I år er et helt specielt skoleår, fordi regeringen corona-ekstraordinært har givet skolerne frihed til at fravige en række krav. Den politiske aftale, der blev indgået kort før sommerferien, rummer blandt andet mulighed for at droppe elevplaner i dette skoleår, hvis skolen sætter noget andet i stedet. Og det har mange benyttet sig af, viser en rundspørge blandt  skoleledere, som Folkeskolen har gennemført.  

37 procent af de skolelederne, som har deltaget, svarer, at skolen i år helt har droppet elevplaner, mens 41 procent svarer, at de bibeholder dem. Flere fortæller i kommentarfeltet, at de ikke forventer elevplaner i alle de fag, som der ellers har været krav til, i dette skoleår.

"Vi udarbejder elevplaner i færre fag end ellers. Kun i dansk og matematik på alle klassetrin", skriver én.

Børne- og Undervisningsminiseriet har indbudt til pressemøde i dag kl. 11.15. Her vil ordførerne fra alle partier i kredsen om folkeskoleforliget være til stede sammen med repræsentanter fra seks organisationer, som er med i undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils partnerskab 'Sammen om skolen'. Her vil de præsentere det system, som er skal erstatte de nationale test. Men det forventes også, at de har set på fremtiden for de forkætrede elevplaner, uddannelsesparathedsvurderinger og kvalitetsrapporter. 

Længe ventet opgør med elevplaner

Formand for skolelederne Claus Hjortdal forventede, da den politiske  aftale om større frihedsgrader for skolerne før sommerferien blev indgået, at politikerne i løbet af dettes skoleår vil droppe kravet om elevplaner og kvalitetsrapporter på længere sigt - derfor mente han, at det var nemt for politikerne at give netop den frihed:

"Det er defineret frihed. Det er ikke frihed på alle hylder. Du kan konvertere understøttende undervisning, og så kan du lade være med at lave elevplaner og kvalitetsrapporter. Men den er nem, for de er alligevel på vej ud", sagde han dengang.

Også skoleledere fortæller i undersøgelsen, at de forventer, at der kommer ændringer i kravene til elevplaner i dette skoleår. 

"Det er ikke en særlig anvendelig frihed, da skolen så skal udvikle noget andet, der kan erstatte elevplaner. Man forventer også, at der kommer en justering/reform af elevplaner næste år alligevel", lød det fra en skoleleder.

Skoler afprøver nyt i år

Frihedsgraderne betyder, at mange skoler afprøver nye muligheder for feedback til forældrene dette skoleår, viser rundspørgen.

"Vi evaluerer eleverne på anden vis i år, men på en mere tidsbesparende måde, og hvor det fortsat giver mening og kan bruges til skolehjemsamtalerne. Lærerne og ledelsen er i gang med drøftelser om, hvordan det skal gøres. I 8. og 9. klasse erstatter UPV (Uddannelses Paratheds Vurderingen red.)) elevplanen. På de øvrige klassetrin forventer vi at lave læringssamtaler med eleverne for sammen at sætte mål for den fremtidige læring hos eleverne", skriver en skoleleder i kommentarfeltet.

Netop det, at skolerne skal indføre noget andet end elevplaner, hvis man vælger at droppe dem, har gjort at nogle bibeholder dem.

"Vi er blevet bedt om at skulle gøre noget, så derfor har vi valgt at bibeholde det kendte", lyder en kommentar.

Flest holder fast i kvalitetsrapporter

Der er også en forventning om, at den aftale politikerne præsenterer på det indkaldte pressemøde i dag, berører kvalitetsrapporterne. Når det gælder muligheden for at droppe kvalitetsrapporter i år, viser rundspørgen, at hele 38 procent af skolerne i slut september/start oktober endnu ikke havde taget stilling til det. 42 procent af skolerne afrapporterer som vanligt, mens blot 20 procent har valgt at dropper årets kvalitetsrapport til kommunen.

Mange svarer, at når det gælder kvalitetsrapporter, er det kommunen, som tager beslutningen om, hvorvidt skolerne skal udarbejde dem eller ej.

"Det er en forvaltningsbeslutning, som vi endnu ikke kender", svarer en. "Kommunalt besluttet, at kvalitetsrapporten skal laves", skriver en anden.