Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det har meget større betydning for elevers læring, hvor effektiv deres lærers undervisning er, end andre faktorer, som har indflydelse på deres kunnen. Det siger den amerikanske statistiker William Sanders, som er professor ved University of Tennessee. Han konkluderer på grundlag af otte års talmateriale fra denne amerikanske delstat, at lærerfaktoren er 10-20 gange større end diverse socio-økonomiske forhold.
Den vigtige lærerfunktion medfører på den anden side, at en dårlig lærer kan hæmme en elevs kundskabsmæssige udvikling. Tallene viser også, siger Sanders, at lærere bliver stadig mere effektive de første 10-12 år af karrieren.
Derpå følger ti år på højt niveau, og så falder deres evne til at lære fra sig. I hvert fald i forhold til de faktorer, som kan måles med test af elevers formåen ved en skriftlig prøve i en gymnastiksal.
En bredere testsammenligning
Tennessee indførte i 1992 en uddannelsesreform, hvor et af elementerne var evaluering. Men i stedet for kun at sammenligne skolerne indbyrdes ud fra elevernes præstationer ved standardiserede prøver, konstruerede Sanders en bredere funderet model, den såkaldte 'Tennessee Value-Added Assessment System' (TVAAS). Formålet er at vise, hvor god skoler er til at hjælpe eleverne hver især til at gøre fremskridt år for år.
'Ansvaret på skolerne må være begrænset til, hvad der opnås med afsæt i det kundskabsmæssige standpunkt, eleverne mødte med', mener William Sanders, som er tilknyttet universitetets landbrugsafdeling.
Selv om William Sanders kun er taljonglør og groft sagt er vant til at tælle får og kvæg, er han en efterspurgt foredragsholder, og han er blevet den amerikanske 'skoler bør drages til ansvar'-bevægelses darling. Han har optrådt som konsulent i delstaterne Florida og Colorado, som er inde i overvejelser om at indføre statistikmodellen fra Tennessee. Flere andre amerikanske stater har også vist interesse.
Foruden prøveresultaterne har han fodret sin computer med andre variabler såsom klassekvotient, skolens placering (storby, forstad eller på landet), budget per elev, forældrenes indkomst og elevgruppens etniske sammensætning.
Sanders har valgt faktorerne efter en granskning af, hvad pædagogisk litteratur fremhæver som afgørende for børns læring, og mener, at metoden er mere rimelig end blot at se på prøveresultater.
'Det er den tilførte kundskab, vi fokuserer på', siger Sanders.
Oplysninger om seks millioner elever er tastet ind. Og ud af computeren er kommet en slags karakterbøger om 30.000 grundskolelærere.
Men er testresultater en præcis indikator? Vil en god undervisning altid slå igennem i form af en høj score i testene?
'Der er visse facetter ved en god undervisning, som ikke afspejles. Men testene bør anvendes. De andre slags evalueringer er subjektive, og de kan være uretfærdige', siger Sanders.
Melding til lærerne
Materialet bliver anvendt til at give hver lærer i Tennessee en melding én gang om året om, hvordan deres elever klarer sig sammenlignet med andre læreres klasser. Det er lovpligtigt i henhold til 1992-reformen. Hverken lærere eller skoler er dog tvunget til at bruge informationerne.
'Lærerne kan udnytte talmaterialet til at diagnosticere deres undervisning. De kan se, hvor det er nødvendigt at sætte ind', siger Sanders.
'Nogle ignorerer dog tallene, men andre lærere arbejder sammen med skoleledelsen om at sikre forbedringer. De har gavn af denne feedback, det er ikke altid, at eleverne modtager undervisningen på den måde, læreren giver den', siger han.
Generelt har 45 procent af Tennessee-lærernes elever fået bedre testresultater målt over den otteårige periode.
Stiltiende accept
Tennessee-afdelingen af The National Education Association, den ene af de to store amerikanske lærerforeninger, har ikke officielt taget stilling til statistikken, men foreningen har noteret med tilfredshed, at der ikke er lærere, der er blevet fyret på basis af elevernes testresultater. Loven siger, at statistikken ikke må være eneste grundlag for kvalitetskontrol af lærerne; den må ikke bruges til at sætte nogen i bås.
Det har medvirket til lærerforeningens stiltiende accept af 1992-reformen, da den også indebar andre nyskabelser, blandt andet at momsen i delstaten blev hævet med et halvt procentpoint, og at de ekstra indtægter blev øremærket til uddannelsesformål.-Regner Hansen er freelancejournalist
Det testes
Det er elevernes kundskaber baseret på standardiserede test, der måles. Elever på ét klassetrin i én delstat tager samme skriftlige prøver.
Alle samles i et stort lokale i x antal timer, hvori de løser et opgavesæt. Testene omfatter kun, hvad der her betragtes som hovedfag: engelsk, matematik, naturlære og samfundslære, og det er lovpligtigt at deltage.
Det testes ikke
Den bredere forståelse og evnen til at anvende konkret viden i andre og nye sammenhænge testes ikke. Mundtlig udtryksevne og musiske evner måles ikke. Testene afspejler altså ikke elevernes kunnen og færdigheder i fuldt omfang. Men fordi de er standardiserede, er de den eneste objektive og retfærdige form for evaluering, mener Sanders.
Det specielle
Det specielle ved The Tennessee Value-Added Assessment System (TVAAS) er, at den er bred ved i sin sammenligning af skoler alene at fokusere på, hvor meget 'akademisk' viden eleverne tilegner i forhold til deres eget udgangspunkt, og at modellen ved sammenligningen også tager højde for de socio-økonomiske forhold. Klassekvotient, skolens placering, budget per elev, forældrenes indkomst og elevgruppens etniske sammensætning bliver indregnet Der er således ingen forventning om, at en sort indre byskole med få midler har samme udgangspunkt som en middelklasseforstadsskole - og heller ingen forventning om, at elever fra en sådan skole gør samme kundskabsmæssige fremskridt som sidstnævnte i absolut forstand, siger Sanders.
Læs mere på