Sådan så det ud, da undervisningsministeren og resten af forligskredsen præsenterede deres aftale om, at nogle skoler fortsat skal tage de nationale test, men andre må lade være.
Foto: Erik Bjørn Møller
Professor: Intet statistisk belæg for, hvem der skal tvinges til at tage de nationale test
Der er ikke et statistik belæg for at tvinge skoler med de laveste karakterer til at gennemføre de nationale test, lyder det fra professor i statistik. Ingen skoler har endnu fået at vide, om de bliver tvunget til at tage de nationale test i år.
Hvad er den socioøkonomiskereference?
"Den socioøkonomiske reference beregnes ud fra skolenselevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau somfor eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse ogindkomst - altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelsepå.
Ved at sammenligne den socioøkonomiske reference medskolens faktiske karakterer, kan man få et billede af, om skolenselever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveaumed elever på landsplan med samme socioøkonomiskebaggrund".
Kilde: Undervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Siden i søndags har landets folkeskoler kunnet booke tid til at teste deres elever i de nationale test. Men ingen skoler ved imidlertid endnu, om det er noget, de skal eller kan gøre.
For selvom partierne i forligskredsen bag folkeskolereformen den 6. februar besluttede at gøre testene frivillige for langt størstedelen af landets skoler, har ingen skoler endnu fået at vide, hvem der er tvunget til at tage testene, og hvilke der selv må bestemme.
Nødløsning: Nationale test bliver frivillige for de fleste skoler
Helt sikkert er det dog, at partierne er blevet enige om, at de 20 procent af landets skoler med de "ringeste" karakterer i dansk og matematik ved afgangseksamen skal ind og booke tid til de i alt ti nationale test, der er fordelt på læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Endnu er der ikke sat mange offentlige ord på, hvem de 20 procent med de "ringeste" karakterer er, og Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til folkeskolen.dk, at skolerne heller ikke har fået besked endnu.
Skoler uden 9. klasse går fri
Folkeskolen.dk har læst det fremsatte lovforslag, og her fremgår det, at ministeriet vil udpege de dårligste skoler baseret på skolernes dansk- og matematik 9. klassekarakterer fra sidste og forrige skoleår.
Ifølge ministeriets datavarehus har 814 folkeskoler haft elever til afgangseksamen de seneste to år - hermed går de over 200 skoler uden 9. klasser automatisk fri - mens 20 procent bør svare til omkring 163 skoler, der vil skal tvinges til at tage de nationale test på grund af lave karakterer i skolens to største fag.
Professor: Man peger bare fingre
Men det giver slet ikke mening, at der er skoler, der alene på deres karakterer skal tvinges til at tage de omdiskuterede test. Sådan lyder det fra professor emeritus i pædagogisk statistik Peter Allerup.
"Der er absolut intet statistik belæg for, at de her skoler skal tvinges til at tage testene. Der er intet, der tyder på, at de nationale test skulle have nogen positiv virkning for nogle bestemte skoler eller elevgrupper, så derfor kan jeg ikke se noget forskningsmæssigt belæg for, at de her skoler skal vælges. Så det eneste, man opnår med det her, er, at man peger fingre af nogle skoler".
Det blev ikke dødsstødet til nationale test i folkeskolen
Han kritiserer samtidig, at skolerne udpeges på baggrund af kun to år, og at ministeriet heller ikke har valgt at tage hensyn til elevernes sociale baggrund, det man kalder for den socioøkonomiske reference.
"To år er alt for lidt, når det er alment kendt, at skolernes snit hopper op og ned år for år. Og når man heller ikke tager hensyn til elevernes baggrund, så kan man jo nærmest på forhånd lave en tjekliste over, hvad det så er for nogle elever, der skal tvinges igennem testene. Fordi så får man helt naturligt skoler med mange tosprogede, og skoler i Maribo og lignende, men ikke skoler der nødvendigvis er dårlige til at løfte deres elever", siger Peter Allerup.
God ide med repræsentativt udsnit
Peter Allerup roser dog, at partierne er blevet enige om, at man også vil udpege et repræsentativt udsnit af folkeskolens elever til at tage testene.
"Det er en god ide, at man lader testene køre videre på lavt blus, imens man forsøger at finde en bedre løsning. Hvis man helt havde stoppet det, så var al diskussionen om testene formentlig gået i stå, og rutinerne omkring at tage testene ville også blive skadet af at ligge helt stille", siger han og understreger, at politikerne udelukkende skulle have holdt sig til et repræsentativt udsnit af skolerne.
Enig anbefaling: Skift de adaptive test ud med nye, moderne test
Af lovforslaget fremgår det, at der vil blive udvalgt omkring 5.000 for hvert af de otte klassetrin, hvor der testes i de nationale test. Det giver i alt 30.000 elever svarende til ca. 10 procent af eleverne i 2.-8. klasse.
Stikprøven giver ifølge lovforslaget kun mulighed for at sammenligne de landsdækkende resultater over tid. Kommunerne vil derfor ikke kunne sammenligne skoler og klasse ud fra stikprøveresultaterne.
