Kim Jørgensen, der er dansklærer i overbygningen, tester mere nu, end han gjorde for fem år siden. Blandt andet på grund af den nye afgangsprøve i læsning. Han er simpelthen nødt til at træne eleverne i denne særlige prøveform.

»Jeg forsøger selvfølgelig at forberede eleverne til prøvesituationen i 9. klasse. Det har jeg specielt gjort med læseprøven. Den var vores elever faktisk ikke særlig dygtige til, da den kom. Så undersøgte vi, om det var, fordi de var dårlige til at læse, for så havde vi jo et problem. Eller var det, fordi de ikke var vant til at blive testet på den måde?« siger Kim Jørgensen, der har deltaget i Underviseres spørgeskemaundersøgelse om brug af test.

»Det viste sig, at de ikke var vant til at blive presset på hurtighed på den måde. Og der er det tydeligt at se, at lige så snart de har vænnet sig til det, så får de faktisk også bedre resultater, uden at vi har læsetrænet. De har snarere lært strategi«, tilføjer han.

Elevplanerne har også gjort ham og mange af kollegerne på Ølgod Byskole i Varde Kommune mere målrettede og test­orienterede, fortæller Kim Jørgensen.

»Inden jeg starter et forløb, opstiller jeg en målsætning for, hvad vi skal nå, og når vi er færdige med forløbet, tester jeg eleverne i de ting, jeg havde mål om, at de skulle nå, med test, som jeg selv har udarbejdet«, siger han.

»Før var vi måske mere diffuse«, tilføjer han. »Vi kunne godt have planlagt et undervisningsforløb, og når vi så evaluerede bagefter, så var det mere 'synsninger'. Nu er vi bedre til at stille op: 'I det her undervisningsforløb er målsætningen, at når eleverne er færdige, så skal de for eksempel vide, hvad metaforer og sammenligninger er'. Og så kan man bagefter gå ind og teste dem: 'Nu får I en tekst, og så skal I gå ind og finde metaforer og sammenligninger'. Det gjorde jeg ikke for fem år siden. Da var evalueringen mere 'synsninger': Hvad syntes I om det her undervisningsforløb«?

Kim Jørgensen skriver så testresultaterne ind i elevplanerne.

»Det synes jeg egentlig er meget godt, forstået på den måde at når jeg sidder over for forældrene i skole-hjem-samtalerne, så har jeg nogle områder at tage fat i, når jeg skal begrunde, hvordan eleven ligger fagligt«, forklarer han.

Det gør skole-hjem-samtalen mere håndterlig, mener Kim Jørgensen, men om eleverne lærer mere nu end før, er sværere at vurdere.

»Rent karaktermæssigt ligger de på samme niveau. Det er ikke, fordi lærerne ikke har vidst, hvordan de lå fagligt, for fem år siden. Forskellen er, at i dag kan vi dokumentere sort på hvidt, hvordan de har klaret sig«, siger Kim Jørgensen.

Mange kollegaer tester mere i dag, fastslår han. Især er det nu blevet almindeligt at teste løbende i de fag, der er blevet afgangsprøvefag, hvad det ikke var tidligere.

»For fem år siden kunne jeg ikke drømme om at teste eleverne i samfundsfag, men nu henter samfundsfagslærerne test ned fra SkoleKom«, siger Kim Jørgensen, der for tiden ikke selv har samfundsfag. |