Mandag morgen den 1. marts mødte Katja Nothlev en halv time tidligere på Skolen på Islands Brygge i København for at forberede computerne, før hun skulle have en 2. klasse til national test i læsning. Men systemet anerkendte hende ikke som administrator. It-vejlederen måtte træde til, og så måtte hun gennemføre testen med hans brugernavn. Den første forløb nogenlunde uden tekniske problemer.

Klokken 10 var det så 2.v's tur. Klassen har tolærerordning, så hendes kollega Gorm Nielsen var også med, ligesom it-vejlederen var parat, da klassen skulle logge sig på testsystemet. Alle børn havde deres kontaktbog i hånden, hvor deres uni-login er skrevet ind bagi. Men at skrive en kode af meningsløse bogstaver og tal uden at kunne se dem på skærmen er svært, når man går i 2. klasse. Og nogle af eleverne oplevede, at de slet ikke kunne få lov at logge sig på, fordi en fra parallelklassen stadig var logget på fra morgenens første test. Så der gik et kvarters tid, før alle var på, og Katja Nothlev kunne sætte testen i gang. Og så var det langtfra alle, der kunne begynde at besvare opgaver - mange ventede op til fem minutter med tom skærm og havde meget svært ved at sidde helt stille og vente tålmodigt, så de ikke forstyrrede de andre.

»Hvad betyder 'duo'?« råbte børn på skift fra forskellige hjørner, da de var kommet i gang. Lærerne blev nødt til at forklare, at de ikke måtte hjælpe med at svare. Alle børnene kunne fint læse og udtale ordet »duo«, men ikke forbinde det med nogen af de fire tegninger af syngende persongrupper på skærmen.

En af de gennemgående opgavetyper er én med et alenlangt sammensat volapyk­ord, hvor eleven skal sætte to streger ind for at dele ordet op i tre rigtige ord. Men mange af ordkæderne består af sammensatte ord, så mange af 2.v's elever sætter en delestreg efter det første ord og efter det andet, og så skynder de sig videre uden at se, at det sidste lange ord er uforståeligt. Og mange af dem kan ikke lade være med lige at konkurrere højlydt om, hvem der har løst flest opgaver, selvom lærerne har forklaret dem, at det ikke er det, testen handler om.

Efter noget over en time kan de sidste, meget trætte, elever endelig få lov at rejse sig. De har fået forlænget testtiden med et kvarter, fordi systemet ikke kunne beregne deres niveau efter 45 minutter, og samtidig oplever nogle af dem, at systemet er overbelastet, så der er hvid skærm i flere minutter mellem flere af opgaverne.

»Der var nogle, der havde ondt i maven, da de mødte i morges. Nogle var nervøse, og andre var spændte. Men der var ikke nogen, der syntes, det var sjovt undervejs«, sagde Katja Nothlev.