»Jeg er ikke stor tilhænger af test«, konstaterer lærer i Birkerød Thomas Leo-Hansen, som har deltaget i Underviseres undersøgelse om brug af test i folkeskolen. Han underviser blandt andet i dansk, engelsk og historie, som alle er fag, hvor han anvender test.

»Jeg tester mere, end jeg plejer at gøre, fordi vi skal. Før gennemførte jeg mange gange test, som jeg selv havde udarbejdet, fordi jeg syntes, de var relevante for det, vi havde gennemgået. Nu er det ofte gange test, som kommer udefra, og som jeg ikke har undervist direkte imod. Jeg synes, mange test er mere irrelevante end nogensinde før«, siger han.

Med udefrakommende test henviser han blandt andet til nogle, som skolen udvælger centralt, som alle 6.-klasser skal gennemføre. Han mener, at en test skal kunne fortælle om kvaliteten af lærerens undervisning. Den skal kunne give et billede af, om eleverne har fået noget ud af undervisningen, eller om der er noget, der skal ændres.

»En test, der kommer udefra, kan aldrig have noget med min undervisning at gøre, så den er unødvendig for mig«, siger han.

Omfanget af test, som han skal gennemføre, er blevet større, og derfor har han skåret ned på brugen af egenproducerede test.

»Hvis der er nogle test, man skal nå, så kan jeg ikke nå de gode test også. Jeg har mistet undervisningstid på grund af de test, som skal gennemføres«.

Desuden oplever han, at testsituationen påvirker nogle elever negativt.

»Der er børn, som jeg har det så dårligt med at give en test, fordi jeg ved, de kan mere end det, de præsterer i testen. Men fordi det er en test, så kan de ikke koncentrere sig, de bliver utrygge eller kommer for sent i gang«, siger han.

Selvom de nationale test endnu ikke er implementeret, oplever Thomas Leo-Hansen alligevel, at de har gjort deres indtog, fordi hans 6. klasse har været igennem en af pilotafprøvningerne. De nationale test tester elevers viden, som også stammer fra andre steder end undervisningen, de tager tid og har ikke den effekt, som har været hensigten, mener han.

»For mig er nationale test en pest«, siger han og begrunder det med, at mennesker er forskellige. Det er forskelligt, hvad der er relevant at vide, når man bor i byen eller provinsen, og alt efter hvilke relationer man indgår i.

»Jeg mener ikke, at man med indførelsen af nationale test får lærerne til at yde mere, for vi er simpelthen ude, hvor vi ikke kan yde mere«. |

De nationale test blev lanceret i december 2004 ved offentliggørelsen af den anden Pisa-undersøgelse. Siden da er testene blevet udskudt flere gange på grund af både tekniske og faglige problemer. Foråret 2009 er udnævnt som pilotfase, hvor 100 skoler afprøver testene. Planen er nu, at de nationale test skal gennemføres fra 2010.

Resultaterne af de nationale test må ikke bruges til at rangliste skoler, for det er besluttet ved lov, at testresultaterne ikke må offentliggøres. Der bliver offentliggjort et landsgennemsnit, og hver skole får kendskab til skolens egne resultater, som så kan sammenlignes med landsgennemsnittet. Kommunalbestyrelserne vil dog få en oversigt over resultaterne på den enkelte kommunes skoler.