføre et unødvendigt pres på læreren om, at eleverne skal klare sig godt i lige netop de aspekter af faget, som testes i de nationale test. Hvis den funktion slår igennem, og lærerne begynder at foretage det, man på engelsk kalder teaching to the test, kan det medvirke til en skævvridning af undervisningen«.

Det er ikke altid indlysende, om washback-effekten er positiv eller negativ, pointerer han.

»Det afhænger af de øjne, der ser, og hvorvidt man mener, at de intenderede virkninger, en test kan have, er ønskværdige eller ej«.

De positive effekter af nationale test kan være, at de kan motivere lærerne til at have større fokus på målene for undervisningen, og at de kan danne udgangspunkt for kvalificerede overvejelser over lærings- og undervisningsformer. Derudover kan de bidrage til at skabe en evalueringskultur, hvor eleverne bliver mere bevidste om deres styrker og svagheder, så de sammen med læreren kan opstille nye mål for deres læring.

Men hvis anvendelsen af test betyder, at lærerne begynder at undervise for at forbedre elevernes prøveresultater, og det sker på bekostning af undervisningen i andre relevante fagområder, så kan der være tale om en negativ washback-effekt.

Derfor er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, hvad nationale og andre test kan teste, og hvad de ikke kan teste. For eksempel kan it-baserede test i engelsk bruges til at teste elevers receptive færdigheder, mens de kun i et meget begrænset omfang kan teste elevers produktive færdigheder.

»De produktive færdigheder udgør imidlertid en væsentlig del af trinmålene for faget, og derfor er det vigtigt, at lærere supplerer med andre evalueringsformer i den løbende formative evaluering af elevernes faglige progression«, siger han.

Derudover er det også vigtigt, at lærerne har indblik i, hvordan de kan bruge testresultaterne i deres videre pædagogiske arbejde. Det er en viden, som de skal bruge til at sikre, at der ikke sker negativ indflydelse på undervisningen, og det er en viden, som Undervisningsministeriet har ansvaret for, at lærerne får, mener Lars Stenius Stæhr.

Blandt de 98 procent af lærerne, som i Underviseres undersøgelse bekræfter, at der er kommet større fokus på test gennem de senere år, er der delte meninger om, hvorvidt det påvirker deres undervisning. 61 procent mener, at fokusset har eller måske har ændret deres undervisning, og blandt dem er der stor forskel på, hvordan de mener, det har indvirket.

45 procent mener, det har ført til en forbedring af undervisningen, 48 procent mener, det har begrænset deres frihed til at planlægge undervisningen, mens 64 procent altså mener, at deres undervisning er blevet mere målrettet mod, at eleverne kan klare den næste test.

Professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Peter Allerup, bekræfter, at det er meget forskelligt, hvordan lærerne oplever det store fokus på test.

»Det er et utroligt spraglet billede, og det er i udmærket samklang med, hvad man ser nationalt«.

Han mener, det kan hænge sammen med lærernes uddannelse.

»Lærerne har ikke tilstrækkelig indsigt i, hvad de forskellige testresultater kan bruges til. Jeg mener, der ligger en pædagogisk opgave i at sætte lærerne ind i, hvad test kan og ikke kan, og hvad de kan benyttes til. Når der er så stor spredning, så er det et symptom på, at det ikke rigtig er lykkedes«.

Også lærernes formand Anders Bondo Christensen nikker genkendende til det brogede billede af lærernes oplevelse af testfokusset. Hans bud på, hvorfor lærerne har svaret så forskelligt på spørgsmålet, er, at de netop har forholdt sig til forskellige test. De, der selv har valgt eller udarbejdet deres test, mener, det forbedrer undervisningen, mens de, der har fået test påduttet fra centralt hold, formentlig oplever det som begrænsende og styrende for undervisningen.

I undersøgelsen afviser 77 procent af lærerne, at udsigten til nationale test har påvirket deres undervisning, mens 15 procent svarer, at det har fået dem til at teste mere.

»Problemet med de nationale test opstår først, når vi har fået dem. Det er, at man risikerer, at man begynder at undervise efter det, som vi ved, at eleverne skal testes i. Danmarks Lærerforening er ikke imod test. Problemet er, hvordan testene er«, siger Anders Bondo Christensen. |

»Eleverne tager sig ofte mere sammen, når de ved, der følger en test efter et forløb« Lærer i Underviseres undersøgelse»Jeg bruger overvejende test til at se, hvor eleven har huller, og derudfra tilrettelægge undervisningen« Lærer i Underviseres undersøgelse»Eleverne tager altid test og evaluering seriøst - især hvis det er på tid« Lærer i Underviseres undersøgelse»Jeg arbejder på en specialskole, så test er en naturlig del af hverdagen. Vi bruger dem til at placere elever på hold og til at undersøge dem kognitivt« Lærer i Underviseres undersøgelse»Jeg anvender test, fordi vores undervisningsminister har gjort det påkrævet!« Lærer i Underviseres undersøgelse