Evaluering har kun værdi, hvis skolerne bruger resultaterne til noget. Og det gør de ikke nødvendigvis altid i lige høj grad. For det afhænger af skolernes samarbejdskultur, om evalueringerne bliver omsat til handling.

Det er en af konklusionerne i en rapport om evaluering i den norske grundskole, som forskningsleder fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, fil.dr. Poul Skov, har udført. Han mener, at der er så store ligheder mellem dansk og norsk skole, at man må antage, at resultaterne også har relevans i Danmark.

»Der er store forskelle på, hvordan evalueringerne bliver brugt. Den ene yderlighed er skoler, hvor udvikling er et individuelt anliggende for den enkelte lærer. Den anden er skoler, som har et udstrakt samarbejde blandt lærerne og mellem lærere og ledelse. Og så er der gruppen midt imellem. Når vi sammenlignede disse tre grupper, fandt vi ret markante forskelle«, siger Poul Skov.

Spørgsmålet om, hvor brugbar evaluering er, handler ikke kun om, hvor velfungerende redskaberne er. Struktureringen er lige så vigtig.

»Evalueringen skal være planlagt, så indholdet kan give relevante oplysninger. Megen erfaring viser, at resultater ikke automatisk omsættes til handling. Derfor skal vi have en skolekultur, hvor man bevidst og systematisk forholder sig til og bruger resultaterne«.

Undervisning kan styrkes

Hvis skolen har en velfungerende intern kommunikation og forholder sig bevidst til resultaterne for at bruge dem fremadrettet, kan evaluering styrke undervisningen. Men der kan også være andre virkninger, ikke mindst ved brug af test:

»Alene tilstedeværelsen af en test kan betyde, at man rundt omkring på skolerne indretter undervisningen efter, at eleverne skal klare sig bedst muligt i testen. Det tyder en del forskning allerede på. For eksempel har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning for nylig ud fra en omfattende gennemgang af eksisterende forskning om testning dokumenteret, at det har positive, men i høj grad også negative virkninger på undervisningen, at lærerne ved, at deres elever skal gennem en centralt administreret test«.

»En mere positiv virkning kan være, at testens resultater bruges af lærerne til at forbedre undervisningen af de enkelte elever. Det kræver, at lærerne får hurtig, relevant og differentieret tilbagemelding om elevpræstationerne, så resultaterne kan bruges til at styrke undervisningen«.

Forskel på måling og evaluering

Men resultaterne skal ikke holdes tilbage, så eleverne bare bliver objekter for andres ageren. De skal have en egeninteresse i at medvirke, siger Poul Skov og nævner en matematiktest som eksempel: Hvis den viser, at der er brug for at gøre noget for at hæve elevens niveau i faget, skal eleven have det at vide.

»Det er dog ikke nok at kende resultatet. Vi skal også kende årsagen. Skyldes en dårlig elevscore for eksempel, at han er en dårlig læser og derfor ikke kan forstå problemstillingen? Eller at han er nærsynet og ikke kan læse, hvad der står på tavlen?«

Det er vigtigt at skelne mellem måling og evaluering. For begge dele gælder det imidlertid, at resultatet skal tolkes:

»En temperatur kan måles til 40 grader, men værdien af denne måling afhænger af, hvad man sætter den i relation til. Er det temperaturen hos en person, er det knap så positivt, som hvis det er temperaturen på brusebadsvandet. Vi må tænke over, hvad vi vil tolke resultaterne i forhold til«.

Det kræver imidlertid, at evalueringen følges op af dialog:

»Læreren bør dykke ned under den overflade, som er elevens umiddelbare svar og reaktioner, og finde ud af, hvad det er for tanker og overvejelser, der får eleven til at reagere på den måde«.

Han kalder det »synliggørelse af elevtænkningen«:

»Ved at komme ind under de umiddelbart synlige resultater kan vi få en viden, som kan bruges til at sætte ind med støtte. Det er også elevtænkningen, der gør evalueringen interessant for eleverne og deres forældre. De skal have mulighed for at kommentere evalueringen og ikke bare betragtes som nogle, der skal besvare spørgsmål, levere data og løse opgaver«.

God samarbejdskultur

»Skoleledelsen betyder meget for udviklingen af en samarbejdskultur. For eksempel om den tager initiativ til at systematisere samarbejdet. Jeg var på en skole, som med jævne mellemrum brugte en eftermiddag til fælles kompetenceudvikling. Også lærernes teamsamarbejde kan fremme samarbejdskulturen«.

Struktur gør det imidlertid ikke alene, der skal indhold i det.

»Undersøgelsen viser, at samarbejdsorienterede skoler har rutiner for at evaluere skolens kvalitet. De følger op på evalueringens resultater og inddrager forældre og elever i både evalueringen og brugen af resultaterne. Den løbende interne evaluering fungerer også bedre på disse skoler. Det opleves af alle parter som en fantastisk vigtig form for evaluering, fordi den giver mulighed for dialog. Det er her, det rykker«, siger Poul Skov.

Annette Wiborg

Grundoplæring

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, og forskningsinstitutionen Agderforskning i Kristiansand i Norge har de seneste tre år evalueret Det nationale kvalitetsvurderingssystemet for grunnopplæringen, NKVS, i grundoplæringen i Norge (børn og unge i alderen 6-19 år).

Evaluering skal »fremskaffe kundskab om systemet som konstruktion, implementeringen af systemet, brugen af systemet og effekterne af systemet«.

Poul Skov har som projektleder ansvaret for den del af undersøgelsen, der omfatter den tiårige grundskole.

Slutrapporten udsendes sidst på året.

»Alene tilstedeværelsen af en test kan betyde, at man rundt omkring på skolerne indretter undervisningen efter, at eleverne skal klare sig bedst muligt i testen. Det tyder en del forskning allerede på«.»Læreren bør dykke ned under den overflade, som er elevens umiddelbare svar og reaktioner, og finde ud af, hvad det er for tanker og overvejelser, der får eleven til at reagere på den måde«.